Der er (mindst) to områder, som udfordrer velfærden - dels at vi har opgaver som ikke har de fornødne rammer og dels at (med)borgere skal spille en aktiv rolle.

Inklusion - en opgave uden de fornødne rammer

I en undersøgelse foretaget af Århus Lærerforening marts 2017, fortæller 85 procent af mine kollegaer, at de har elever, som ikke får den særlige støtte, som de har behov for.

Dette står i skærende kontrast til Børne og Ungepolitikken, hvor det understreges, at "Alle børn og unge skal have mulighed for at udvikle og udfolde egne potentialer optimalt, og betydningen af negativ social arv skal mindskes."

Dette efterlader følgende spørgsmål:

- Hvilket ansvar bærer I for, at ambitionen i Børne- og Ungepolitikken kan lykkes og hvordan vil I sikre, at der er rammer i folkeskolen, så inklusionen kan lykkes?

Frivillighed - Medborgerskab

På folkemødet på Bornholm 2017 understregede Jacob Bundsgaard i et oplæg om velfærd og frivillighed, at dialogen med de faglige organisationerne er uomgængelige, det er fx vigtigt at tage medarbejdernes bekymringer alvorligt, når de fx spørger: “Hvad sker der med mit job?” Han understregede endvidere, at det ikke er en spareøvelse og at der er grænser for frivilligheden: dér hvor der kræves uddannelse og faglighed - ja det skal være på de fagprofessionelles præmisser.

I Medborgerskabspolitikken i Aarhus understreges: "Byrådet har altid det overordnede ansvar for den kommunale service."..."Frivilliges indsats er et vigtigt supplement til kommunens kerneopgaver og faglige indsatser."

Så hvorfor er jeg så bekymret?

Det er jeg, fordi der også står noget, som jeg mener, udfordrer vores overenskomstmæssige rettigheder og på den måde indikerer, at medarbejderne får en større opgave og at frivillighed kommer til at fylde på en måde, som vil tage tid fra kerneopgaven: "Vi må være parate til at mødes uden for normal arbejdstid, når det forventes at borgerne deltager i medborgerskabsaktiviteter."

Men jeg er allermest bekymret for tendensen, særligt fordi jeg ikke har et bud på hvilke opgaver, der er i folkeskolen, som ikke kræver faglighed og uddannelse.

Modargumentet kunne lyde, at der vel ikke kan ske noget ved, at en frivillig læser med elever, nøjagtig som forældrene gør. Og ja,det er ikke sikkert, at der sker noget ved det - og måske er det lige præcis problemet: for opdager læreren så evt. læsevanskeligheder?

Set i lyset af de mange inklusionsopgaver lærerne har, bliver det endvidere vanskeligt at få frivillige til at indgå i dette, uden at det kræver en professionel viden og uddannelse.

Derfor efterlader det følgende spørgsmål:

- Hvordan vil politikerne undgå, at Frivillighovedstad bliver et uanstændigt projekt, hvor medarbejderne og ledere skal bruge uforholdsmæssig megen tid på at opfinde opgaver til frivillige, velvidende at det, der er brug for, er faglighed og ikke ufaglært arbejdskraft?

- Hvordan vil politikerne sikre, at velfærden ikke undermineres af frivillighed?

- Hvis politikerne er enige i, at grænsen for frivillighed går dér hvor der kræves uddannelse og faglighed, hvordan sikres så dette?

- Kan politikerne pege på områder/opgaver i velfærden, som ikke kræver uddannelse og faglighed, og som kan løses af frivillige?

- Hvordan vil politikerne sikrer det rummelige arbejdsmarked ikke bliver udfordret af frivillige, som løser opgaver fx en fleksjobber kunne løse?

Baggrund

Undersøgelse foretaget af Århus Lærerforening marts 2017:

http://www.aalf.dk/nyheder/2017/marts/inklusionsundersoegelse-2

Børne- og Ungepolitkken:

https://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/MBU/Kommunikation/Organisation/BUpolitik2015/Aarhus-Kommunes-boerne--og-ungepolitik.pdf

Medborgerskabspolitikken, Aarhus:

http://www.medborgerskabiaarhus.dk/da/Medborgerskabspolitik/~/media/Subsites/Medborgerskab-I-Aarhus/Dokumenter/Opdateringer-januar-2016/Medborgerskabspolitik.pdf