Kæmp, frys eller flygt. For nogle elever tændes alarmberedskabet, når klokken ringer til frikvarter. Den nationale trivselsmåling viser, at pauserne i skolen ikke er lykken for hver femte elev. 

De elever kan lærerne hjælpe, mener lærer Tine Brock og børnefaglig konsulent i Børns Vilkår Lone Smidt. Især ved skolestarten kan det være godt at være opmærksom på, hvordan man som lærer kan hjælpe eleverne til at få gode frikvarterer.

”Hvis man ikke har forberedt sin elever på, hvad der kan ske i frikvarteret, så bliver det nemt jungleloven, som hersker. Derfor har vi mange elever, der er i konstant alarmberedskab, når de går til frikvarter, fordi de skal være opmærksomme på at være en del af et fællesskab”, siger Tine Brock og understreger. ”Det er svært for nogle og nemt for andre”.

Skolestart giver nye frikvartersvaner

Børns Vilkår har op til skolestart fokus på frikvarteret, fordi de i undersøgelser og via Børnetelefonen kan se, at det er en tid, hvor mange børn er udfordret.

”Ved skolestart er det særligt svært, hvis man ikke er en del af et fællesskab. Det er et frirum, hvor venskaber skabes. Det er ikke et voksenstyret rum, og for dem, der ikke er del af et fællesskab, er det særligt svært”, siger Lone Smidt.

Tine Brock har været lærer i 21 år. Hun er ansat ved Holme Skole i Aarhus. De seneste 12 år har lærerlivet været kombineret med en stilling som CFU-konsulent i trivsel og inkluderende undervisning. Helt fra 1. klasse underviser hun eleverne i des handlemuligheder, når kroppen går i alarmberedskab.

”Vi lærere kan hjælpe eleverne med at forstå deres egne følelser og andres følelser”, siger hun.

Voksenstyring af frihed

Hun mener, at netop frikvarteret er et dilemmafyldt rum. For det er vigtigt at have struktur på tiden, men: 

”Vi skal ikke styre det hele, for det skal også være et frirum, hvor eleverne kan få lov til bare at være. De skal have fri, men fordi ikke alle ved, hvordan de skal agere, er det vigtigt, vi hjælper dem på vej”.

Lone Smidt mener, at det kan være godt med synlige voksne, og at skoler i forbindelse med skolestart forsøger at planlægge pauserne, så det er de samme voksne, der har frikvarterne i visse områder – og at det er voksne, der har relationer med børnene.

”Hvis man har brug for hjælp, er det godt at have en voksen, som man ved, hvor er, og som man er tryg ved”, siger hun og anbefaler, at der er mere styring på frikvarteret i starten af skoleåret end der er resten af skoleåret.

”Inddrag eleverne i, hvad et godt frikvarter er. Der kan være mange forskellige behov. Som voksen skal man være opmærksom på, at man får lyttet til ale børn og får en fornemmelse af dynamikkerne op til frikvarter og efter”.

Hun mener også, at det kan være godt at tale med eleverne om, hvilke områder på skolen, de oplever som trygge og utrygge, så man kan bruge den viden til at øge trygheden for alle elever i frikvartererne. 

Og så skal man som voksen tage ansvar for, at ingen børn går alene ved at tilrettelægge organiserede frikvartersaktiviteter. ”Sårbare børn kan man hurtigt komme til at udstille. Den nemme løsning er at sige, at andre skal være sammen med dem, men der er skal mere til, der skal tages ansvar for aktiviteterne”.

Plads til at være alene

Tine Brock mener, at det er vigtigt at have blik for, at nogle børn kan have brug for at være alene i frikvarteret.

”Der skal være plads til børn med særlige behov, der ikke kan overskue at være sammen med nogle i frikvarteret. Nogle har behov for at være alene, og det skal vi give plads til". 

Der er også børn, der ikke bryder sig om at være uden for i al slags vejr flere gange om dagen. Det synes Tine Brock også, at skolen skal give plads til. 

”Sådan har jeg det også selv. Jeg gider ikke være gårdvagt og være udenfor i alle mine pauser”, siger Tine Brock. ”Derfor har vi på min skole en ordning, hvor nogle lærere sætter sig på biblioteket i pausen med en kasse lego eller tegnepapir, og så får klasserne på skift mulighed for at vælge noget andet end at gå i skolegården. Vi skal passe på, at frikvartererne ikke bliver for ensformige"