Dunken i hovedet og svimmelhed. Og så kom kvalmen oveni. Lise Ottosen Christensen havde ikke fløjet det halve af jordkloden rundt, men det føltes præcis som jetlag, da hun klokken 9 om formiddagen afleverede sin danskopgave efter 24 timers knoklen uden søvn.

»Jeg havde det simpelthen fysisk dårligt. Jeg havde ikke sovet overhovedet. Jeg talte med mine medstuderende bagefter, og de havde det på samme måde. Følelsen af jetlag. Men det kan ikke passe, at det er sådan, man afslutter danskstudiet«, siger Lise Ottosen Christensen, der netop har afsluttet tredje år på læreruddannelsen i Aarhus.

»Så snart vi havde fået opgaven udleveret, gik vi i gang. Vi var ti, der sad på skolen og skrev, og der var heller ingen af de andre, der fik sovet«, fortæller hun.

Det skulle bare være færdigt

»Ud på de små timer tænkte jeg, at det bare skulle være færdigt, og at jeg aldrig i mit liv ville åbne og læse opgaven igen. Jeg var frustreret over, at trætheden og tidsrammen pressede mig til at aflevere et resultat, som under andre omstændigheder kunne have været signifikant bedre«, siger Lise Ottosen Christensen.

Hun fortæller, at hun slet ikke tænkte over, hvad hun spiste og drak, det blev til kantinens pizzasnegle, lidt frugt og chokolade skyllet ned med alt for meget kaffe, så hun fik både ondt i hovedet over tidspresset og ondt maven af kaffeblandingen.

Hun endte med at blive taknemmelig for skolens sensorsystem, som betød, at lyset gik ud hvert 20. minut efter almindelig åbningstid.

»Det tvang mig til at rejse mig og vifte med armene, og det var med til at holde mig vågen«.

Da Lise Ottosen Christensen havde skrevet sin opgave, sendte hun den til korrektur hos sin mor om morgenen. Da var klokken 5.30.

En tur i blækhuset gav luft

Efter eksamen satte hun sig ned og skrev et læserbrev om eksamensformen - for at få luft. Men 24-timers-prøven fylder stadig hos Lise Ottosen Christensen.

I løbet af de 24 timer skal de lærerstuderende igennem tre discipliner. De skal vise, at de kan analysere fiktionstekster og tilhørende læremidler, de skal planlægge målorienteret undervisning, og så skal de kommunikere med et fiktivt fagteam.

»Det er simpelthen for omfattende til, at det kan nås på de 24 timer«, siger Lise Ottosen Christensen.

Uddannelsesleder: Mange klager

Men uddannelsesleder på læreruddannelsen på Campus Carlsberg i København Jon Gade er grundlæggende begejstret for 24-timers prøveformen.

»Hvis de studerende får 48 timer, så vil mange blot ikke sove i 48 timer«, siger Jon Gade.

Lise Ottosen Christensen forstår ikke, hvad en udholdenhedstest har med hendes kommende job som dansklærer at gøre.

»Vi tester ikke i udholdenhed«, siger Jon Gade og understreger, at fagenes nationale faggrupper tilstræber, at prøverne tilrettelægges på bedst mulig vis i forhold til at give de studerende mulighed for at vise deres faglighed og deres evner til at leve op til de kompetencemål, som indgår til prøven.

Hvordan giver det mening, at kommende lærere har bevist, at de kan holde sig vågne 24 timer i træk?

»Vi mener ikke, at prøven på 24 timer er mere krævende end andre prøveformer, men hver prøveform kræver sit. Vi forventer på ingen måde, at de studerende er oppe 24 timer i træk, men hvis de har forberedt sig godt i forvejen, så er det heller ikke nødvendigt«.

Jon Gade er dog ikke afvisende over for andre prøveformer, ligesom han mener, at man kunne dele danskfaget op, så der ikke som nu gives én samlet karakter for den skriftlige og mundtlige præstation.

Lærerstuderende vil se på eksamen

I Lærerstuderendes Landskreds (LL) har formand Jenny Maria Jørgensen noteret sig, at mange har reageret på 24-timersprøven og synes, at den er en udfordring, så LL vil undersøge omfanget af frustrationerne og måske tage det op.

Når Lise Ottosen Christensen er færdig som lærer næste år, er det slut med prøver, der giver jetlag, og også folkeskolen må sejle sin egen sø, for hun synes ikke, at kombinationen af folkeskolereform og arbejdstidsregler har ført noget godt med sig.

»Jeg skal i praktik på Bork Havn Efterskole, og når jeg er færdig som lærer, vil jeg helst arbejde på en efterskole«, siger Lise Ottosen Christensen.