Da Folkeskolen i oktober 2011 bragte et stort tema om lærernes underretningspligt, var det på baggrund af en undersøgelse, der viste, at halvdelen af lærerne mindst en gang havde stået med en mistanke om, at noget ikke var som det burde være på en elevs hjemmefront, men alligevel undladt at underrette kommunen om den bange anelse. Manglende tillid til det kommunale system og oplevelsen af ikke at få en tilbagemelding fra kommunen i de tilfælde, hvor man rent faktisk underrettede, var to af de tungtvejende begrundelser lærerne kom med, når de skulle forklare, hvorfor de undlod at dele deres bekymring med de sociale myndigheder. 

Lærerne opgiver at underrette

Men siden da er der sket en hel del på området, fortæller chef i Ankestyrelsen Henrik Horster.

Da den daværende socialminister Karen Hækkerup i 2012 havde set en række store og ubehagelige overgrebssager som den i Brønderslev, bad hun Ankestyrelsen gennemgå sagerne med henblik på at lade kommunerne lære af hinandens fejl, så man fremadrettet ville kunne forhindre, mindske eller i det mindste agere hurtigere, når børn blev udsat for overgreb. Ministeren nedsatte desuden et bredt sammensat ekspertudvalg til at udarbejde en rapport med forslag, der kunne medvirke til at forebygge vold og overgreb mod børn. Henrik Horster sad med i ekspertudvalget. 

"Vi kunne se, at der i en del af de her sager rigtig nok var blevet underrettet af kompetente folkeskolelærere og pædagoger. Men ofte så vi, at underretningerne kom meget sent. Og det er derfor, at vi med kampagnen nu vil gøre opmærksom på vigtigheden af den tidlige indsats. Underret nu i tide. Lad være med at vente", siger Henrik Horster og tilføjer: "Vi har talt om det i mange år, men den tidlige indsats i forhold til børn og unge er bare ufattelig vigtig".

Kampagnen, som Henrik Horster henviser til, hedder 'Del din bekymring' og handler desuden om at afmystificere, hvad en underretning er. At en underretning vil medføre en tvangsfjernelse er en udbredt misforståelse, som vi må af med, mener ankechefen. 

"Mange, også skolelærere, tror, at en underretning er lig med, at barnet skal være et andet sted end hjemme ved mor og far. Det er det ikke. Langt de fleste sager, især når de bliver taget hånd om tidligt, resulterer blot i, at barnet og eventuelt resten af familien bliver støttet og så er barnet og familien på rette spor igen", siger han.   

Kommunerne har oprustet Henrik Horster roser flere af de store kommuner for at have gjort det enklere at henvende sig til soci-alforvaltningen med en mistanke om vold, overgreb eller hvad man nu måtte mistænke.

"Der er én indgang til Odense Kommune med hensyn til underretninger. Det er en nyskabelse, og det er det samme i Aarhus. Der er ingen tvivl om, at kommunerne generelt i den grad har oprustet på det her område", siger han og derfor mener han også, at lærere og pædagoger har fået bedre underret-ningsvilkår siden Folkeskolens undersøgelse. 

"Overgrebspakken, der trådte i kraft d. 1. oktober 2013, sikrer lærerne en faglig tilbagemelding på, hvad der igangsættes over for det enkelte barn, som de ikke tidligere har fået. Førhen fik de bare et kvitteringsbrev. Men nu får de at vide, hvad der kommer til at ske. Bliver der iværksat en undersøgelse af barnets forhold eller hvad kommer der til at ske", fortæller Henrik Horster.  

Der var ingen tilbagemelding. Ingenting hørte jeg  

Brians far drikker. Hvad gør du?  Som en del af kampagnen udgiver Ankestyrelsen foruden pjecer og plakater også et såkaldt dilemma-spil, der lægger op til, at lærere og pædagoger på lærerværelset eller på faglige møder kan afprøve deres argumenter og fornemmelser for eller imod en underretning i en konkret situation.   "Du møder Brain på 8 år og har den sidste tid observeret, at når hans far henter ham, så lugter faren af alkohol. Hvad gør du?", kunne et spørgsmål på et dilemmakort for eksempel lyde.  "Så får man mulighed for at tale om, hvad der kunne gøres. Måske ville man lige høre med sine kolle-ger, om de havde oplevet noget lignende, eller man ville tage en snak med Brians far. Men så går spillet videre og det fremgår, at Brians far bliver ved med at komme beruset på skolen, samtidig med, at du oplever Brian være meget udadreagerende", fortæller Henrik Horster om fortsætter til sin pointe: 

"Spillet eskalerer situationen og udfordrer hele tiden den enkelte lærer på: Hvad er nu dine muligheder. At underrette er jo en individuel forpligtigelse, vi har, og derfor er det godt at udfordre hinanden på spørgsmål som: Hvornår er det, vi føler, at nok er nok.? Hvornår er vi nødt til at underrette til kommunen. Hvornår er det ikke længere noget, vi selv kan håndtere i et fx forældresamarbejdet", siger Henrik Horster.

Dilemmaspillet kan downloades fra kampagnesitet www.deldinbekymring.nu