I min 4. års praktik på en efterskole, har jeg haft muligheden for at inddrage et kort tværfagligt forløb i et projektarbejde omkring begrebet"Frihed"i fagene historie og samfundsfag. … Jeg oplevede her, at eleverne så en sammenhæng mellem de to fags kerneområder, men også at de ikke helt var med på konceptet tværfaglighed. Ud over den sparsomme undervisning i fagene historie og samfundsfag var jeg bl.a. tilknyttet de to 9. klasser i deres arbejde med projektopgaven. De erfaringer, jeg gjorde mig ved dette forløb, ligger til grund for denne opgaves fokus på tværfaglighedens muligheder og de udfordringer, der følger med," skriver Kristian Høj Madsen i indledningen til sit professionsbachelorprojekt Læreruddannelsen i Aarhus ved Professionshøjskolen Via.

"Hvordan kan man med udgangspunkt i historieundervisningen anvende tværfaglighed i et samarbejde med skolens øvrige fag med henblik på at støtte elevens dannelses- og læringsproces? Hvilke muligheder og udfordringer giver det?", lyder hans problemformulering.

 Fleksible skemaer på Malling Skole

Som en del af materialet til bachelorprojektet inddrager Kristian Høj erfaringer fra Malling Skole ved Aarhus gennem dybdeinterview med en skoleleder Hanne Gammelgaard Jensen og lærer Mette Kierbye Hansen. I udskolingen arbejdes der med fleksible skemaer, så alle fag prioriteres lige højt. Skoleåret er inddelt i fire perioder á ti uger, hvor hver periode har sit eget fokus inden for fx natur, kultur og det internationale. De traditionelle fag varierer i timetal fra periode til periode. Fagene er lagt blokvis med fx seks historietimer ugentligt i en periode efterfulgt af en periode uden historietimer. Det giver større sammenhæng og dermed bedre muligheder for faglig fordybelse, mener man på skolen. Samtidig er der mulighed for at fagene bedre kan byde ind i det tværfaglige samarbejde. Eksempelvis er alle timerne i fysik/kemi i 9. klasse samlet i efteråret, hvorefter eleverne går til afsluttende prøve i faget umiddelbart efter nytår. Det samlede timetal for hvert fag følger normen, men ved denne skemastruktur er tanken, at det giver rum fordybelse i hvert fag. 7., 8. og 9. klasse er planlagt så planerne for hver årgang er koordineret af de enkelte lærerteam. Tanken er, at eleverne skal opleve en naturlig progression i løbet af de tre år.

Tværfaglighed en del af dannelsespotentialet

"I det indsamlede empiri har jeg oplevet stor overensstemmelse mellem teori og praksis. I det konkrete tværfaglige undervisningsforløb som interviewpersonen Mette Kierbye bruger som eksempel, er der taget udgangspunkt i et af Klafkis nøgleproblemer, samtidig med at elevernes meninger og erfaringer inddrages. I dette eksempel ser jeg, hvordan den kategoriale dannelse er på spil i relationen mellem elevens verden og det stof og den viden, som undervisningen bygger på. Set ud fra dette kan jeg slutte, at tværfagligheden er en del af dannelsespotentialet og har en positiv indflydelse på elevens almene dannelse, skriver Kristian Høj.

Men fortsætter så selvkritisk: "Da jeg ikke er i besiddelse af hård evidens for, at det konkrete undervisningsforløb har gjort en forskel i elevernes læringstilegnelse, bliver mine slutninger omkring den stedfundne læring på baggrund af det konkrete undervisningsforløb draget på et subjektivt grundlag. Hvis jeg skal forholde mig kritisk til min undersøgelse kunne et kritikpunkt være, at empirigrundlaget er snævert i forhold til at give et altomfattende billede af stedfunden læring i tværfaglige undervisningsforløb." 

De dannelsesteorier, Kristian Høj bruger, har fokuseret på helhed "for at koble det subjektive og det objektive i læringssituationen". Når man både tager udgangspunkt i eleven og i noget, der ligger uden for elevens begrebsverden, kan man opnå den vekselvirkning som det helhedsorienterede giver, skriver han. "Her er det lærerens store opgave at støtte eleven i det, der ligger uden for dennes begrebsverden, hvis eleven skal tilegne sig det."

Vekselvirkningen mellem fag og det tværfaglige er også et billede på denne helhed. På Malling Skole udtaler Mette Kierbye, at eleverne oplever at få større udbytte af undervisningen, efter at de har koordineret det faglige efter meningsgivende helheder på tværs af fag.

Saml de små fags timer i puljer

Om tværfaglighedens muligheder og udfordringer, skriver Kristian Høj blandt, andet at han undersøgelser har vist, at tværfaglighed i undervisningen er "et tidskrævende, men meningsgivende tiltag, der giver eleverne bedre forudsætninger for at forstå verden."  

Hvis man flere steder havde den tilgang til undervisningen som på Malling Skole, ville eleverne få langt mere ud af de små fags begrænsede timetal, mener han. Uanset, om man samler timerne fra historie, samfundsfag og kristendomskundskab og lægger årsplanerne ud fra det, eller om man omlægger hele udskolingens skemastruktur og koordinerer alle fag, kommer der et skærpet fokus på det faglige samarbejde, som der er fuldt belæg for, argumenterer Kristian Høj.  

"Den første model er lettest, hvis man er heldig selv at have de tre små fag, historie, samfundsfag og kristendomskundskab og uheldig, hvis ingen andre lærere vil være med til det tværfaglige samarbejde. Den anden model er optimal, hvis lærerne på hele årgangen eller i udskolingen er interesserede i tværfagligt samarbejde, og både, hvis man som lærer har enten et lille eller flere små fag."

Undskyldning fra 70'er reformator

I 1970'erne var Sten Clod Poulsen en del af den reformpædagogiske bølge og slog i samarbejde med Jens Berthelsen og Knud Illeris et slag for problemorienterede undervisning. I 2010 undskyldte Clod Poulsen i en kronik i Politiken sin medvirken til udbredelse af tværfaglighed og projektorienteret undervisning.  

"På sine gamle dage sidder Clod Poulsen nu og funderer over deres indgreb i den pædagogiske verden qua hans rolle som konsulent i forskellige uddannelsesinstitutioner og ser, at den faglige tilstedeværelse i diverse projektarbejdsformer mangler. Ifølge Clod Poulsen er det elevernes hukommelse, der ikke bliver benyttet aktivt i læringen.verden har man givet slip på denne indsigt, fordi den er blevet forbundet med den sorte skole.'"

Risiko for fagligt forlis

I den efterfølgende debat blev det fremført, at tværfaglig, projektorienteret undervisning har marginaliseret faglig viden og kundskaber. Flere hævdede, at meget ville være bedre, hvis man i fremtidens skole igen satser på terperi, udenadslære og faglighed. "Jeg vil medgive, at risikoen for et fagligt forlis er til stede ved tværfaglig undervisning, når faget ikke træder tydeligt frem, og stoffet skal vælges fra flere forskellige faglige skuffer. På den måde er der risiko for, at undervisningens kerne, nemlig stoffet, bliver skjult for eleverne. Eleverne kan ligeledes blive ladt i stikken, hvis ikke de er komfortable i lærerens problemorienterede og kritisk-konstruktive tilgang til undervisningen. Som Mette fra Malling Skole påpeger: "Personligt er jeg meget analytisk i min tilgang, og så kommer jeg også til at undervise på den måde, og det betyder jo nok, at jeg kommer til at tabe nogle af eleverne, fordi jeg ikke rammer dem lige så godt, som de elever, der tænker ligesådan, som jeg gør."

At gå tilbage til ensporede fokus uden perspektiv er, efter Kristian Høj mening, ikke vejen frem. "Men jeg anerkender fuldt ud forståelsen af, at man både skal tage udgangspunkt i det, som Clod Poulsen kalder hukommelsenogforståelsen," tilføjer han.

Gode til kritisk, selvstændig tænkning

En undersøgelse fra Aarhus Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) for International Association for the Evaluation of Educational Achievement har vist, at danske elever topper verdensranglisten, når det kommer til disciplinen forståelse af politik, samfundsforhold og demokrati. Undersøgelse viser, at de danske elever på 8. klassetrin, sammen med finske elever, har et generelt højt niveau inden for kritisk og selvstændige tænkning. Det skyldes, ifølge rektor ved Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, netop den særlige danske projektpædagogik. Hermann argumenterer for, at elevernes demokratiske dannelse og politiske samfundsforståelse er en af styrkesiderne ved projektpædagogikken og har været central siden folkeskoleloven fra 1975. Han fokuserer han på vigtigheden af proces og taler imod udenadslære og færdigheder.

Find den gyldne middelvej

"Hvad man sjældent taler om i litteraturen er den gyldne middelvej, både-og-tendensen, forståelseoghukommelse, faglighedmedtværfaglighed osv," skiver Kristian Høj. "Det er mit indtryk, at når en bestemt pædagogisk retning tager over, uden at den kombineres med det velkendte, det der virker, kan det gå galt. I 1970'erne og 1980'erne blev tværfaglighed og projektorienteret arbejde indført, men uden at gå hånd i hånd med den faglighed, som den før-moderne skole havde oparbejdet. … Det fører mig tilbage til Klafkis teorier om den kategoriale dannelse, hvor almendannelsen skal fokusere både på det objektive og det subjektive i læringssituationen. Dette mener jeg, at man i høj grad glemmer i den til tider tilspidsede debat.Det, der ofte også bliver fremhævet som en af de negative sider ved arbejdet tværfagligt samarbejde, er den tidsmæssige faktor. …. Samtidig afhænger det af lærerteamets interesse, om man kan få lov til at arbejde tværfagligt. Det er svært selv at have fokus på helhedslæring, hvis ikke de øvrige lærere i teamet er med på idéen."

Kolleger og ledelse afgør det

På Malling Skole er udskolingens lærere efterhånden ved at vænne sig til det tværfaglige samarbejde, og det glæder skolelederen:"Hvor man førhen og i andre projekter som ledelse skulle give udviklingsrummet, så tager de selv og skaber udviklingsrummet i takt med at de er klar til det. Altså, har en høj grad af egenstyring på projektet og det værdsætter vi!"

"Den måde, de i Malling udnytter de fagspecifikke kompetencer på, inspirerer mig meget og får mig til at overveje de forudsætninger, der skal til for at arbejde tværfagligt. Har man ikke en kollegagruppe, der bakker op om idéen, eller en ledelse, der giver råderummet til at udvikle undervisningen, er en væsentlig faktor for det tværfaglige samarbejde slet ikke til stede," konkluderer Kristian Høj Madsen

Det samlede professionsbachelorprojekt kan findes til højre under EKSTRA: "Tværfaglighed i historieundervisningen."