Der er både betænkeligheder og plusser, når Jonny Juul Lindgreen, Lisa Mariendal Andersen og Susanne Rasmussen fra Ellekærskolen i Aarhus-bydelen Hasle vurderer lærerforliget. Men samlet ser de det som et fremskridt.

»Forliget må være et værktøj for de lærere, som ikke har en lokalaftale. Det taler for et ja. Vi kan kun vinde de arbejdsforhold tilbage, som vi mistede efter lockouten, i små skridt, og forliget er et lille skridt i den rigtige retning«, siger Jonny Juul Lindgreen.

Lisa Mariendal er enig.

»Dybest set havde vi ikke regnet med, at KL og DLF ville være blevet enige om en overenskomst«, siger hun.

Lærerne har læst om aftalen på folkeskolen.dk, og de to kvinder har desuden læst selve aftalen. Alle tre havde foretrukket en arbejdstidsaftale med loft over antallet af lektioner og fast tilknyttet tid til forberedelse.

»Men første reaktion var: "Hvorfor står der ikke noget om, hvordan vores undervisnings- og forberedelsestid skal hænge sammen?" Nu skal eleverne stadig blive dygtigere, uden at vi får mere tid til at forberede os. Det er frustrerende«, siger Susanne Rasmussen.

»Vi har klart fået mere travlt i år, fordi vi underviser mere, uden at andre opgaver er pillet væk. Det ændrer forliget ikke på«, konstaterer Jonny Juul Lindgreen. 

Anders Bondo: Vi kan og vil ikke legitimere Lov 409 

Fortolkninger er en svaghed

Det lave undervisningstillæg erstattes af et tillæg til alle lærere på 1.400 kroner om måneden, mens det høje tillæg hæves, så det bliver dyrere for kommunerne at lade lærere undervise over 750 timer om året. Det vil få en betydning, mener de tre lærere.

»Det vil spille ind, når ledelsen fordeler opgaverne. Det er samtidig et plus, at man får en belønning, hvis det ikke lykkes at holde timetallet nede«, siger Jonny Juul Lindgreen.

Til gengæld er de tre lærere usikre på formuleringen om, at ledelsen skal skabe større blokke til planlægning og evaluering af undervisningen.

»Det afhænger af, hvordan man definerer en blok. Er det to timer? Det er åbent for fortolkning og dermed en svaghed. Vores erfaring med lokalaftalen i Aarhus er, at det, der skal fortolkes, kan fortolkes forskelligt«, siger Jonny Juul Lindgreen.

Lisa Mariendal hæfter sig ved det samme.

»Vi har heldigvis en ledelse, som passer på os og forsøger at holde vores forberedelsestid hellig«.

OK15-snak på lærerværelset: Hensigtserklæringer er ikke nok 

En mere rolig hverdag

Så er lærerne mere begejstrede for, at den fastlagte forberedelsestid som udgangspunkt ikke må anvendes til andre formål, men bliver det nødvendigt, skal skolelederen tage stilling til, hvordan læreren så får mulighed for at forberede undervisningen.

»Det vil give en mere rolig hverdag. For os kan den del af forliget aldrig blive en svækkelse«, siger Jonny Juul Lindgreen.

Ifølge lokalaftalen i Aarhus skal lærerne være på skolen i 35 timer om ugen, og når de skal til møde, betragtes det som tilstedeværelse.

»Når vi kommer over 35 tilstedeværelsestimer på grund af møder, er vi nødt til at afspadsere i forberedelsestiden. Med forliget bliver det nemmere at afspadsere på andre tidspunkter, gør det ikke«, spørger Susanne Rasmussen sine kolleger.

»Jo, for vores forberedelsestid må ikke anvendes til andre formål«, svarer Jonny Juul Lindgreen.

Lærerne er også godt tilfredse med, at lederen skal sætte tid på opgaverne og også skal drøfte eventuelle justeringer og prioriteringer med læreren.

»Det må gøre det mere gennemskueligt, hvor meget tid vi får tilbage til forberedelse, når der bliver sat tid på de andre opgaver«, siger Susanne Rasmussen.

Tvivler på ny aftale

DLF har efterlyst et fælles billede af, hvordan det går med lærernes arbejdsvilkår. I forliget er der afsat tre millioner kroner til allerede i næste skoleår at evaluere, hvordan det går med lærernes muligheder for at leve op til kravene i folkeskoleloven.

»Det er altid fornuftigt at evaluere. Det gør vi selv hele tiden, men selv om KL og DLF bliver enige om, at resultatet af deres undersøgelse er ugunstigt, tror jeg ikke på, at KL vil sige, at så laver vi en ny aftale. Det vil højst føre til justeringer«, siger Jonny Juul Lindgreen.

»Hvis KL havde villet noget, var de gået mere ind i det nu. Det havde været oplagt oven på en stor lockout«, tilføjer Susanne Rasmussen.

Lisa Mariendal og Susanne Rasmussen tillægger ikke forligets lønstigning den store betydning. De ville hellere have haft et loft over undervisningen, mens Jonny Juul Lindgreen ikke er helt afklaret på det punkt.

»Løn giver prestige og er med til at gøre lærerjobbet attraktivt. Men spørgsmålet er, hvor meget sikkerhed i arbejdstiden vi kunne have finansieret med lønstigningen«, funderer han.

Trods sin skepsis er Lisa Mariendal glad for, at DLF og KL har indgået et forlig.

»Dybest set ved vi ikke, om vi ender i en ny konflikt, men kan vi ikke bare få ro? Vi vil gerne i gang med reformen og se, hvad der virker«, siger hun.