Djøf'ere marcherer ind, og skolefolk siver ud. Skoleforvaltningerne oplever for tiden en mindre kulturrevolution:

»Jeg plejer at sige, at som det ser ud på direktørniveau nu, er en tredjedel gået den traditionelle vej fra lærer over skoleleder og skolechef til direktør. En tredjedel har typisk en læreruddannelse og har så videreuddannet sig på universitetet eller andre steder. En tredjedel er generalister, typisk djøf'ere, og den sidste gruppe har været voksende i mine otte år som formand og næstformand«, siger formanden for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen.

Hvordan det ser ud på mellemlederniveau, er sværere at sige. Per B. Christensen nøjes med at beskrive det som »mangfoldigt«.

Længere nede i rækkerne synes der også at ske en udsivning af skolefolk, siger Søren Aakjær, der er næstformand i Århus Lærerforening.

»Alt, hvad vi møder, er djøf'ere. Der er stadig lærere på forvaltningen, men de er ældre, og der bliver ikke ansat nye med skolebaggrund«, siger Søren Aakjær. Århus Kommune ansatte i foråret en djøf'er som skolechef. Den afgåede havde lærerbaggrund.

Men ikke nok med det: djøfiseringen har også gjort det af med skoleforvaltningerne rundt omkring. Der findes simpelthen stort set ingen skoleforvaltninger længere, viser en undersøgelse, som Børne- og Kulturchefforeningen gennemførte for et halvt år siden, hvor 63 af landets 98 kommuner deltog. Forvaltninger er blevet slået sammen i stor skala landet rundt og har fået nye navne som Familie og Kultur; Erhverv og Fritid samt Børn og Familie; Børn og Kultur; Børn og Unge; Skole, Kultur, Børn og Sundhed; Opvækst og Uddannelse; Børn og Undervisning.

»Fagforvaltningerne var i gamle dage små kongedømmer, men er i de senere år blevet brudt ned til fordel for et helhedssyn på den kommunale serviceydelse«, siger cand.phil. Jette Runchel, der er børne- og undervisningsdirektør i Albertslund og bestyrelsesmedlem i Børne- og Kulturchefforeningen.

Høj, stigende vækst

Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Djøf, jubler over udviklingen.

»Historien om djøf'erne i kommunerne kan sammenfattes i tre ord: høj, stigende vækst«, konkluderer en rapport, som Djøf har gennemført af de sidste tre måneder før kommunesammenlægningerne i 2007.

»Kommunerne professionaliserer i højt tempo - en undersøgelse af djøf'ernes beskæftigelse i kommunerne under strukturreformen«, hedder rapporten.

»I løbet af ti år er antallet af djøf'ere til lederstillinger mere end fordoblet, så der nu arbejder 3.200 djøf'ere i primærkommunerne«, fastslår Djøf.

»Væksten i antal djøf'ere er accelereret, mens kommunerne har forberedt sammenlægningerne. Alene i de sidste to år har kommunerne ansat yderligere 500 djøf'ere. Det er en årlig vækst, som ligger 50 procent over gennemsnittet de foregående otte år«.

På chefniveau er det også gået stærkt: »Jobvæksten gælder også cheflaget. De seneste to år har kommunerne rekrutteret yderligere omtrent 100 djøf'ere til lederstillinger, så der nu er djøf'ere på mere end 900 lederposter i kommunerne«, fremgår det af rapporten. Det betyder, at tre ud af fire kommunaldirektører er djøf'ere i landets 98 kommuner. Før strukturreformen var kun halvdelen af topposterne besat med djøf'ere.

Rapportens forfattere har spurgt kommunaldirektør Jesper Christensen, Ny Hjørring Kommune, om, hvorfor jurister og økonomer er blevet så eftertragtede i kommunerne. Det er de, fordi »opgavevaretagelsen bliver mere og mere kompliceret, kravene til at leve op til en deklarations-, evaluerings- og analysekultur bliver større og større, og konsekvenserne af at begå fejl er mere alvorlige«, svarer Jesper Christensen.

Og det bliver ved, forudser man i Djøf. Regeringens kvalitetsreform vil nemlig forstærke processen, eftersom hensigten med reformen er »at sikre borgeren bedre kvalitet - blandt andet gennem øget brugerinddragelse. Det kan afføde større behov for kompetencer inden for brugertilfredshedsmålinger, kvalitetssikring og systematisering af viden, det vil sige områder, som djøf'ere er gode til«.

Næstformand i Århus Lærerforening Søren Aakjær, der har skrevet en opgave på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole om styring med New Public Man­agement, har samme skøn.

»Selve tankegangen er blevet djøfiseret«, siger han. »Det er blevet en hovedopgave for den kommunale forvaltning at evaluere og dokumentere. Derfor ansætter man djøf'ere nu. Det er jo dét, de kan«.

Pølsefabrik eller skole

Djøfiseringen har sendt en stressbølge gennem kontoret på skolerne, viser en undersøgelse, som Scharling Research netop har gennemført for Københavns Skolelederforening og Københavns Lærerforening.

Hver fjerde folkeskole i København har haft en sygemeldt leder eller mellemleder det seneste år, og syv ud af ti ledere er bekymrede for deres psykiske helbred, fremgår det af undersøgelsen. Det er væsentligt flere end på privatskolerne.

Trykket kommer fra politikere og man­agementbureaukrater i kommunernes forvaltning, som er godt i gang med at omdanne skolerne til små virksomheder, mener formanden for Københavns Skolelederforening, Axel Bech.

»Man føler, man sidder og leder en pølsefabrik og ikke et sted, hvor børn skal udvikle sig og lære for livet. Det er økonomien og bureaukratiet, der fylder. Kerneydelsen kan du først komme i gang med klokken fem om eftermiddagen«, siger han.

Det er ikke kun i forvaltningerne, der bliver tyndet ud i den skolefaglige viden. Skolegruppen i KL's »Børne- og Kulturkontor« består af 2,5 akademikere og 2,5 læreruddannede. Chefen for skolegruppen er djøf'er, vicechefen har lærerbaggrund.

I Undervisningsministeriet har man de sidste år konsekvent ansat djøf'ere på lederposter. I årtier har direktøren for folkeskoleafdelingen været en skolemand, nu er det en djøf'er.

I Skolerådet består formandskabet af to djøf'ere og tre med lærerbaggrund. Formanden for formandskabet er djøf'er.

Der har været frit slag for djøfisering på det kommunale ledelsesniveau, siden Danmarks Lærerforening i 1980'erne tabte den såkaldte Nykøbing Rørvig-sag til KL, siger Leo Kragh Jensen, der er konsulent i DLF.

Kommunen ville dengang ansætte en skoledirektør uden lærerbaggrund; DLF insisterede på, at alle i skolevæsenet skulle have lærerbaggrund, også direktøren, men man tabte altså sagen.

I et større perspektiv skyldes djøfiseringen en ny international styringsfilosofi inden for den offentlige sektor, New Public Management (NPM), der blev skudt i gang af en konference i OECD i 1980, »Welfarestates in Crises«.

Tankegangen bag NPM er, at den offentlige sektor kan effektivisere ved at decentralisere institutionerne, så de kommer til at ligne selvstændige virksomheder, der så skal konkurrere på det, der i NPM-sprog kaldes »markedslignende vilkår«.

Denne styringsfilosofi har siden 1980'erne gået sin sejrsgang gennem den offentlige sektor ikke kun i Danmark, men i hele den vestlige verden.

Fik ikke en djøf'er på skolen

Der er også kræfter, der ønsker, at skolerne djøfiseres. Da Herningsholmskolen i foråret skulle have en ny afdelingsleder, så man i Herning Kommune gerne, at det blev en ikke-lærer.

»De ville have en udefra, der kunne tælle, men jeg ville hellere have en lærer, der havde en videreuddannelse eller ledererfaringer«, fortæller Karsten Matzen, der er leder på Herningsholmskolen.

Det endte dog med, at stillingsopslaget blev skrevet, som skolelederen ønskede det.

»Jeg fik en lærer, der kunne noget mere, og vi slap for at få en djøf'er«, siger Karsten Matzen, der i øvrigt har svært ved at forestille sig, at en djøf'er vil gå for den løn, som en afdelingsleder på en skole får.

»Det er en god idé, at man kender firmaet og det, der skal produceres, før man skal lede det. Jeg ville heller ikke selv påtage mig at lede et maskinværksted«, siger Karsten Matzen.

»Der er stadig lærere på forvaltningen, men de er ældre, og der bliver ikke ansat nye med skolebaggrund« Næstformand i lokalkreds»Fagforvaltningerne var i gamle dage små kongedømmer, men er i de senere år blevet brudt ned til fordel for et helhedssyn på den kommunale serviceydelse« Børne- og undervisningsdirektør