Søndervangskolens ledelse praktiserer en ledelse med repressalier, manipulation og goder.

Sådan lyder nye anklager fra 20 nuværende og tidligere ansatte på den kendte Aarhusskole, der i årevis er blevet betragtet som foregangsskole for sin evne til at løfte tosprogede elever.

Søndervangskolen har i flere tilfælde bøjet prøvereglerne i en sådan grad, at det kan karakteriseres som direkte snyd, for at opnå højere karakterer. Snyderiet har ifølge en tidligere tillidsrepræsentant "været kendt både blandt lærerne på skolen og andre steder i byen".

Alligevel er det i stort omfang lykkedes at holde tæt. Hovedårsagen er ifølge flere af kilderne, at skolen ledes på en måde, som sætter kritiske røster skakmat.

Lærere på aarhusiansk successkole: Vi blev presset til at fuske 

Både de nuværende og tidligere ansatte anklager skoleleder og viceleder for at udgøre et særdeles stærkt makkerpar, der komplementerer og understøtter hinanden i aktivt at praktisere en ledelsesstil anlagt på pludselig personlig udskældning og udskamning. Flere fortæller om direkte opfordringer til at søge andet job, typisk med formuleringen: "Er du sikker på, at du er det rigtige sted?".

Flere af Folkeskolens kilder har oplevet, at ledelsen har initieret interne intriger blandt skolens ansatte, og de fortæller, at ledelsen bruger en mindre gruppe af medarbejderne til at overvåge de øvrige. Ligesom ledelsen også pludselig kan trække en række anklager frem fra unavngivne kolleger, elever og forældre.

"Det er helt forfærdeligt, at en ledelse kan skabe så meget frygt hos voksne mennesker", lyder det blandt andet fra en nuværende ansat på skolen.

'Alliancen' får belønninger

Folkeskolens  kilder tegner alle et billede af en skole, der under den nuværende ledelse er blevet skarpt opdelt i indskoling, mellemtrin og udskolingen. Flere oplever, at det af ledelsen ses som mest prestigefuldt at undervise i udskolingen. Samme afdeling, som vicelederen er leder for.

I udskolingsafdelingen har ledelsen holdt en mindre gruppe lærere meget tæt på sig. Ifølge en kilde tæt på ledelsen har nogle af medarbejdere betegnet det tætte samarbejde med ledelsen som "alliancen".

Folkeskolen har både været i kontakt med lærere, der angiver at have været en del af alliancen og lærere, der ikke har. Fra begge lejre lyder det, at det er forbundet med særlige privileger at være tæt på ledelsen i form eksempelvis stor frihed til at vælge arbejdsopgaver samt fleksible muligheder til at holde fri, når det ønskes.

Lærerforening fik aldrig forvaltningens redegørelse om Søndervangskolen 

Sådanne privilegier er der på ingen måde for lærere og andre af skolens ansatte, der ikke er tæt på ledelsen. Her er det almindeligt kendt, at man kan få frataget opgaver, man værdsætter og også føler sig fagligt kompetent til, hvis ikke man bakker fuldt op om ledelsen

Fra flere af lærerne tæt på ledelsen lyder det også, at de i bakspejlet i høj grad føler sig "manipuleret" af ledelsen til at have bøjet eksamensreglerne blandt andet med begrundelsen, at gode karakterer ifølge ledelsen jo "er til elevernes bedste". Ligesom de også af loyalitet har følt sig forpligtiget til dække over ledelsen og generelt stå bag ledelsen i konflikter med andre af skolens lærere.

Blandt lærerne i udskolingen er det blandt andet en almindelig kendt straf, at man som lærer bliver rykket fra udskolingen ned i indskolingen. En tidligere lærer har også oplevet pludselig uden begrundelse at få frataget alle de timer, hvor vedkommende var støttelærer. Indtil da havde det ellers været vedkommendes kerneopgave.

En tidligere lærer fortæller, at det aldrig var til at vide, om man skulle have "skæld ud, eller man ville blive aet på kinden", når man blev kaldt ind til ledelsen. Indkaldelserne blev ifølge flere lærere kaldt "at skulle ind på måtten".

Bliver bedt om at overvåge kollegaer

Kilder inden og uden for 'alliancen' fortæller også, at ledelsen udnytter flere af de ansatte tæt på ledelsen til at overvåge de øvrige ansatte.

Der er blandt andet eksempler på, at de bliver bedt om at aflægge referat fra møder i lærernes faglige klub, som ellers er et forum, hvor lærerne har mulighed for at vende forhold uden ledelsens deltagelse. På den måde holdes ledelsen orienteret om eventuelle utilfredse medarbejdere.

Ifølge Martin Haaning, der var lærer på Søndervangskolen i udskolingen indtil starten af 2019, er der også flere eksempler på, at ledelsen har talt meget åbent om specifikke ansatte, ledelsen ønsker væk fra skolen af den eller anden årsag.

"Jeg og andre af de ansatte tæt på ledelsen fik blandt andet at vide, at ledelsen ønskede en specifik medarbejder fyret, fordi der gik et rygte om, at vedkommende havde rettet henvendelse til forvaltningen efter snydet med den forlængede tid. Ledelsen lagde slet ikke skjul på, at de mente, det var illoyalt og fyringsgrund", siger Martin Haaning.

Aarhus skal aflevere redegørelse til ministeriet om fem dage 

Det forlyder desuden fra ansatte tæt på ledelsen, at der også er en klar forventning og i nogle tilfælde direkte opfordring fra ledelsen om, at de ansatte tæt på ledelsen skulle give positive svar i skolens arbejdspladsvurderinger (APV) for at sikre pæne papirer om skolens arbejdsmiljø.

Står bag usande rygter

Kilderne kan også berette om, at de har oplevet eksempler på, at ledelsen har igangsat usande rygter om medarbejderne og dermed skabt intern splid mellem de ansatte.

Det er blandt andet sket for Martin Haaning, der ellers i en årrække var en af de lærere, der var helt tæt på ledelsen.

Efter en tur til London, hvor Søndervangskolen optrådte ved et arrangement som Apple-skole, gik Martin Haaning til skolelederen og gjorde opmærksom på, at han ikke ville forbinde med de store bilag fra hotellets bar, for det var vicelederen, der havde købt champagne til sig selv og Martin Haanings gode ven og kollega.

"Da vi kommer hjem fra London, går jeg ind til skolelederen og siger, at hvis den administrative leder undrer sig over nogle store bilag fra hotellets bar, så vil jeg ikke forbindes med det. Jeg vidste, at vicelederen havde købt øl og champagne i baren til sig selv og min kollega den sidste aften, og vi boede på et firestjernet hotel i midten af London, så det giver sig selv, at det ikke var helt billigt. Men den måtte lederen tage med vicelederen, sagde jeg. Jeg sagde, at jeg syntes, at det var spild af offentlige midler", siger Martin Haaning og forklarer, at det ikke var første gang, at han var utilfreds med vicelederens brug af skolens penge.

"Derfor følte jeg, at jeg måtte begynde at adressere problemet højere oppe", tilføjer han.

Tre år efter har Martin Haaning fundet ud af, at hans kritik af vicelederen blev forandret til en anklage rettet direkte mod hans kollega og gode ven.

"Jeg har for nyligt fundet ud af, at vicelederen efterfølgende gik til min kollega og sagde, at jeg havde anklaget hende for kun at have været med på turen for at gå på druk. Vicelederen sagde tilmed, at min kollega ikke skulle tale med mig om det, fordi han nok skulle håndtere sagen med mig. Men det var slet ikke det, jeg sagde, og det kunne jeg aldrig finde på. Kollegaen var og er min gode ven gennem mange mange år. Vi har været kolleger før Søndervangskolen og det var i øvrigt mig der anbefalede at ansætte hende på skolen og jo også mig selv, der bad hende tage med til London. Men hun har siden troet det værste om mig, og det gjorde, at vi ikke talte sammen i flere år", siger han.

Martin Haaning stoppede på skolen i 2019 efter pres fra ledelsen.

Tillidsrepræsentant også udsat for rygter

Martin Haaning er ikke den eneste, der har oplevet, at ledelsen har skabt forkerte fortællinger om dem. Også tidligere lærer og tillidsrepræsentant på skolen indtil 2019 Pia Moelsby har oplevet, at ledelsen med usande rygter lykkedes med at skabe splid i lærergruppen.

"Ledelsen besluttede på et tidspunkt at rykke en pædagog fra udskolingen ned i indskolingen. Det var en meget upopulær beslutning blandt mange af lærerne. Siden har jeg fundet ud af, at ledelsen spredte et rygte om, at det var mit forslag", siger Pia Moelsby.

En kilde fortæller også, at vedkommende af ledelsen blev opfordret til overfor forvaltningen at pege på Pia Moelsby som årsag til arbejdsmiljøproblemer i udskolingen.

Onsdag udtalte Pia Moelsby til Folkeskolen, at hun i sin tid på Søndervangskolen oplevede, at skolens ledelse generelt konstruerede en virkelighed og fortælling, som det var påkrævet, at man købte ind på.

"Det gjorde det enormt vanskeligt at udføre rollen som tillidsrepræsentant. Man vidste aldrig, hvilket ben man skulle stå på", siger hun og fortæller, at hun forlod Søndervangskolen på grund af ledelsen, og fordi hun oplevede, at forvaltningen ikke reagererede tilstrækkeligt på henvendelser fra flere lærere igennem årene.

Følte sig udnyttet af ledelsen

Samme oplevede havde Vibeke Lindhøj Cappelen, som var tillidsrepræsentant på skolen indtil 2015, hvor hun valgte at forlade skolen på grund af ledelsen.

"Det var enormt svært at forholde sig til de meldinger, der kom fra ledelsen, fordi de talte ind i en illusion. De gør det så overbevisende, at det ofte først er, når man kommer hjem, at man kan se det. Det var enormt svært, og det gjorde også, at jeg ikke følte, at jeg gjorde mit arbejde som tillidsrepræsentant godt nok. Jeg følte ikke, at jeg slog til, men jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre", siger hun.

Det skete samtidig med, at hun oplevede, at ledelsen udadtil udnyttede hendes rolle som tillidsrepræsentant til at legitimere ledelsens beslutninger.

"Det gjorde, at skolelederen kunne sige: 'Det er lavet i samarbejde med jeres tillidsrepræsentant', hvis der skulle være nogen, der stillede spørgsmålstegn ved beslutningen. Men virkeligheden var, at jeg hverken kunne sige til eller fra, fordi tingene var bestemt på forhånd".

Det vanskelige forhold til ledelsen gjorde, at Vibeke Lindhøj Cappelen dagligt følte sig nødsaget til at have timelange telefonsamtaler med skolens arbejdsmiljørepræsentant efter arbejde.

"Vi brugte timer hver dag i telefonen for at støtte og hjælpe hinanden for at finde hoved og hale i det spind, vi vidste vi var inde i. Det var ikke noget, vi vidste i starten, men det fandt vi ud af med årene".

Stor lærerflugt

En anden, som har oplevet at blive presset til at stoppe på skolen, er Michael Kjær. I starten af sin tid på skolen oplevede han at modtage store roser fra ledelsen, da hans klasse opnåede gode karakterer i hans fag til afgangsprøven.

"Derefter får jeg nærmest totalt min vilje i et stykke tid. Jeg kunne få lov til alt, jeg bad om, og det var mig, der bliver fremhævet og brugt til forskellige ting. Og da Villy Søvndal skal besøge skolen, er det min undervisning, han skal deltage i", fortæller han.

Ledelsens positive opmærksomhed ophørte dog i takt med, at Michael Kjær begyndte at stille kritiske spørgsmål.

"Jeg syntes, at der var alt for meget teaching to the test, og at eleverne generelt skal lære, hvad de skal sige. Det var udenadslære, og sådan var det også til eksamen, hvor de nærmest kommer ind og siger det samme alle sammen".

'Er du sikker på, at du er det rigtige sted?'

Det førte til, at han i 2013 en dag blev bedt om kort at komme ind til en snak med ledelsen.

"Her spørger de mig så: 'Er du sikker på, at du er det rigtige sted?' Og så spørger jeg overrasket, om de vil af med mig. Hertil får jeg at vide, at det skulle jeg overhovedet ikke tro, og at det er hysterisk af mig, at jeg kunne tro det".

På et møde nogle få uger efter gør ledelsen det dog klart på et møde, at de ikke længere ønsker Michael Kjær på skolen, og det får ham til kort efter til at søge væk.

Lærerforening bekræfter betydeligt antal sager

Lærerforening fik aldrig forvaltningens redegørelse om Søndervangskolen

I Århus Lærerforening bekræfter formand Dorthe Ryom Fisker, at der har været en række personsager, som har handlet om det psykiske arbejdsmiljø på Søndervangskolen.

"Vi kan bekræfte, at vi over en længere periode har en et antal sager af forskelligt indhold, som alle er inden for kategorien arbejdsmiljø", siger hun.

Har I gjort nok for at gøre opmærksom på, at der på Søndervangskolen har været en række sager om arbejdsmiljøet?

"Vi har gjort alt, hvad vi kunne, og vi følger løbende med i alle de data, vi har om arbejdsmiljøet på skolen, ligesom vi også gør det med alle andre skoler. Hver gang der kommer en henvendelse, laver vi et notat på det. Derudover følger vi nøje med i alle arbejdsmiljøvurderinger (AVP) og Social Kapital-målinger, og vigtigst af alt har vi løbende dialog med tillidsrepræsentanterne".

Folkeskolen har været i kontakt med skoleleder på Søndervangskolen Rani Hørlyck, og ledelsen ønsker ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt.