I sommerferien er der blevet installeret nyt trådløst netværk på alle skoler i Aalborg Kommune i et projekt til cirka 10 millioner kroner.

Alt fungerede upåklageligt, da lærerne mødte ind efter ferien, men da eleverne en uge efter meldte deres ankomst, blev de centrale switche, der skal formidle kontakten mellem de forskellige devices på netværket, overbelastet.

Resultatet er, at lærere og elever på Aalborgs fuldt digitaliserede skoler har været uden internet den første uge af skoleåret.

It-systemerne i Aalborg brød sammen ved skolestart

Ifølge it-chef Erik Balk Mouritsen er det en situation, der er umulig at forudsige og meget svær at tage forbehold for.

"Vi har slet ikke været forberedt på situationen, og man kan ikke lave en plan b. Vi er helt inde i det centrale netværk, hvor der er taget forbehold for nedbrud ved hjælp af redundans og flere enheder, der håndterer trafikken, men hvor switchene ikke har kunne klare den samlede belastning", siger han.

Svært at stress-teste på forhånd

Kommunen har været nødt til at stole på leverandøren og sine konsulenters vurdering af, hvilken belastning switchene skal kunne leve op til.

"Det eneste alternativ, man i princippet har til at stole på leverandøren, det er selv at stress-teste på forhånd. Og det er næsten en håbløs opgave, for hvordan stress-tester man en switch, der skal kunne håndtere 20.000 enheder? Det ved jeg ikke, om man kan rent teknisk", siger Erik Balk Mouritsen.

"Ellers skal man for en sikkerheds skyld købe endnu større enheder end anbefalet, og der har vi trods alt også et ansvar for at passe på borgernes penge".

Forberedt på mange enheder

En kendt udfordring på landets skoler og kommuner landet er, at antallet af enheder, netværket skal kunne håndtere, er støt stigende.

Når der er stabilt netværk på alle skolecomputere, logger elever og lærere også på netværket med deres smartphones. Når systemet kan holde til det, logges der også på med en tredje device.

Ifølge it-chefen er det dog ikke antallet af enheder, det nye netværk skal håndtere, der er problemet.

"Det er en udvikling, der har været kendt i flere år. Vi har længe kunne se, at eleverne bruger flere enheder. Det er en af grundene til, at vi har skiftet det trådløse netværk ud. Vi kunne se, at kapaciteten på det trådløse netværk, vi havde, begyndte at ramme loftet", siger han.

"Derfor har vi skiftet netværket ud, inden kapaciteten blev et problem, så vi kan blive ved med at være på forkant med udviklingen, som bare fortsætter og fortsætter".

"Vores internetforbindelse er stor nok til at håndtere presset. Det trådløse netværk kører upåklageligt, men det var bindingen i mellem de to dele, der i dette tilfælde ikke var god nok".

Forsker: Man er nødt til at gå ud fra, at it ikke virker

Forventer løsning i dag

Erik Balk Mouritsen har endnu ikke haft et møde med leverandøren om, hvorfor de på forhånd fastlagte kapacitetskrav til switchene har vist sig utilstrækkelige.

"Vi har brugt al disponibel tid på først at finde frem til, hvad der var galt, og derefter få det løst så hurtigt som muligt", siger han.

Den løsning forventes at komme i løbet af i dag.

"Konsulenterne er her, og nu venter vi sådan set bare på kasserne med de nye stumper. De burde kunne håndtere belastningen", lyder det fra Erik Balk Mouritsen.

Lærer: Sæt fokus på digitaliseringens bagdele

En af de lærere, der har måtte klare sig uden internet i fem undervisningsdage, er Per Marshall fra Seminarieskolen i Aalborg.

Han håber, at erfaringerne fra den turbulente skolestart ikke bliver glemt, når problemerne er løst.

"Der er fantastiske fordele ved digitaliseringen, men der er også en skrøbelighed og nogle ulemper. Lige pludselig hænger alle de ambitioner, jeg har for min undervisning på improvisationer og erhvervet viden, vi kan ryste ud af ærmet. Det er kan gå engang imellem, men nu har det stået på i fem dage", siger han.

"Det er ikke fordi, jeg er en gammel, sur mand, der længes efter gamle dage, men der er en helt ny type sårbarhed, vi skal vænne os til og tage højde for".

Halvdelen har været spildtid

Per Marshall vurderer, at det er mellem 50 og 60 procent af den planlagte undervisning og forberedelse, der ikke har kunne gennemføres.

"Vi har sat en historisk film på i historietimerne og rystet andet ud af ærmet. Undervisning er selvfølgelig aldrig helt spildt, men det er en frustrerende situation", siger han.

Så godt som alle undervisningsmaterialer på skolen er digitale.

"Vi har måske et tudsegammelt klassesæt på depotet, men det passer jo ikke til de undervisningsmål, der er i dag. Og det er jo en generel problemstilling, at vi som lærere i den digitale skole er på herrens mark, hvis netværket forsvinder", siger han.

Kopiark som Plan B

Selv efterlyser læreren i første omgang kopiark, han kan falde tilbage på, hvis elektronikken fejler.

"Nogle har måske egne materialer i det omfang, forberedelsen tillader at producere dem, men det er ikke noget, der bliver købt systematisk ind, for det harmonerer ikke med den digitale ambition", siger Per Marshall.

"Det rynkes på næsen, når vi snakker om, at vi gerne vil have engangsmaterialer, for de ligger jo online. Men det hjælper ikke så meget, når vi pludselig er offline".

Per Marshall er ikke nervøs for, om det tabte kan indhentes igen.

"Det er ikke en katastrofe, der gør, at børnene kommer til at rasle ned i karakter ved slutningen af skoleåret. Men det går ind og rykker ved alle de planer og undervisningsmål, vi har, og giver en ærgerlig start på det nye skoleår", siger han.