"Durch, für, gegen, ohne, wieder, um… Kannst du nicht dein Akkusativ, dann bist du wirklich dumm."

Denne remse husker mange af os sikkert, fra da vi selv stiftede bekendtskab med tysk i folkeskolen. Vi husker formentlig også lærerens røde streger under alle de grammatiske fejl, eller de rettelser, som afbrød vores mundtlige kommunikation. Vi sammenligner derfor ofte tysk med svær grammatik, og det er et ry, som tyskfaget skal arbejde sig ud af", siger Lina Riis Lundgaard i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved UC Nordjylland.

Hvad er problemet, og hvad kan der gøres?

Hvorfor skal vi lære tysk, og hvad skal vi bruge det til, spørger mange elever. Samtidig fortæller Dansk Industri, at virksomheder går glip af ordrer, fordi vi i Danmark ikke er gode nok til tysk, fortæller Lina Riis.

Flere faktorer peger i retning af, at tyskundervisningen kan være i problemer, og at interessen for at lære det tyske sprog er dalende blandt danske unge. "Derfor finder jeg det interessant at undersøge, om det er sådan, det står til, og hvad der eventuelt måtte ligge til grund for det", siger hun. Er der en mental barriere omkring faget, og hvad kan man som tysklærer gøre for at skabe mere interesse for faget, spørger hun i sit projekt.

Lina Riis' problemformulering lyder: "Hvilke faktorer kan ligge til grund for en lav motivation til at lære tysk hos unge i udskolingen, og hvilke tiltag i undervisningen kan man som lærer gøre brug af, for at øge elevers motivation til at lære tysk?" Hendes underspørgsmål lyder:

- Hvad ligger bag begrebet motivation?

- Hvorfor er unges motivation i dag generelt i krise?

- Går motivationskrisen ud over tyskfaget, og i så fald hvorfor?

- Hvad kan man gøre for at øge motivationen i faget tysk?

En del af empirien har hun indhentet via et elektronisk spørgeskema til 48 elever i 8. og 9. klasse i Aalborg Kommune; 32 fra Sønderbroskolen og 16 fra Vadum skole. På en skala, hvor 1 betyder "jeg kan ikke lide tysk", og 10 betyder "jeg synes faget er spændende/godt", placerer en tredjedel sig på 1, 2 eller 3. På spørgsmål om arbejdsindsats i faget svarer hver fjerde, at deres indsats målt i forhold til andre fag ligger under middel.

En tysklærer fra Vadum Skole, som er blevet interviewet, bekræfter billedet af elevers manglende interesse for tysk. "Jeg tror ikke rigtig, de synes det er det sjoveste fag at have", svarer læreren, som mener, at det blandt andet kan skyldes sammenligningen med engelsk: "Det gør de hele tiden. Engelsk har de jo haft i mange, mange år, og der kan de rigtig meget; så forventer de, at det kan de også på tysk, men det kan de jo selvfølgelig slet ikke i samme grad". Den interviewede lærer bekræfter billedet af, at arbejdsindsatsen i tyskfaget er lavere end i andre fag: "Jeg kan mærke, at ting går meget langsommere i tysk sammenlignet med andre fag, jeg har eleverne i", siger hun og mener, at det er, fordi tysk er lidt svært for eleverne, og at det peger i retning af, at der skal mere fokus på, at elever opnår succes og mestring.

Tillært hjælpeløshed

Med afsæt i nyere forskning konkluderer Lina Riis, at motivationen hos elever i udskolingen er generelt dalende. Det kan blandt andet skyldes stigende individualisering og konkurrence - og dermed også et øget præstationspres. Dertil kommer, at flere elever ikke er lige så vedholdende som tidligere, og at det er svært at få dem til at gøre noget, som de ikke er motiveret for i forvejen. "De skal klare sig bedre og bedre og tage længere og bedre uddannelser, og det har en demotiverende effekt på mange af dem", siger Lina Riis. Mange unge giver hurtigere op, hvis de møder modgang, og de er vant til, at forældrene klarer mange af de daglige problemer. Nogle af de unge tillærer ligefrem hjælpeløshed.

Eleverne skal mærke progressionen

"Det er tydeligvis et problem, at dem tror, de kan komme til at tale lige så flydende tysk, som de kan i engelsk. Hvis eleverne har den opfattelse, får de ikke øjnene op for den progression, de rent faktisk opnår i tysk. Deres forventninger er for høje, og det har en demotiverende effekt. Dette belyser vigtigheden af, at eleverne mærker den progression de opnår i tyskfaget - mærker at de bliver klogere og dygtigere - og at de er klar over, hvad der helt konkret forventes af dem, i forhold til deres kompetencer i tyskfaget. Mærkes progressionen ikke, oplever eleven ikke noget udbytte af undervisningen og vil derfor heller ikke yde en indsats", siger Lina Riis.

Eleverne skal opleve succeser

Når eleven oplever mestring, oplever hun med andre ord, at hun har flyttet sig fagligt, og dermed kan hun også mærke progression. Men det er en realitet, at karaktergennemsnittet for de afsluttende mundtlige prøver i tysk er helt i bund i forhold til andre fag som engelsk og dansk. "Det betyder, at eleverne går fra folkeskolen for det meste uden succesoplevelser med tyskfaget, og det medfører, at de vælger tysk fra i gymnasiet. Det er et problem for tysksprogets fodfæste i Danmark - og især et problem, når man taler om, at danske virksomheder i større grad efterlyser tysktalende medarbejdere. I folkeskolen har vi derfor et stort ansvar for at få vendt bøtten og give eleverne nogle succesoplevelser i tysk", siger Lina Riis, som mener, at man på den måde også tager højde for, at samfundet er præget af konkurrence og præstationspres, og at succes har stor betydning.

Kommunikation frem for grammatik

"Når undervisningen bygger på den tætte relation mellem dansk og tysk inden for kommunikation og mindre på grammatikken, tror jeg, at det bliver nemmere at begejstre eleverne," sagde Tysklands ambassadør i Danmark, Christoph Jessen, til folkeskolen.dk i 2010. Det samme sagde Hjalmar Jess fra tysklærerforeningen på folkeskolen.dk sidste år. Han mener at fokus i tyskundervisningen skal ligge på kommunikativ kompetence og tilegnelse af ordforråd frem for grammatik. Og, skriver Lina Riis: "Kigger vi på Forenklede Fælles Mål, udgør grammatikken i virkeligheden en mindre del af tyskfaget og det at lære det tyske sprog. Den grammatiske del af undervisningen skal først og fremmest bidrage til, at kommunikationen lykkedes".

Synlige mål og forventningsafstemning

"Ved at kigge på de faktorer, der opretholder den lave motivation i tysk, har jeg fundet frem til nogle konkrete tiltag, man kan bruge i undervisningen for at øge motivationen til at lære tysk", siger Lina Riis i sin konklusion:

"Ved at have synlige mål for undervisningen og sørge for at forventningsafstemme med eleverne i forhold til de mål og krav, der er for tysk, kan eleverne lettere mærke progressionen. Det er vigtigt at forventningsafstemme i og med, at forventningerne til at lære et nyt sprog ofte er alt for høje. Vi skal huske på, at konkurrencestaten præger undervisningen, og at det dermed er vigtigt, at alle kan se deres progression - ikke kun de som ligger i toppen af ranglisten".

Fokusér ikke på fejl

Der skal fokus på, at eleverne får mod på og lyst til at udtrykke sig på sproget, siger hun. "Vi skal som tysklærere huske, at der er tale om et 'sprog på vej', og at succesoplevelser i tysk er rigtig vigtige. På den måde kan eleverne opleve mestring, som er særligt vigtigt ifølge teorien om mestringsmotivation og Self efficacy".

Ram elevernes interessefelt

"Ved for eksempel at bruge konkurrencer, spil og YouTube kan vi møde eleverne i øjenhøjde, så undervisningen giver mening for dem, og så de kan relatere den til deres hverdag".

Grammatik skal være sjovt

Vi skal væk fra fordomme om, at tysk kun handler om tør og svær grammatik, og det er slet ikke nødvendigt, at grammatik fylder en stor del af folkeskolens tyskundervisning, mener Lina Riis. "Den nødvendige grammatik skal læres i en kontekst, hvor den giver mening. Man kan med fordel inddrage leg og bevægelse, for at grammatikdelen bliver sjovere og huskes bedre", skriver hun.

Få forældrene med

Det er vigtigt, at der i hjemmet er en positiv holdning til faget tysk. Inddrag derfor forældre og lad dem vide, hvilke problemer vi står overfor. Forældrene kan inddrages både i forhold til at møde tysk udenfor skolen og i forbindelse med, at eleverne skal have de rette forventninger til faget, siger Lina Riis Lundgaard.

Se hele projektet: