Af Signe Lo Scott Larsen

Et forhøjet alarmberedskab medfører væsentlig stress

Stressede børn og svære konflikter er, blandt så meget andet, unægtelig en del af hverdagen på en specialskole. Konflikthåndtering er derfor et vigtigt fokusområde her på Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs, og netop også årsag til, at Low Arousal blev implementeret på skolen for fem år siden. Spørger man pædagogisk leder, Lone Bridal Hansen, om hvilken effekt Low Arousal har haft på skolen, nævner hun blandt andet, at der kan måles et fald i antal af fysiske fastholdelser på skolen.

Lone Bridal forklarer det med at ”når man bedre kan forstå, hvorfor børnene nogen gange går i affekt, er man også bedre i stand til at handle på en anden måde som personale”.

Low Arousal er derfor den forståelsesramme, vi bruger til at forebygge, forstå og løse konflikter med.

Low Arousal er en tilgang til konflikthåndtering og stressreduktion, som er udviklet af professor Andrew McDonnell, direktør af det engelske firma StudioIII, og tilgangen er særligt anvendt inden for specialområdet i forhold til mennesker med autisme spektrum forstyrrelser.

Overordnet fokuserer Low Arousal på konflikthåndteringsstrategier, som undgår straffende konsekvenser og restriktioner, og i stedet søger løsninger, der nedbringer et højt arousalniveau hos barnet – dvs. tiltag, der regulerer barnets tilstand af fx ophidselse eller aggression i situationen. Meningen er at forbedre funktionel vurdering og positive konflikthåndteringsstrategier.

Tilgangen fremhæver betydningen af sensoriske faktorer og fysiologisk arousal hos mennesker med autisme spektrum forstyrrelser i sammenhængen med aggression og problemskabende adfærd.

Flere og flere undersøgelser peger på, at mennesker med autisme har svært ved at tolke og bearbejde sensoriske input, og at upålidelige sensoriske informationer er årsag til væsentlig stress. Der foregår altså en hel masse fysiologiske påvirkninger hos barnet, som lærere og pædagoger af gode grunde ikke kan se med det blotte øje, men som vi oplever reaktioner på.

Mange almindelige dagligdags påvirkninger, opfattes altså som ”sensorisk støj”, hos børn med ASF, og gør, at de i højere grad er på overarbejde i en verden fuld af stimuli.

Pointen i Low Arousal er at der, hvor omsorgspersonale går galt i byen, og der opstår konflikter, er, når de krav der stilles, ikke er tilpasset det stressede barn. Stress opstår altså i transaktionen mellem fysiologisk stressrespons og miljø.

Som Lone Bridal siger, så handler det for eksempel om at forstå, hvorfor et barn går i affekt, bare fordi han taber sin madpakke på gulvet.

”Det er måske ikke den ene ting, der gør, at barnet går amok, men alt det der har ligget forud for hændelsen. Og en anden ting er, at man lærer at forstå sig selv som personale og det samspil, der foregår mellem barnet og den voksne, når et barn er på vej i affekt”.

Samspillet mellem barnets stress og vores respons i situationen er altså centralt i Low Arousal. Dette åbner op for en verden af muligheder. Det handler bare om at få øje på dem, og det er her tilgangen både teoretisk og praksisnært, behandler konflikter.

Drop kravene indtil vandene har lagt sig

En pædagog på Pindstrupskolen beskriver, hvordan hun en eftermiddag havde en konflikt med et en dreng. Han var blevet frustreret i et frikvarter, og var gået i ”hak” ved gentagende gange at sparke en dør ind i væggen. Pædagogen satte sig bagved drengen uden at tale og uden at gøre noget. Efter en rum tid forsøgte hun at skærme døren mod flere slag ved at sætte en fod mellem døren og væggen. Det ophidsede ham yderligere, og slagene blev værre. Flyttede pædagogen sin fod den mindste smule, indikerede det overfor ham, at hun ville forsøge at stoppe slagene, hvorefter adfærden blot tiltog. Så hun holdt foden helt stille, for ikke at forstyrre ham yderligere. Efter en rum tid kunne hun lægge hånden på hans skulder og stryge hans ryg, hvorefter han faldt mere og mere og mere til ro.

Konflikten varede over en halv time, men der var ingen skæld ud og ingen fastholdelser.

Men hvorfor var det netop den rolige adfærd, og ikke restriktionen (at afparere slagene med en fod), der i sidste ende stoppede konflikten? Det virker måske åbenlyst nok, men hvorfor egentlig? Svaret er (måske) at drengen igennem kortere eller længere tid havde været ude af stand til at slippe væk fra forskellige stressende stimuli og kommunikere, hvilke behov han havde i - og op til hændelsen. Havde pædagogen sat ind med krav, ville konflikten derfor være optrappet, idet yderligere krav kan virke som ”knaster på et bål” på den højstressede hjerne.

Reduktionen af personalets krav og ønsker i en konfliktsituation er et centralt element i Low Arousal. Det hævdes, at en reduktion i personalekrav kan føre til reduktion af aggressiv eller udfordrende adfærd. Man bruger fx begrebet taktisk kapitulation, som en strategi, der med fordel kan anvendes i konfliktsituationer, og som netop henviser til at droppe kravene. Selve undgåelses-startegien skal dog ikke ses som en langsigtet løsning men under selve hændelsen, har den vist sig at være den mest effektive personalerespons.

Selvom Low Arousal er udviklet inden for specialområdet, kan tilgangen også anvendes i en bredere sammenhæng. Pindstrupskolen anvender fx viden om Low Arousal i vejledningsopgaver på den almene folkeskole.

”Skuer man ud over folkeskolen, og ser på børnenes perspektiv i en almindelig folkeskoleklasse, så er der også enormt mange indtryk, de modtager, og skal sortere i. Og her sidder der mange børn i klasserne, som kan blive vældig forvirrede, og ikke ved, hvad de skal. Her vil Low Arousal være et godt redskab til at forstå dem på en anden måde end som børn, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt men snarere som nogle børn, som har brug for hjælp til at sortere i alle indtrykkene og til at træffe nogle mere hensigtsmæssige valg”, siger Lone Bridal.

Med sjælero skal konflikter forgå

Mange af de centrale principper i Low Arousal tilgangen er baseret på ikke-voldelige filosofier, såsom buddhismen. Også mindfulness har indflydelse på tilgangen, især i sammenhæng med den refleksive praksis, som kort sagt bebuder, at ”før du forsøger at ændre en anden persons adfærd og varetage deres behov, er du nødt til at reflektere over din egen adfærd”. Og det er netop i dette spænd, at lærere og pædagoger kan forbinde sig selv med et faktum, at lige såvel som vi er en del af problemet, så er vi også en del af løsningen.

Men hvordan kan man implementere Low Arousal i praksis?

Andrew McDonnell, har defineret fire centrale elementer i tilgangen; For det første at nedbringe personalets krav til barnet i konfliktsituationen samt reducere potentielle konflikt-triggere omkring barnet – fx at vi tager hensyn til barnets sanseforstyrrelser eller anderledes kognitive funktioner, som kan påvirke barnets oplevelse af situationen.

For det andet, undgåelse af potentielle arousal-triggere. Dette kan være direkte øjenkontakt, berøring eller tilskuere til hændelsen, som kan opildne barnets arousalniveau.

For det tredje at personale bliver bevidst om egne holdninger og kropssprog, blandt andet at vi undgår konfronterende arbejdsstillinger, der kan føre til yderligere stress.

For det fjerde at personaleoverbevisninger om kortsigtet håndtering af problemskabende adfærd udfordres og diskuteres, fx hvornår og hvorfor vi foranlediges til at gribe til konfronterende strategier så som skæld ud og fastholdelser - og ikke undgåelsesstrategier som fx tilbagetrækning i konflikter med børnene.

Kort sagt er budskabet altså, at ro smitter! Personale, der arbejder med stressede børn, skal være tilstrækkeligt følelsesmæssigt centrerede til at give barnet plads i konfliktsituationer, indtil det høje arousalniveau er faldet tilbage til normal igen.

Det lyder måske enkelt, men konfliktsituationer i praksis kan, ikke overraskende, være mangesidede og komplekse. Derfor er lærere og pædagoger i skrivende stund samlet til en temadag på Pindstrupcentret for at blive endnu klogere på Low Arousal. Her vil en oplægsholder fra StudioIII fortælle os mere om konflikthåndtering og stressreduktion. Alt sammen noget der kan styrke os til at tune ind på det enkelte barn i de konflikter og stressnedsmeltninger, der kan opstå i hverdagen på skolen.

Det bliver spændende!

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs er kommunens specialskoletilbud til børn, hvis behov for særlig støtte ikke kan tilgodeses i den almindelige folkeskole. Børnene på skolen har vanskeligheder inden for autismespektret, ADHD eller socio-emotionelle vanskeligheder. Low Arousal er en tilgang vi anvender inden for alle disse områder – også i den almene folkeskole, hvor skolens konsulentteam ved forskellige lejligheder er ude på skolerne og vejlede om konflikthåndtering og inklusion. Få mere information om Low Arousal på: http://www.studio3.org