"Jeg opfatter det jo som en cadeau til os i ledelsen, fordi det er baseret på medarbejdernes besvarelser", fortæller en glad skoleleder på Løjt Kirkeby Skole i Aabenraa Kommune i Sønderjylland Merete Gissel. Hun er leder på en af de skoler, som Evalueringsinstituttet ud fra læreres besvarelser af spørgeskemaer har udvalgt. 

De tre andre skoler, der indgår i Eva-rapporten "Ledelse tæt på undervisning og læring" er Østervangskolen i Favrskov, Hjallerup Skole i Brønderslev og Sophienborgskolen i Hillerød Kommune.

Projektgruppen bar rapporten har defineret god ledelse tæt på undervisningen ud fra en række kriterier, som stammer fra forskningslitteratur på området (se boks til venstre). Og en af de ting, projektleder Marianne Buhl Hornskov konkluderer, er, at lederne er gode til at 'forstyrre' lærerne med spørgsmål til deres tænkning og praksis.

I rapporten fortæller en lærer om, hvordan det opleves, når afdelingslederen stiller spørgsmål:

"Så siger hun [lederen]: Jeg må lige stille dig et par spørgsmål: 'Hvorfor startede I på det her, hvad ville I? Hvordan har I gjort det og det? Har I fundet ud af, hvordan det har virket? Hvordan har I evalueret det?' Og så stiller hun alle de der spørgsmål, så tænker man 'åh ja'. Det gør, at jeg bliver skarp på det, jeg er kommet med", forklarer læreren og tilføjer: "Jeg opfatter det aldrig som en kritik eller en stillen spørgsmål ved, om det, jeg gør, nu er godt nok. Det har jeg aldrig oplevet. Det er måske også måden, de [ledelsen] gør det på. Jeg oplever altid, at når jeg går derfra, så har jeg fået noget med mig".

Skal lederne være endnu stærkere fagligt end de fagprofessionelle - skal man være cand.pæd. for at være skoleleder?

"Det er klart, at hvis man skal kunne gå ind og  stille gode spørgsmål og give udfordringer, støtte og i samarbejde med lærerne pege på konkrete forslag, så skal man være fagligt klædt på og opkvalificeret. Lederne lægger også meget vægt på kompetenceudvikling - også blandt lederne. På en af skolerne holder de faktisk af og til læsegruppe for ledelsesteamet, hvor de fx læser forskningslitteratur, så alle får et fælles grundlag at diskutere ud fra", fortæller Marianne Buhl Hornskov.

Friske øjne

Det er 10 år siden, lederen af Løjt Kirkeby Skole Merete Gissel sidst selv har stået for en undervisningstime.

"Selvfølgelig har jeg nogle ideer om, hvad jeg synes er godt og skidt i undervisning, men jeg er ikke altid den mest kompetente til at give råd", siger hun til folkeskolen.dk. "Vi vil uddelegere mere til læringsvejledernee og har brugt tid denne vinter klæde lærerne på dygtigere til vejlede hinanden. I virkeligheden bør det ikke være afgørende, hvem man tager fat i - vi kan kun se med de to øjne, vi har, og så handler det om at få en andens blik på".

Video er også et element i arbejdet med at udvikle undervisningen på Løjt Kirkeby Skole. Lærerne optager hinanden og taler om, hvordan man ellers kunne have grebet den givne situation an.

"Vi vil gerne skabe en kultur, hvor man hele tiden er optaget af, hvordan man kan gøre det anderledes".

Skolens egne reformer

Projektgruppen var lidt forundret over, hvor lidt folkeskolereformen og dens elementer faktisk fyldte i de faglige diskussioner på de fire folkeskoler, eksperterne har besøgt.

"Måske kan det skyldes at skolerne ser forandring og udvikling som et vilkår for skolen i dag - og hvor lederne er dygtige til at skabe ro og håb - men også begejstre og se udviklingsmuligheder. Konkret ved fx at motivere lærere og pædagoger gennem at anerkende deres arbejde og de stemninger, der naturligt opstår. Det knytter også an til lederens opmærksomhed på, at skabe en grundlæggende tillid i relationen mellem leder og medarbejder - og som gør at medarbejderne er trygge ved og har oplevelsen af at lederne 'står bag ' dem - også selv om de ikke altid nødvendigvis er enige i de beslutninger, der træffes", siger Marianne Buhl Hornskov.  

På Løjt Kirkeby Skole var planen at arbejde med aldersintegrerede hold inspireret af Buskelundskolen i Silkeborg. Og i stedet for at lægge den plan til side, gennemgik ledelsen folkeskolereformen og så på, hvordan elementerne herfra kunne passes ind.

"Så vi taler faktisk mere om vores nye pædagogiske grundlag end om folkeskolereformen", fortæller Merete Gissel.

Man kunne også have vurderet, at det var for voldsomt og urealistisk at implementere to store projekter på én gang?

"Nogle gange tror jeg, man skal klatre helt op i toppen af træet frem for at blive ved med at plukke de lavthængende frugter", lyder Merete Gissels kommentar.

DLF: God skoleledelse er afgørende - men det ændrer ikke rammerne 

Ganske almindelige skoler 

I den nye rapport kan skoleledere søge inspiration til, hvordan man balancerer mellem at facilitere læreprocesser og sætter en klar retning, mellem en professionel kultur og tillid i de personlige relationer, mellem at skærme medarbejderne og samtidig forandre og mellem at inddrage medarbejdernes egen viden og viden fra forskningen. Men hvad når virkeligheden er, at der skal bygges til, og skolelederen skal deltage i evindelige byggemøder - er der usædvanlig mange ledere på de fire udvalgte skoler?

"Nej, det er ganske almindelige folkeskoler med almindelige udfordringer og problemer. Det er forskelligt, hvordan de har organiseret sig, de arbejder med hvordan skolernes faglige vejledere kan give fagfaglige vejledning helt tæt på de enkelte fag, mens ledernes sparring er mere generel", fortæller Marianne Buhl Hornskov og tilføjer, at ledelserne ganske vist observerer undervisning, men kun en gang i mellem. De udnytter også de formelle møder, der finder sted alligevel - fx MUS-samtaler og teammøder, hvor ledelsen rammesætter diskussion af elevernes læring. Så er en repræsentant for ledelsen med på teammøde en gang i mellem, og på én skole har man udviklet et selvevalueringsværktøj, som bringer den systematiske refleksion over praksis ind i teammødet, uden at lederen selv behøver være til stede.

DLF klar med syv bud på god skoleledelse