Der mangler toiletpapir, pæren lyser ikke, der ingen, som kan slukke alarmen, når den går og heller ikke nogen på kontoret, der kan sætte plaster på småskrammer.

Det er nogle af konsekvenserne af, at Aarhus Kommune i 2019 omlagde administrative og bygningstekniske opgaver på blandt andet skoler til såkaldte administrative fællesskaber og byggetekniske fællesskaber i kommunen dels for at spare penge, men også for at ensrette måden opgaverne bliver udført på i kommunen.

Men realiteten er, at lærere og ledere bruger lang tid på at skrive opgaver ind i systemer og længere tid på at vente på at selv små opgaver på skolen bliver løst. Derfor sker det oftere og oftere, at de selv tager skruetrækkeren i hånden.

”Det er de dyreste penge, der nogensinde er sparet”, siger næstformand i Århus Lærerforening Søren Hansen.

Har toiletpapir med i timen

”Nogle lærere har toiletpapir under armen, når de går til undervisning, for de kan ikke være sikre på, at der er toiletpapir hverken til lærere eller elever. Man skal udfylde formularer og ansøge formelt, når en opgave skal løses. Man ville lave en forenkling, men i stedet har man lavet et monsterbureaukrati – det var det stik modsatte af, hvad man ville”.

”Tiden som bruges til småopgaver går kerneopgaven”, siger han.

Århus Lærerforening har derfor produceret en video, hvor de med et humoristisk tvist gør opmærksom på udfordringerne og opfordrer vælgere i byen til at tænke på skolen, når de sætter deres kryds ved kommunalvalget.

Nye systemer presser trivsel

Formand for skolelederne i Aarhus Jens Mathiasen er helt enig i, at de nye systemer byder på endog meget store udfordringer for skolerne.

”Overskriften hed, at nu tog man de administrative opgaver væk, så skoleledere og pædagogiske ledere kunne koncentrere sig om kerneopgaven. Men det har haft den modsatte effekt”, siger han og tilføjer: ”De ledere, der hidtil løste de administrative opgaver, er sparet væk, men opgaverne er der fortsat”. 

Han oplever tydelige konsekvenser af kommunens omprioritering. 

”Vi kan se, at det er i den grad er gået ud over arbejdsmiljøet. Der har været fire apv’er siden, det blev indført, og trivslen er bare faldet hver gang. Det finder jeg virkelig bekymrende. Der er ledere, der er flyttet til andre jobs i andre kommuner, fordi det ikke kan hænge sammen”.

Han mærker ikke, at der er bedring på vej. 

”Man kan vist med god ret frygte, hvad det her ender med”, siger han. 

Besparelse er blevet til underskud

I mandags kom det så frem på et møde i teknisk udvalg i Aarhus Kommune, at der i det selskab som står for det byggetekniske fællesskab, Aarhus Ejendomme, efter et års drift har et underskud på 147 millioner kroner.

Tv2 Østjylland skriver, at ”underskuddet blandt andet skyldes et for højt serviceniveau, penge fra effektiviseringer, der aldrig er kommet i kassen og stigende forsyningsudgifter”.

Jens Mathiasen sukker opgivende, når han fortæller om situationen.

”Man har virkelig skudt sig selv i foden. Man ville spare 100 millioner, og nu har man et overforbrug på 147 millioner”, siger han.

Lærere tager skruetrækker i egen hånd

Lærerne på Risskov Skole i Aarhus sendte i december et bekymringsbrev til Aarhus Kommunes hovedmedudvalg. I brevet lister de eksempler op på de udfordringer, som kommunens prioritering giver dem på skolen.

”Mange småreparationer og andre serviceopgaver indrapporteres ikke - ganske enkelt fordi det er for besværligt. Vi frygter, at det gør, at skolens inventar og bygninger bliver yderligere nedslidt. Vi frygter også, at almindeligt vedligehold vil blive minimalt og bero på tilfældigheder”, står der i brevet.

Lærer og tillidsrepræsentant på Nina Holm Iversen har været med til at skrive brevet. For hende handler det mest om, at eleverne ofte må se deres lærer bruge tid på alt andet end undervisning.

”Hver enkelt lille ting betyder ingenting, men der er ekstremt mange ting, man hele tiden skal fixe og ordne. Bare det der med toiletpapir - jeg har altid noget i tasken, men at det er en del af ens hverfag på arbejdet – det er da helt gakkelak", siger Nina Holm Iversen.

Hun optræder med en stige over skulderen og en boremaskine i hånden i Århus Lærerforenings kampagnefilm. Hun er glad for, at der bliver sat fokus på problemet. 

”I filmen bliver det sat på spidsen, men det er ikke noget, der ikke er sket. Jeg står tit og ligner en klovn overfor mine elever, fordi der er noget, der ikke fungerer”.

Politiker håber på bedring

Formand for Børn- og Ungeudvalget i Aarhus Kommune Mahad Yussuf, Radikale, erkender, at det ikke er gået som forventet.

”Det har været en svær fødsel at samle hele ejendomsområdet ét sted. Det er ikke kommet uden omkostninger. Det er ikke kun blandt lærerne, det bøvler”, siger han til Folkeskolen. ”Intentionen med at samle ejendomsområdet var at gøre det lidt mere simpelt og få en lidt mere ensrettet måde at håndtere bygningsmæssige udfordringer. Men det har, siden vi vedtog det, vist sig, at det giver udfordringer”.

Mahad Yussuf har fuld forståelse for læreres og lederes kritik.

”Arbejdsgangene er blevet meget lange hvor man før bare kunne ringe til pedellen, så skal man lave en bestilling til Aarhus Ejendomme. Det betyder, at arbejdsgangene er blevet meget længere. Man ønsker jo at få løst opgaverne og ikke selv bruge tid på det”, siger han og tilføjer: ”Lærere og pædaogger skal hellere bruge deres tid og resurser på kerneopgaven end på administration”.

Han fortæller, at et næsten enigt byråd står bag beslutningen, og at han håber, at systemerne på sigt bliver nemmere at benytte.

”Jeg håber, at der kommer nogle processer, der gør, at tingene skal ske noget hurtigere”, siger han.