For knap to måneder siden stod lærer Rikke Johansen frem i Berlingske og fortalte om en episode på sin tidligere arbejdsplads, Grøndalsvængets Skole i København, hvor en elev havde slået hende så hårdt, at hun fik hjernerystelse og store blå mærker på kroppen.

Blågård Skole

Trods kaos og blodrød trivselsmåling: ”Der er opstået et tæt sammenhold”

Det var dog langt fra de eneste knubs, som episoden skulle ende med at koste Rikke Johansen. Faste læsere af Folkeskolen vil kende Rikke Johansen som debattør og fra dækningen af arbejdsmiljøproblemerne på Blågård Skole på Nørrebro, hvor hun arbejder nu.

Efter artiklen i Berlingske blev hun på foranledning af områdechefen for skolerne på Nørrebro og Bispebjerg nemlig indkaldt til en ”tjenstlig samtale”. Inden samtalen fandt sted, blev den ændret til at være en ”tilrettevisende samtale”, hvilket er mindre alvorligt, men som dog stadigvæk bliver ført til notat i den ansattes personalemappe.

Rikke Johansen havde ellers spurgt og fået lov af sin nuværende leder til at give interviewet til Berlingske. Hun understreger, at lederen ikke har været en del af intimideringen af hende, men tværtimod været god og bakket hende op. Det er forvaltningen, som har været ude efter hende.

Officielt var anledningen til samtalen, at billedet til interviewet var taget på hendes nuværende arbejdsplads, Blågård Skole. Det mente forvaltningen ikke, at hun havde lov til.

På mødet blev der også gravet i nogle bilag på henholdsvis 184,50 kroner og 851 kroner, som Rikke Johansen havde brugt til at indkøbe blandt andet frugt, grøntsager og mynte til et projekt på skolen.

”De vil intimidere mig eller finde noget på mig, så de kan fyre mig”, fortalte hun onsdag om oplevelsen af samtalen til Berlingske.

Skulle ”holde lav profil” i pressen

Samtalen endte med, at Rikke Johansen blev bedt om at ”holde lav profil” i pressen.

Sagen er et billede på en frygt, som mange af landets lærere har: Det kan have konsekvenser at ytre sig om kritisable forhold på arbejdsmarkedet.

I efteråret kunne Folkeskolen på baggrund af en rundspørge lavet af Danmarks Lærerforening fortælle, at 37 procent af de adspurgte lærere i folkeskolen havde undladt at ytre sig kritisk offentligt om arbejdsrelaterede forhold, selvom de havde haft lyst til det. Af dem angav 63 procent af de havde afholdt sig fra det, fordi de frygtede negative repressalier fra deres leder. 37 procent havde undladt det, fordi de frygtede negative reaktioner fra kommunen.

Formelt set har offentligt ansatte, herunder lærere ellers en udstrakt grad af ytringsfrihed og kan i princippet ikke fyres, degraderes eller på anden vis møde negative reaktioner for ytringer foretaget i eget navn.

Ytringsfrihed

Mere end hver tredje lærer undlader at ytre sig offentligt om kritisable forhold på jobbet

Tirsdag førstebehandlede Folketinget et lovforslag fra regeringen og Dansk Folkeparti om at stadfæste offentlige ansattes ytringsfrihed ved lov. Hidtil har principperne i været udstukket af Folketinget Ombudsmand.

Den københavnske skoleforvaltnings ageren over for Rikke Johansen har fået hård kritik fra flere sider.

Danmarks Lærerforening har indbragt den for Folketingets Ombudsmand.

Og Københavns Kommunes beskæftigelsesborgmester Jens Kristian Lütken (V) har over for Berlingske erklæret sig ”rystet” over Børne- og Ungdomsforvaltningens ageren.

Politiker: Minder om ”Victor Orbáns Ungarn”

”Det ligner noget, man ser i Victor Orbáns Ungarn”, sagde han onsdag til avisen og fortsatte:

”Jeg synes, det er decideret chikane at gennemgå hendes bilag”.

Også Jakob Næsager, der er borgmester for Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, har sagt til Berlingske, at han ikke mener, at sagen er håndteret godt nok fra forvaltningens side.

Sagen er ligeledes blevet bemærket på Christiansborg, hvor SF’s undervisningsordfører Sigurd Agersnap kalder den ”dybt problematisk”.

”Det er uhyggeligt, at en lærer oplever intimidering fra sin egen arbejdsgiver”, sagde han onsdag til Berlingske.

De to juraprofessorer Frederik Waage, Syddansk Universitet, og Michael Gøtze, Københavns Universitet, er også kritiske over for håndteringen af Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.

”Det er overraskende, at man indkalder en medarbejder til samtale på det her grundlag. Det har jeg svært ved at se berettigelsen af”, siger Frederik Waage til Berlingske.

Minister: Lærere skal kunne deltage i den offentlige debat

Tidligere i dag var undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kaldt i samråd af Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og De Konservative om netop vold i skolen. Her blev Rikke Johansens sag også berørt. Her bragte LA’s undervisningsordfører Helena Artmann Andresen sagen op og spurgte ministeren, hvordan han vil løse problemet med, at lærerne ikke tør tale offentligt om vold i skolen, og at forvaltninger dysser sagerne ned.

”Der er kommet en kultur, hvor nogle forvaltninger forsøger at bringe lærere til tavshed”, sagde hun.

Undervisningsministeren erklærede sig enig i, at lærere selvfølgelig ”skal kunne deltage i den offentlige debat”.

”Der er selvfølgelig nogle konkrete eksempler, de ikke kan give, fordi det er omfattet af tavshedspligt, men alt det må vi forvente, at de som professionelle er i stand til at håndtere. Men at tale om en generel udvikling på deres arbejdsplads, skal de ikke alene have ret til, det er også nødvendigt, for at vi kan få en kvalificeret politisk diskussion af forholdene”, lød det blandt andet fra ministeren.

I et skriftligt svar til Berlingske slår Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning fast, at ”alle ansatte i forvaltningen kan udtale sig om det, de gerne vil”.

”Vi har så en situation, hvor en medarbejder alligevel er blevet opfordret til at holde lav profil i pressen, og det har vi gjort klart, at det ikke er i orden. Og straks vi blev opmærksom på det,” lyder det i det svaret.