Hijab-politi, medarbejderflugt og skolevold.

Medierne har ikke altid kun rosende ord at skrive om lovet på folkeskolerne i Kolding. Faktisk har nogle af kommunens skoler de senere år mødt massiv modvind i offentligheden.

Senest var det Munkevængets Skole, som i flere medier blev voldsomt kritiseret af tidligere ansatte for ikke at gøre nok ved et råt miljø og religiøs social kontrol blandt eleverne i udskolingen. Sagen kørte i månedsvis, var en tur forbi landsdækkende medier og undervisningsministerens bord, og i foråret fratrådte skolens leder.

Sagen var en af de mere voldsomme medie-shitstorme i kommunens historie. Men den var ikke den eneste, fortæller Karen Albrechtsen, der er skolechef i Kolding.

“Vi har haft nogle situationer, hvor sager på skoler er blevet til mediesager, der kører igennem længere tid, og hvor man har haft en fornemmelse af at være 'fanget' i mediernes dagsorden, hvor historien rullede, og vi ikke rigtigt kunne styre det”, siger Karen Albrechtsen.

Det går ud over både personale og elever, når en skole bliver offer for negativ omtale i medierne, og det slider ikke mindst på de ledere, der skal stille sig forrest i mediestormen, fortæller hun.

“Jeg har selv stået i situationen, hvor man vågner klokken fire om morgenen og lige skal tjekke, om vi er på forsiden igen i dag. Det gør noget ved folk, og det betyder også noget for det psykiske arbejdsmiljø for både ledere og medarbejdere”, siger Karen Albrechtsen.

Derfor tog hun tidligere på året initiativ til at sende alle kommunens skoleledelser på kursus i mediehåndtering, og mellem 50 og 60 personer deltog, fortæller hun.

“Det handler om at klæde skolelederne på til en svær situation, som de kan komme til at stå i, og som de skal kunne stå i som repræsentant for deres skole”, siger Karen Albrechtsen.

Kurset kørte over to dage på hver sin side af efterårsferien. Den første kursusgang handlede om at håndtere situationen, når en kritisk historie pludselig banker på. Den anden handlede om at få fanget journalisternes interesse, når skolerne har noget godt at fortælle, fortæller skolechefen.

Skole gør klar til krisestrategi

Per Rudbæk, der er skoleleder på Vamdrup Skole, deltog på kurset. Han fik en lidt dybere forståelse af, hvorfor nogle historier ender med at blive til kritiske møgsager i medierne, mens andre bliver succeshistorier, fortæller han. Og så fik han også nogle konkrete tip med hjem. Blandt andet rådet: Lav en beredskabsplan, så I ved, hvad I skal gøre, når - ikke hvis - en dårlig historie rammer skolen.

”Det sker jo fra tid til anden, at skoler bliver ramt af en dårlig historie. Det var derfor, at vi alle sammen var så påvirkede, da sagerne om Borup Skole og Agedrup kørte i medier, for der var nok ikke en eneste skoleleder, der ikke spurgte sig selv, 'kunne det ske på min skole?' Og sandheden er, at det kunne ske på stort set alle skoler”, siger Per Rudbæk.

Han og kollegaerne i ledelsesteamet er derfor gået i gang med at beskrive trin for trin, hvem der skal kontaktes, når en journalist ringer med kritiske spørgsmål.

”Det er et redskab, der skal hjælpe til, at vi får bevaret roen, og at vi får kontaktet de rigtige mennesker i den rigtige rækkefølge”, siger Per Rudbæk.

Vamdrup Skole har tidligere været centrum for uønsket negativ opmærksomhed i medierne, og i de situationer kan en handleplan være en stor hjælp, vurderer han.

”Man bliver da ramt og går også lidt i panik og går rundt om sig selv”, siger skolelederen.

Han ønsker ikke at uddybe yderligere, men fortæller, at nogle af de vanskeligste sager for eksempel kan være, hvis nogen fra skolens personale bliver anklaget i medierne for at handle uprofessionelt på den ene eller anden måde.

”I offentligheden er der et ret stort ønske om at blive lukket ind i maskinrummet og få svar på en masse spørgsmål. Men vi er jo er bundet af vores tavshedspligt, så vi kan kun sige, at sagen er håndteret efter bogen, men vi kan ikke udtale os om den”, forklarer Per Rudbæk og tilføjer,

”Det bliver af mange betragtet som fejhed eller som om, at vi dækker over noget, og det behøver jo absolut ikke være tilfældet. Sandheden er jo, at det er meget meget lidt, vi kan sige i de her sager, og det arbejde, vi laver, foregår ikke i offentligheden”.

"Når sådan en historie kører, så fylder det det hele"

Bekymringen for, om en historie bliver til en dårlig historie i medierne, fylder rigtig meget hos skolelederne i kommunen, fortæller Karen Albrechtsen.

Det genkender Per Rudbæk, der især er påvirket af nogle af de lokale eksempler.

“De sager (i Kolding, red.) har gjort et stort indtryk på mig. Ikke mindst fordi, at de mennesker, der står i skudlinjen er kollegaer, som jeg holder af og har respekt for, og som jeg ved gør et godt stykke arbejde”, siger han og tilføjer,

”Når sådan en historie kører, så fylder det det hele. Det er næsten umuligt at have fokus andre steder. Det fylder alle arbejdsdage fra morgen til aften. Og når det så ovenikøbet er en historie, der strækker sig i ugevis, kan jeg næsten ikke forestille mig, hvor hårdt det må være. Så det har gjort et stort indtryk på mig, igen fordi, at vi nok alle sammen har en fornemmelse af, at sådan en historie også kunne havne hos os”.

Skoleleder: Medierne kommer ikke, når vi inviterer

Hvordan får man de positive skolehistorier igennem nåleøjet til de lokale og nationale nyhedsredaktioner?

Det var det andet store spørgsmål, som skolelederne blev klogere på i løbet af kurset, fortæller Per Rudbæk. Et meget relevant spørgsmål at rejse, mener skolelederen.

”Virkeligheden er, at de lokale medier i Kolding meget hellere vil fortælle den dårlige historie. Når vi skriver til dem og spørger, om de ikke vil komme og dække noget, så får vi en historie fra de varme lande om, at de tager den op på et redaktionsmøde, og i ni ud af ti tilfælde så sker der ikke noget”, siger Per Rudbæk. Og det synes han er ærgerligt.

”Jeg kunne god tænke mig, at der var en vægtning af stoffet, så man også er med til at fortælle, at det ikke står så skidt til i den danske folkeskole, som det ofte kommer til at fremstå som”, siger skolelederen.

Det ønske deler Karen Albrechtsen.

”Det er jo ikke sådan, at vi skal tegne et poleret billede, men vi skal finde ud af, hvilke kanaler kan vi bruge til at fortælle om alle de gode ting, der foregår på folkeskolerne i Kolding hver dag”, siger hun og tilføjer:

”Folkeskolen fylder meget i mediebilledet. Det er et emne, der optager folk og den politiske debat. Så spørgsmålet er, hvordan vi kan få tegnet et mere nuanceret billede af, hvad man laver, når man har elever gående i ti år i en folkeskole”.