Selvom kollegerne blankt havde afvist, at hun på nogen måde kunne stå i første række til en af de to varslede lærerfyringer, fordi hun havde været så stabil efter sin sygemelding året før, så rumsterede uroen alligevel hos Rikke Elster. Netop på grund af sygemeldingen fra marts til og med juli i 2023.

Så da hun i maj i år fik en fyreseddel grundet personalereduktion, kom det ikke som den store overraskelse. Alligevel slog det hende helt ud. 

”Jeg var megabitter, gal og ked af det. Syntes det var unfair, fordi jeg havde kæmpet mig tilbage, efter brud på min første og anden lændehvirvel ved et uheld i fritiden. Så jeg følte mig svigtet”, fortæller hun. 

”Samtidig røg jeg ned i et hul. Fyringen gav mig en identitetskrise, den gjorde mig usikker og fik mig til at tvivle. Var jeg god nok? Og havde jeg gjort mit arbejde godt nok?”, lyder det videre fra Rikke Elster. 

Det gjorde ondt at blive fravalgt, ingenting gav pludselig mening, og hendes identitet som lærer var knust. 

Glad for at gøre en forskel

Rikke Elster havde ellers nydt de 16 år i lærerjobbet - i specialtilbud og gruppeordninger på folkeskoler i Allerød Kommune. 

Hun var glad for skolen, den tætte sparring med kollegerne og det at gøre en forskel for elever i gruppeordningen fra 4.-6. klasse. 

”Det er så givende at hjælpe børn, der har det svært. Opbygge relationer, så de kan føle sig trygge og glade, så de kan lære noget og få lyst og mod på livet”, siger Rikke Elster. 

Fyringen kom i kølvandet på en reduktion af udskolingsklasser, og derfor skulle der fyres to lærere. Den ene blev Rikke Elster, der i en alder af 56 år dermed stod med en fyreseddel, en fritstilling pr. 1. juni – og fuld løn i fem måneder. Det sidste havde Danmarks Lærerforening hjulpet med. 

Brug for at trække stikket 

Hen over sommeren rundede Rikke Elster de 57 år, og længe før fyringen havde hun bestilt en uges sommerhøjskole på Vrå Højskole i Nordjylland. Med medfølgende hund. Hendes japanske spids Karla på halvandet år. 

”Jeg kunne mærke, det gjorde noget godt for mig at være på højskole. Så jeg spurgte forstanderen, om det var muligt at komme med på et efterårsophold også – bare indtil den 1. november, hvor min fritstilling med løn udløber”, fortæller Rikke Elster. 

Aftalen kom i stand torsdag den 8. august. De øvrige højskolelever begyndte søndag den 11. august. Rikke Elster kom først dagen efter. Huset i Hillerød skulle lige pakkes ned, hunden og bilen pakkes, inden turen igen gik til Nordjylland. 

”Jeg har brug for at trække stikket, og derfor ville jeg tilbage til højskolen. For at fordybe mig og ryste posen”, siger Rikke Elster. 

Tiden på højskolen skal bruges til at reflektere over, om hun skal vende tilbage som lærer eller måske skifte retning. Samtidig med, at hun giver sig selv et åndehul med selvforkælelse. 

”Jeg savner mine kolleger, jeg savner at være en del af et større fællesskab, som der er på en skole, og jeg savner at kunne gøre noget for eleverne. Jeg kan godt lide at undervise, men kan jeg gøre det igen? Eller er jeg mættet af folkeskolen og mættet af de rammer, folkeskolen har? Det forsøger jeg at finde ud af”, fortæller hun. 

Lidt af et chok 

Hvor første ophold på højskolen var med ligesindede – både i alder og i egenskaben som hundeejer, så fik Rikke Elster sig lidt af et chok, da hun mødte op på højskolen i august. 

”Jeg undrede mig over, at forstanderen lige pludselig talte engelsk. Jeg var ikke lige klar over, at Vrå Højskole er en international højskole med cirka halvdelen af eleverne fra lande som Japan, Costa Rica og Belgien. Og hvor jeg troede, jeg skulle snakke Grundtvig og mingle med jævnaldrende, kunne jeg være mor til dem alle”, fortæller Rikke Elster. 

Selvom de fleste af de andre elever er i alderen 18 til 25 år, så går det fint – både i undervisningen, til fællesaktiviteter og i fritiden. 

”Jeg kan selvfølgelig godt mærke, at de taler om noget andet, fordi de er et andet sted i livet, og hvor de andre elever får besøg af deres forældre, så får jeg besøg af mine børn, men det er så livsbekræftende og et åndehul, alle skulle have lov til at prøve”. 

Ro og tid til fordybelse 

Hvor de andre elever bor på tomandsværelser og i huse med 32 elever i hver, så har Rikke Elster og Karla deres eget værelse i et hus, der ellers bruges som gæstehus til undervisere, kunstnere og andre, der kommer på kort visit på højskolen. 

Rikke Elster er med på hold i ”syning og design”, ”strikning, tufting og vævning” og ”skriveværksted”. Derudover er der alle fællesaktiviteterne, fællessang, foredrag og fællesspisninger. 

Yderligere har Rikke Elster motion indlagt, så hun 3-4 gange om ugen går i motionscenter – på grund af ryggen. 

”Det her højskoleophold giver mig så meget ro. Det giver tid til at fordybe mig i noget, jeg selv har valgt, og jeg føler, jeg er i Lykkeland”. 

”Måske er det netop, hvad jeg har lært af det her. Når livet tager en uventet drejning, så må man forsøge at finde det positive i det, selvom det er svært. Så smil og kravl op på en ny broget hesteryg og rid i en ny retning. Jeg valgte Vrå Højskole”. 

Var et drømmejob 

Selvom Rikke Elster snart har været på højskolen i en måned, så nager tvivlen fortsat i forhold til lærerjobbet og folkeskolen. 

Da hun i 2006 gik fra at være pædagog til at blive uddannet meritlærer fra N. Zahles Seminarium, var det ellers et drømmejob for hende. 

”Jeg havde arbejdet som pædagog på flere specialskoler og botilbudssteder, men jeg ville hellere være lærer. For jeg kan godt lide at formidle, være den, der tager teten og planlægger forløb”. 

”Jeg har været rigtig glad for lærerjobbet, men rammerne i folkeskolen er udfordret, og eleverne i gruppeordningerne er blevet dårligere. Mere sårbare med skolevægring, manglende trivsel og nogle elever mere udadreagerende, så det er også et hårdt job at være i”, konstaterer Rikke Elster. 

I tvivl om fremtiden 

Hun ville ønske, at hun kunne pege på en ny vej og sige; jeg skal være bedemand, bager eller miljøteknolog. Undervise voksne eller andet, men den åbenbaring er ikke landet endnu. 

”Jeg er meget i tvivl, om min folkeskoletid skal leve videre, men det skærer også i mit lærerhjerte, hvis et farvel til folkeskolen så betyder, at jeg er færdig med at undervise,” siger hun. 

Hvor tvivlen nager, så er bitterheden over fyringen lagt på hylden. 

”Jeg savner mit job, og jeg er ærgerlig, men ikke sur og bitter. Nu handler det om at finde en vej og finde svar på spørgsmålet: Jeg er 57 år - skal jeg sadle om og forlade folkeskolen? Det må tiden vise, nu er det tid til Rikke”.