Lige løn for
lige arbejde. Eller hvad?
Der er store
lokale forskelle på, hvad lærere tjener på tværs af landet ifølge tal, som
Folkeskolen har trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Faktisk
helt op til 3.326 kroner om måneden.
For udover grundlønnen er der i hver kommune forhandlet nogle lokale lønmidler, og det varierer stort, alt efter hvor hvilken kommune lærerne arbejder i.
Tallene fra løndatakontoret viser, at lokallønskronerne i gennemsnit udgør 2.296 kroner af fuldtidsansatte læreres løn.
Den kommune
i landet med færrest lokallønsmidler er Vejen, hvor der i
gennemsnit er 1.184 lokale lønkroner til de fuldtidsansatte lærere. I den anden ende af landet – og skalaen –
ligger Herlev Kommune med gennemsnitligt 4.510 kroner til lærerne. Det giver en forskel på 3.326 kroner mellem de to kommuner.
I nogle af dele af landet får lærere også et områdetillæg. Det gør de blandt andet i Herlev,
som er på 1.141 kroner om måneden for en nyuddannet. I Vejen får man ikke et områdetillæg, hvorfor lønforskellen mellem de to kommuner blot bliver endnu
større.
Der er altså
store lokale lønforskelle, alt efter hvor i landet man er ansat som lærer. Der
kan være nogle usikkerheder i tallene på tværs af kommunerne, da det kan variere
lidt fra kommune til kommune, hvordan lønnet opgøres og indberettes.
For
eksempel skal der tages højde for, at man i nogle kommuner har forhøjet et
centralt tillæg, hvilket betyder, at man indberetter hele tillægget som en
lokal løndel, selvom en del af tillægget reelt er centralt.
Se selv, hvordan din kommune ligger her på kortet:
DLF: Vi er opmærksomme på problemet
Men de
usikkerheder gør det ikke ud for hele forskellen kommunerne imellem, lyder det
fra Morten Refskov, hovedbestyrelsesmedlem og formand for overenskomstudvalget
i Danmarks Lærerforening.
”Det er
rigtigt, at der skal tages nogle forbehold, når man sammenligner kommunerne, men
de forbehold forklarer ikke, at der er så relativt store forskelle, som der er. Vi
er som hovedforening opmærksom på det, og vi har som samlet forening den
principielle holdning, at man skal have lige løn for lige arbejde. Det er én
opmærksomhed blandt mange, vi tager med os i det forestående lønstrategiarbejde,
som kongressen forhåbentlig beslutter til oktober”, siger han.
”For der er
ikke noget retfærdigt i forskellene. De beror på, at det er forskellige
kommuner og dermed forskellige arbejdsgivere med forskellig økonomi, historik
og politiske holdninger og flertal”, tilføjer Morten Refskov.
Ikke forhandlet lokalløn siden 2008
I Vejen
Lærerkreds er de godt opmærksomme på, at de ligger så lavt, som det er
tilfældet, oplyser formand Sabine Lolk Vibild.
Hun fortæller, at der ikke er
forhandlet lokallønsmidler i kommunen siden 2008, men at hun begærer
lønforhandlinger til efteråret.
”Kommunen er
simpelthen nødt til at åbne kassen, fordi det er enormt svært at fastholde og
rekruttere lærere til Vejens skoler. Knap 20 procent af dem, der underviser i
kommunens skoler i dag, er ikke læreruddannet. Det er uambitiøst, at vores
elever ikke undervises af uddannede lærere”, siger hun.
Lønefterslæbet
medfører, at det ifølge formanden ikke nødvendigvis er særlig attraktivt at
søge job i Vejen, hvis man er ansat i en anden kommune.
”Jeg har som
lærer flere gange prøvet at få en kollega fra en anden kommune, som har fået et
chok, når vedkommende har set sin første lønseddel. Og derefter har sagt sit
nye job op og søgt tilbage til hjemkommunen”, siger hun.
Formand for
Herlev Lærerforening Jens Lunden mener ikke, at det er helt retvisende, når
Herlev ifølge tallene er den kommune med flest lokallønsmidler pr. fuldtidsansat.
”Der er en
del af lærerne i Herlevs løn, der opgøres som lokalløn, selvom den retteligt
burde opgøres som centralløn. Det er en af forklaringerne på, at vi ligger
højt. En anden er, at man i Herlev har fastholdt et rekrutteringstillæg,
hvilket vi naturligvis er glade for, fordi det kan tiltrække dygtige lærere til
kommunen”, siger han.
Område har forhandlet hinanden op
Tager man et
kig udover Danmarkskortet, centrerer de højeste lokallønsmidler sig omkring
hovedstadsområdet. Det er ifølge Morten Refskov ikke tilfældigt, men har både
geografiske og historiske årsager.
”Når lokallønnen
er forholdsvis høj i Københavnsområdet, kan det blandt andet skyldes, at
kommunerne ligger så tæt, som de gør, og det dermed er nemmere at tage et job i
en nabokommune end i meget geografisk store kommuner. Derfor har kommunerne nok
over årene haft en tendens til at forhandle hinanden lidt op, fordi der har
været en anden konkurrencesituation, og man derfor også har brugt løn til at
tiltrække de mest kvalificerede lærere”, siger han.
Morten
Refskov peger også på, at nogle af borgmestrene i hovedstadsområdet historisk
set har haft relativt høje ambitioner på folkeskolens vegne og på godt og ondt været
frontløbere på forskellige pædagogiske initiativer, som de har været villige
til at investere i.
Og så er det heller ikke uden betydning, om det politiske
flertal i en kommune oftest er rødt eller blåt.
”Der er ingen
rød tråd i det, og det er helt givet mere nuanceret end som så, men man kan
godt få det indtryk, at røde flertal har været lidt mere villige til at åbne
kassen og honorere lærerarbejdet med lokalløn end blå flertal”, siger han.
