"Efter næstformandsvalget på seneste kongres frygter jeg, at man i en kommende hovedstyrelse hurtigt kan få en fløjkrig. Jeg er helt med på, at man arbejder på at lægge låg på den, men den ligger lige under overfladen. Derfor vil jeg være helt mig egen. Jeg er ikke repræsentant for en fløj eller linje", siger Henrik Steffens.

Efter 12 år som kritiker på bagsmækken: Henrik Steffens klar til hovedstyrelsesvalg

Henrik Steffens vil i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse repræsentere de 11.000 medlemmer, der stemte nej til seneste overenskomst. Han er klar til konflikt for at få et opgør med Lov 409.

Offentliggjort

HOVEDSTYRELSESKANDIDAT

Henrik Steffens er 54 år. Uddannet folkeskolelærer fra Zahles i1993 med fysik/kemi og samfundsfag som linjefag. Ansat vedSilkeborg Kommune fra 1997. Siden marts 2014 kredsstyrelsesmedlem iSilkeborg Lærerforening.

Facebook: facebook.com/profile.php?id=100008347538063

Twitter: @HenrikSteffens4

Blog: Hvad skalvi med DLF? - det fagpolitiske corner

Danmarks Lærerforening skal vælge ny hovedstyrelse for 2020-24sidst på året i år. Man kan stille op som kandidat frem til den 15.november. Folkeskolen.dk interviewer alle de opstillede kandidaterog tilbyder dem en blog på folkeskolen.dk/hovedstyrelsesvalg

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor stiller du op?

"Jeg har brugt 12 år af mit liv på at sidde på bagsmækken i DLF og kritisere. På et tidspunkt fanger bordet. Så er man nødt til at stille sig til rådighed", siger Henrik Steffens. "Jeg tror ikke på den nuværende ledelses strategi med at finde trædesten gennem en brusende flod ved at arbejde sig ind på Lov 409 ved hjælp af lokalaftaler".

"Jeg er ikke uenig i den involverende fagforening. Men det må ikke være på bekostning af samhørighedsfølelsen ude i lærerkollegierne. Hvis fagbevægelsen skal gøre sig gældende, så er det gennem mobilisering og opbygning af netværk".

"Lokalaftaler er gode, men de bygger på Lov 409. Jeg vil have et opgør med den centralisering af magten og decentralisering af ansvar, der gør, at økonomien altid får førsterang, og der kommer en uordentlighed ind i den måde, hverdagen udfoldes for det enkelte medlem".

Opfatter du dig som repræsentant for en bestemt gruppe eller et bestemt område?

"Jeg vil samle de 11.000 nej-stemmer til seneste overenskomst op og give dem en stemme og en retning".

"Mange af nej-stemmerne føler sig efterladt til sig selv. Alle ved, at formandsskabet knokler, og alle oplever kredsen som nærværende. Men jeg mener, der er en strukturel blindhed i organisationen over for, at på grund af Lov 409's grundlæggende konstruktion står læreren alene ude på gulvet og kan ikke se sig selv i den folkeskole, man er i i dag".

"Jeg vil arbejde for, at flere får en beskrivelse af den virkelighed, de har været i de sidste fem år. Når vi drøfter lærernes virke, så skal der ikke kun tages udgangspunkt i deres opgaveplan, men også i hvad der er for en hverdag, de står i".

Hvad er det vigtigste synspunkt for dig, når det gælder lærernes arbejdstidsaftale?

"Man skal finde balancepunktet mellem de resursebindende, umistelige rettigheder og lokal frihed til at indgå aftaler om for eksempel et maksimalt timetal. Det ønsker nogle kredse, og andre ønsker det ikke.

"Det skal sikres ved, at Danmarks Lærerforening vender tilbage til at være en klassisk, fagpolitisk kamporganisation. Jeg er villig til at gå radikalt til værks for at sikre det. Jeg tror ikke på pragmatismen. Mit ståsted er, at det kan koste blod, men det er her, vi tager støvlerne på og slås", lyder det fra Henrik Steffens.

Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?

"Hvis læreruddannelsen bliver et studie med forskningsfrihed og grund i kritikken som noget frugtbart - kombineret med et år eller tos praktik med mentorordning - så er jeg med på, at den skal være fem-årig. Hvis det bare bliver mere af den samme sekteriske impotens, der bliver undervist i nu, så er det ligegyldigt, hvor lang uddannelsen er".

"Det vigtigste er for mig placeringen. Det er forkvaklet at tro, at DPU kan løfte at lave en læreruddannelse, der er fri i stedet for rettet mod noget. For mig at se skal uddannelsen forankres i professionshøjskolerne på en måde, hvor man giver dem forskningsfrihed. Kommer læreruddannelsen under universiteterne, vil den dø som blot endnu en linje, man kan læse".

Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale den op?

"Tværtimod. Der har været alt for mange floskler i omløb om, at økonomien er trængt, men vi er på rette vej. Der er reelt sket en bevægelse, hvor folkeskolen går fra at være et kvalitativt tilbud til et minimumstilbud. Det skal man sige højt. Det er ikke at tale folkeskolen ned. Det er at tale om virkeligheden".

"DLF skal tage det ledige standpunkt og snakke om, hvad vi kan med skolen, i stedet for hvad vi skal med skolen. Hvad folkeskolen skal være, er politikernes demokratiske ret at definere. Derefter skal DLF, i stedet for at prøve at tale noget op, på baggrund af professions- og folkeskoleidealet give et bud på, hvad vi kan med folkeskolen inden for de rammer".