Den nationale naturfagsstrategi blev præsenteret på Holbæk By Skole, hvor daværende undervisningsminister Merete Riisager var mødt op sammen med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S).

Forankring af naturfagsstrategi kræver tid og rum lokalt

Når kommuner skal arbejde med en national naturfagsstrategi og en national teknologipagt, kræver det tid og rum lokalt på skolerne for at sikre en forankring. Det er svarene fra de 11 kommuner, der har deltaget i Astras UdviklingsRum 2017-19.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

11 kommuner meldte sig til arbejdet UdviklingsRum 2017-19 for at undersøge, hvad der er de vigtigste faktorer for at få ordentlig gang i arbejdet med en naturfagsstrategi og en teknologipagt. Nu har Astra udarbejdet en lille rapport med de 11 kommuners vigtigste opmærksomhedspunkt, hæmmende kraft og fremmende kraft i arbejdet. Der er tale om forskellige projekter og visioner men alle med samme udgangspunkt.

Blog: Ny naturfagsstrategi

Tid og rum kunne være det samlede svar fra de involverede kommuner. Det spreder sig over udsagn som: "Ledelsesmæssigt fokus på alverdens andre ting og ingen prioritering af naturfaglig kulturopbygning", som en hæmmende kraft i Høje-Taastrup Kommune.

"Stadige kommunale strukturforandringer i arbejdet med strategien", som hæmmende kraft i Odsherred Kommune. Her var den vigtigste fremmende kraft i forhold til udviklingen af skolers naturfaglige kulturer: "Lokalt initiativ blev hjulpet på vej af skoleleder".

Et fælles sciencefag fik ikke plads i ny naturfagsstrategi

Midler til efteruddannelse. Tid, fokus og fastholdelse fra både ledelse, forvaltning og fagteam. Oprettelse af netværk så aktørerne kan holde gryden i kog. Dette nævnes alt sammen som vigtige elementer, hvis en lokal forankring skal lykkes.

Regeringen: Talentforløb og kandidatuddannelse skal løfte naturfag

De 11 kommuner er Dragør, Fredericia, Furesø, Høje Taastrup, Kalundborg, Odsherred, Kolding, Vejle, Skive, Sorø og Sønderborg.

Læs mere

Læs de 11 kommuners bud hos Astra