Henrik Jessens anden bog, "Det skrå kast", er en samling med i alt 11 noveller. Selvom det kan være farligt med biografisk læsning, skinner det tydeligt igennem, at forfatteren er gymnasielærer, da mange af novellerne har metarefleksive lag om at undervise. Og så er der en af historierne, der foregår i Grønland, hvor forfatteren selv har boet.

Antologiens styrke ligger i diversiteten på det tematiske plan med skæve vinkler og indimellem ret akavede og utilstedelige situationer og relationer mellem folk. Som da læreren i den lille by indleder et forhold til moren til den nyankomne pige i klassen, der har masser af problemer. Det erotiske i en historie som denne mangler dog etablering af setup. Det virker utroværdigt og for hurtigt, når moren trækker blusen op og lader læreren kysse sine bryster uden indledende manøvrer. Herved bliver teksten en konstruktion af idé.

Ideer er der dog nok af, og flere af dem er faktisk ret gode. Der er fortællinger om at tisse i sengen og skulle på lejrskole, som må være noget af det mest pinlige, når man er teenager. På den måde behandles temaer, som kan være tabuiserede eller ekstremt pinlige. Dog kunne det være interessant, hvis man som læser fik lov til at være med, når der tisses. Synsvinklen forbliver hos de voksne og på et dialogisk plan, hvor "tell" rangerer over "show".

Herudover er det uvist, hvornår historierne er fortalt, når ord som "lærerinde" og "bolle Monster-Gitte" optræder i samme afsnit i antologiens første novelle, "Karl". Der er indimellem noget gammeldags over ordvalgene. Eller som når læreren i titelnovellen siger: "Så får I ikke mere for den 25-øre".

Sproget når sjældent op over klicheplan, og hvis det gør, bliver det pompøst og svulstigt som i novellen "Jersby": "Ballerne skvulpede som store, hvide vandballoner", hvilket måske er en af bogens bedste sætninger. Man kan savne mere tilstedeværelse i situationerne end de intellektualiserede og indimellem pædagogiske refleksioner og ønske sig, at forfatteren i næste hug kaster lærerrollen af sig.