"Mol - er det ikke sådan ét slags instrument", spørger en elev i 5.klasse. Ane Friis Nielsen har i sine praktikforløb oplevet, at der ikke er fokus på den sproglige dimension i musikfaget, og gennem samtaler med forskellige musiklærere er hun blevet klar over, at der er betydelig forskel på, hvad de ser som målet for faget. På den baggrund spørger hun: "Hvorledes beskæftiger lærere og elever sig med sproglig udvikling i musikfaget i folkeskolen og hvordan kan jeg som kommende musiklærer kvalificere elevernes kompetencer i musikfaget gennem udvikling af fagsprog" i problemformuleringen til sit bachelorprojekt ved læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syddanmark. Gode musikoplevelser

Ane Friis tager i sit projekt udgangspunkt i et undervisningsforløb, hun har planlagt på baggrund af sine observationer i praktikken og spørgeskemaundersøgelser til 13 lærere og 79 elever fra 4. og 5. klasse.  Lærerne bliver spurgt om deres opfattelse af deres egen sprogpædagogiske praksis og deres hensigter med undervisningen i musik.

Flest af dem svarer, at det vigtigste for dem er at give børnene en god musikoplevelse. En af lærerne siger, at målet med undervisningen er "at formidle glæden ved at arbejde med musik og inspirere til, at børnene selv tager musik aktivt op". For en anden er det at have en god oplevelse med at synge, danse og spille og at få hele kroppen med.

En stor del af lærerne vægter også faglighed og almendannelse højt, men det er kun halvdelen, der siger, at de underviser meget i fagsprog. Ane Friis beder eleverne forklare en række musikfaglige ord og begreber, som lærerne har undervist i. Undersøgelsen viser for eksempel, at 61,5 procent af eleverne mener, at de kan svare på, hvad ordet 'melodi' betyder. De kan ikke definere ordet præcist, men giver forskellige forklaringer: "En melodi er, når et instrument spiller nogle noder" eller "Melodi kan man synge til". Eleverne bruger deres førfaglige ordforråd til at beskrive fagbegreber. Det viser, at de har forståelse for det, mener Ane Friis.

Over halvdelen af eleverne mener ikke at have hørt ordet 'mol' før, og kun 12 af de 79 elever forsøger at forklare det. Kun en enkelt elev kan give en nogenlunde dækkende forklaring: "Det er det omvendte af dur. Så det er en trist melodi eller tone". Begreberne nodeværdi og taktart kan ingen forklare. Lærerne i undersøgelsen er generelt opmærksomme på at arbejde med musikfaglige begreber og på at koble elevernes hverdagssprog og fagsprog sammen. De integrerer fagsproget i timerne, hvor det giver mening, siger Ane Friis.

Eleverne har dog svært ved at forklare de fagbegreber, som der skulle være blevet undervist i.

Dur, mol, piano eller forte

På baggrund af spørgeskemaundersøgelserne har Ane Friis gennemført et undervisningsforløb i en 4. klasse på en sydvestjysk folkeskole i samarbejde med skolens musiklærer. Klassen har haft skiftende lærere og har udelukkende sunget i musiktimerne. Med deres nuværende lærer har de sunget, lavet musiklege og er begyndt på et samspilsnummer.

"Det med teorien må komme senere", siger han. I sit forløb starter Ane Friis med fire fællessange: to i dur og to i mol. Hun har trykt tekst og nodebillede til eleverne og opfordrer dem til at prøve at følge med i noderne. I klassen taler de derefter om sangene er i dur eller mol og om at synge kraftigt eller svagt i forhold til begreberne piano og forte. Én af sangene i trefjerdedele, de andre sange i firefjerdedele for at kunne tale med eleverne om taktart. Efter sangene med integreret teori skal eleverne ud på gulvet og få en kropslig oplevelse og fornemmelse af nodeværdier gennem aktiviteten: "Hey, hvem er det, der danser". Til sidst skal eleverne arbejde med begrebskort og spille sammen med deres lærer. "Jeg kunne ret godt lide, at vi skulle sige det der, om det var dur eller mol..for så lyttede man mere, synes jeg", fortæller en elev. Elevernes forståelse understøttes

I udviklingen fra hverdagssprog til fagsprog, skal der veksles frem og tilbage, forklarer Ane Friis.

"Du må som lærer derfor være bevidst om, hvilket sprog, ord og begreber eleven har brug for, for at forstå det, de skal lære, samt hvilket sprog, de skal bruge for at udtrykke sig fagligt". Læreren skal også overveje, hvor mange begrebet der bringes i spil ad gangen. Hun støtter og stimulerer elevernes forståelse af begreberne under forløbet:

Elev: "Det er højt". A.F: "Ja, hvad mener du med højt"? Elev:"….Altså… øh… sådan det lyder højt". A.F: "Er tonen lys, er det dét du mener"? Elev: "Nej altså, den sådan larmer". A.F: "Nåe, tonen er kraftigt". Elev 2: "Er det sådan stærk"? Elev 3: "Altså sådan hvis noget er kraftigt, larmer det meget". Ane Friis giver eksempler med et stykke klassisk musik og de taler om forte. "Netop her har musik den fantastiske mulighed, at sproget kan rodfæstes i lydeksempler", siger hun. Hun arbejder i sin undervisning bevidst ud fra praksis-teori-praksis-forløb, så eleverne kan få erfaringer, som de derefter kan sprogliggøre. "Det kræver, at du som lærer er opmærksom på kæder af sprogsituationer. Fagsproget skulle gerne blive en integreret del af musikundervisningen, så samtalen ikke kommer til at være en klods om benet, men derimod et middel til at forstå musik på et højere plan", understreger hun. Oplevelse og faglighed udelukker ikke hinanden

Giver det mening at undervise i sprog i musik, spørger Ane Friis. På den ene side er faget blevet kritiseret for at negligere fagsprog og viden, og nogle sprogforskere mener, at sproget bør indtænkes i alle fag. Hendes undersøgelser giver også indtryk af, at eleverne havde et begrænset musikfagligt ordforråd. På den anden side viser hendes undersøgelse, at en del lærere ser oplevelsen som dét, der rangerer højest. "Mennesket er mere end sit intellekt, og at vores virkelighed rummer dimensioner, som ikke synes at kunne indfanges, beskrives, forstås eller forklares via vore verbalkategorier", citerer hun musikprofessor Frede V. Nielsen. Projektet viser, at eleverne var modtagelige og motiverede og syntes, at det var interessant at lære nye begreber, som de kunne forbinde med musikken og omvendt, siger Ane Friis Nielsen. Musikoplevelse kan sagtens bunde i en faglighed, og der er ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem musikundervisning og oplevelse og undervisning med fokus på sprog og viden. "Derimod kan en bevidsthed om fagets sprog kvalificere elevernes kompetencer og motivere de elever, som ikke finder musikfaget motiverende, når der blot skal synges og spilles", slår hun fast i konklusionen på sit professionsbachelorprojekt. Læs hele projektet her: