"Den Nationale Trivselsundersøgelse giver ikke mening, og jeg kan ikke bruge den til noget i klassen - andet end på et overordnet plan. Det, der virker, er, at spørge klassen og den enkelte om trivslen og have fokus på det. Den information kan jeg nemlig bruge direkte under hensyntil den enkeltes behov som menneske i klassen og også i den faglige undervisning".

Sådan siger en lærer i et interview med Uffe Thorsen.

Det handler om at finde måder at opdage, hvad der forstyrrer eleven - og så skride til handling, fortsætter læreren. "Længere er den ikke! Det er bare svært at hitte rede i".

"Udtalelsen gjorde stort indtryk på mig", siger Uffe Thorsen i sit pædagogiske diplomprojekt fra Professionshøjskolen Via i Aarhus. Her er en lærer, der tager ansvar, siger han. Tager ansvar og undersøger det relevante i forhold til elevernes trivsel. Men som oplever frustration.

Kan det virkelig vare rigtigt, at Den Nationale Trivselsundersøgelses ikke kan bruges til noget?

Og hvordan kan læreren hjælpes til "at hitte rede i det", spørger Uffe Thorsen.

Større kedsomhed = mindre trivsel

I "Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen" står der hverken noget om, hvad

trivselsundersøgelserne konkret skal bruges til eller hvordan. Og i den politiske aftaletekst fra 2013 mellem Socialdemokratiet, Radikale, SF, Venstre og Dansk Folkeparti siger de blot, at "tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis". Hvordan, det skal ske, er ikke givet på forhånd.

Men skolerne har inddraget Den Nationale Trivselsundersøgelse i de såkaldte kvalitetsrapporter, hvor de bliver "stillet til ansvar" i forhold til landsgennemsnittet og andre skoler i kommunen, fortæller Uffe Thorsen. Det betyder, refererer han, at Den Nationale Trivselsundersøgelse får et kvantitativt fokus, der kan minde om en forbrugerundersøgelse, der skal give de enkelte skoler en idé om, hvor de står i forhold til andre skoler.

I trivselsundersøgelsen spørges der også til, om eleverne keder sig, men "der er ikke opstillet nogle muligheder for at eleven kan sætte kedsomheden ind i en bestemt kontekst eller relation - ud over undervisningen som sådan". Alligevel får lektor Hans Henrik Knoop i en rapport kædet de få svar om kedsomhed sammen med den generelle trivsel, og han viser, at der er korrelation: Jo større kedsomhed, des mindre trivsel.

Uffe Thorsens problemformulering lyder derfor: "Hvordan skal en lærer arbejde med trivsel og kedsomhed i folkeskolen, og hvad skal en lærer være bevidst om i den henseende?"

Hans svar i projektet blev fundet ved at arbejde med følgende spørgsmål:

- Hvad er trivsel?

- Hvad er kedsomhed, og hvad er magt?

- Hvornår er det godt/udfordrende at være elev og lærer?

- Hvad kan vare et teoretisk afsat til en bevidstgørende praksis fremadrettet?

 Uffe Thorsen har gennemført et gruppeinterview med tre lærere og et andet med elever i en 8.klasse.

Det overordnede spørgsmålet til eleverne var: "Hvornår er det godt/udfordrende at være elev i skolen?" Inden interviewet blev klassen delt op i grupper med fem i hver.

"Grupperne valgte på min opfordring hver en sekretær, der skulle prøve at notere det, der blev

sagt. Min rolle var så at gå rundt til og stille spørgsmål som: 'Prøv at sige lidt mere om det', eller 'Kan du give et konkret eksempel på det, du siger?' og "Hvad siger I andre til det?", fortæller Uffe Thorsen. Undervejs var han neutral og lyttende, og hans rolle var mest at prøve at facilitere dialogen.

I begyndelsen virkede eleverne lidt hæmmede, men diskussionen blev efterhånden livlig, så sekretærerne ofte måtte stoppe kammeraterne og sige: "Vent lidt, jeg skal lige skrive det her. Hvad kunne være overskriften på det, du sagde før?"

Selve interviewet foregik i forbindelse med gruppefremlæggelserne, hvor eleverne kunne kommentere de andre gruppers emner og meninger, og i opsamlingen blev der talt om kedsomhed, venskaber, karakterer, frit valg/tvang og fagligt svart/let.

Stress og meningsløshed

Lærere og elever har selvfølgelig forskellige afsæt, siger Uffe Thorsen. "Der er derfor store forskelle i evnerne til at perspektivere og mentalisere oplevelsen af verden", fortæller han og fremhæver to forskelle: lærerne talte mest om deres relation til eleverne og til ledelsen, mens eleverne mest var optaget af at tale om kedsomhed og tvang. Og om relationer mellem klassekammeraterne.

"Hos lærerne taltes der både om ledelsen som et fjernt styrende organ, 'Ledelsen er bare blevet

magtapparatets forlængede arm', og som en hjælper, der via opbakning til mulige løsninger på

udfordringer: 'Nå min gode idé til løsning af et problem bliver mødt positivt af ledelsen, giver det

en fornemmelse af at gøre en forskel'", fortæller Uffe Thorsen og understreger, at han ikke kan konkludere, at undersøgelsen viser, at læreren ikke er tilstrækkeligt bevidste om eleven.

"Det er godt at være lærer, når der er god undervisningskontakt i klassen mellem lærer og elev, og denne kontakt kan godt opstå fra en bevidsthed om, hvad der er godt/udfordrende for en elev.

Det viser min undersøgelse bare ikke entydigt noget om", skriver han og bruger to citater, der indikerer en sammenhæng:

- "Det er nok det mest stressende, når jeg oplever, at jeg ikke har indflydelse på elevens lyst. Tilstand? Stress og meningsløshed".

- "Det er meget svart at rumme, at det fine velforberedte arbejde, jeg har lavet (griner selvironisk), keder eleven. Så kommer jeg på overarbejde. Tilstand? En tvivl om, om jeg er god  nok".

Trivsel er noget man gør

Hans projekt lægger op til ikke kun at undersøge trivsel kvantitativt, og det åbner for konkrete situationsbestemte tegn på mistrivsel, der kan hjælpe lærerne til at yde en indsats i forhold til klassen eller årgangen, siger Uffe Thorsen i sin konklusion.

"Bevæggrunden for trivsel og kedsomhed bliver tydeligere og mere anvendelig lokalt på denne måde, end spørgsmålene i Den Nationale Trivselsundersøgelse stilles op. For hvad nu, hvis det er noget andet, end det Den Nationale Trivselsundersøgelse spørger om, der er årsagen til manglende trivsel", spørger han.

Den Nationale Trivselsundersøgelses kan dog bruges til noget, mener han: Beskrivelsen af, hvad der danner basis for trivsel, er "fint anvendelige og kan sagtens bruges som afsat til svaret på, hvordan en lærer kan arbejde med trivsel og bevidstheden om det". Men det handler om at få disse aspekter opdaget. For eksempel kan "selvbestemmelse", "at være god til noget" og "kærlige omsorgsfulde relationer" også ses som vigtige temaer i gruppeinterviewet med eleverne.

"Gert Biesta angiver kvalifikation, socialisation og subjektifikation som funktionsområder, de kan

sikre fokus, så lærerens bestræbelser på læring har et uddannelsesmæssigt mål. Har læreren i arbejdet med trivsel fokus på disse funktionsområder, bliver arbejdet med trivsel grundigt oggennemgående", skriver Uffe Thorsen.

I forhold til aspektet "selvbestemmelse" skal læreren have bevidsthed og viden om magtteknologier, der påvirker læreren, men i høj grad også påvirker eleverne. En bevidsthed

om det kan være udslagsgivende for at møde og rumme en elev, der siger, at han er tvunget til at være i skolen, lyder Thorsens vurdering.

Begrebet "kedsomhed" fylder meget i interviewet med eleverne. Derfor er det vigtigt for læreren at vide noget om forskellige grader og arter af kedsomhed. Der er nemlig stor forskel på, om der er tale om en situationsbestemt kedsomhed, der opløses hurtigt og nemt, eller en apatisk og eksistentiel kedsomhed. Bevidsthed om disse forskelle kan være med til, at lærerens interaktioner og reaktioner bliver til fordel for eleven og klassen, siger Uffe Thorsen. "En bevidsthed om anspændthed og negativ følelsesmæssige sansning er også særdeles relevant".

På samme måde er det meningsfuldt at bruge Michaly Csikszentmihalyis flow-teori, da den peger på dialektikken mellem udfordringer og kompetencer, hvor angsten er til stede, når udfordringer er for store - og kedsomheden sniger sig ind, når udfordringerne bliver for små, fortsætter han.

Bevidsthed om flow-teorien og Lev Vygotskys zone for nærmeste udvikling kan gøre læreren opmærksomhed på at mindske eller øge udfordringerne og samtidig overveje, om det skal ske med støtte fra læreren, eller om eleven selv kan mindske eller øge udfordringerne, mener Uffe Thorsen.

"Hvis det kædes sammen med Biestas funktionsområder, bliver lærerens bevidsthed så meget desto større", siger han.

Uffe Thorsen har undervejs også brugt Ditte Dalum Christoffersens forskning om kedsomhed, og hendes "empirisk funderede årsager til kedsomheden og mening for eleverne er grundlæggende viden, som kan inspirere og give ideer til at gennemskue begrundelserne for kedsomhed og manglende mening", skriver han og foreslår, at den kædes sammen med de strategier elever b bruger, når del keder sig og mistrives.

Alt kan og bør ske i et tværfagligt regi i den enkelte klasse og de forskellige årgangsteams, understreger Uffe Thorsen. Has sidste sætning i projektet lyder: "Trivsel er ikke blot noget man måler, det er også noget man gør!"

Se hele diplomprojektet her: