På Holluf Pile Skole i Odense er den teoretiske del af idrætsundervisningen altid lige ved hånden, når eleverne er i hallen. 12 af idrætsfagets mest brugte modeller er hængt op på væggen i stor størrelse.

Sådan får Odense-skole synlig læring ind i idrætsundervisningen

På væggene i idrætshallen ved Holluf Pile Skole hænger 12 af de mest brugte teoretiske modeller i idrætsfaget. Det er med til at skabe kobling mellem teori og praksis i et fag, hvor det er svært at have bogen eller pc’en med i undervisningen.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Holluf Pile Skole er eleverne i 8. klasse netop blevet færdige med et klassisk kaosspil med to hold, én bold og fire kegler stillet op som afgrænsning af spillebanen.

Eleverne og lærer Rikke Klokker Grønning samles om en kæmpe planche med spilhjulet, der er skruet op på væggen. Her evalueres spillet. I fællesskab nås til enighed om, at banen skal udvides, hvis spillet skal gentages med samme antal deltagere.

Spilhjulet er en af de mest anvendte teoretiske modeller i idrætsfaget, og sammen med 11 andre hænger det på væggen i stor størrelse på plancher fordelt rundt i hele hallen ved skolen.

Censor: Idrætsprøven handler om træning og samarbejde

Det skaber en bedre kobling mellem praksis og teori i undervisningen, fortæller idrætslærer i udskolingen Rikke Klokker Grønning, som har været primus motor på projektet med at få plancherne produceret og hængt op. 

"Jeg er beskikket censor i idræt, og der kan jeg se, at det er netop den kobling, der halter. Det bliver så kunstigt, når man laver praksisdelen i hallen, holder pause og så går i et lokale et helt andet sted på skolen og laver teoridelen", siger hun. 

Grib bolden - og derefter muligheden

Når modellerne hænger på væggen, kan man lave bevægelsesanalyserne samme sted som bevægelserne. Idrætslærer på skolen Allan Skoven Pedersen oplever, at det nu er lettere at gribe de muligheder for at inddrage teorien, når muligheden spontant opstår i undervisningen.

"Især min uforberedte undervisning bliver bedre. Man kan gribe muligheden, mens elevernes nysgerrighed er vakt i stedet for at sige, at det må vi kigge på, næste gang vi har teori. Det er med til at opkvalificere faget til et læringsfag og ikke bare et aktualitetsfag", siger han.

Mange af modellerne er læringstrapper, som beskriver en gradvis progression. Rikke Klokker Grønning oplever, at især ikke så idrætsinteresserede elever er nysgerrige på dem.

Målstyret idræt: "Vi fik selv et gevaldigt spark i røven"

"Man opdager, at man mestrer noget, selvom man ikke er dygtig til det. Alle er et sted på trappen. Eleverne kan se, hvilket trin de kan tage op ved at øve sig. Helt ned i børnehaveklassen oplever vi elever, der peger på modellen og spørger, hvor de er henne på trappen nu. 3. klasseelever opdager af sig selv, at de er kommet et trin opad. Idræt er skolens tredjestørste fag. På denne måde bliver eleverne bevidste om, hvilken progression, de skal igennem i løbet af de mange timer i hallen", siger hun.

Fodbolddrengene får udvidet horisonten

Modellerne dækker over seks ud af syv af idrætsfagets indholdsområder. Redskabsaktiviteter, dans og udtryk, kropsbasis, boldbasis og boldspil, fysisk træning samt løb, spring, kast. Kun natur/udeliv mangler.

Allan Skoven Pedersen oplever, at det især er en ahaoplevelse for "fodbolddrengene" at få visualiseret, hvor bredt faget spænder.

"De opdager, at idræt ikke bare er idræt. At selvom de gode til fodbold, så er der andre indholdsområder, de også skal igennem og kan rykke sig på. Det bliver synligt på en helt anden måde, hvad faget består af, og at det ikke er for at genere dem, at vi ikke kan spille fodbold hver gang. Det bliver også tydeligere, hvad de kan tage med fra fodbold over i de andre områder", siger han.

Lektor: Husk den sproglige dimension i idræt

I nederste højre hjørne af hver planche er der en QR-kode. Hvis eleverne scanner den med deres smartphone, bliver de ledt til en side omhandlende hver teoretiske model, som lærerne på skolen løbende kan opdatere med tekster og opgaver.

"Det gør, at det ikke bare en statisk planche. Og det er også en fremtidssikring. Vi får lavet en idebank i samarbejde med kollegaerne til indholdsområderne. Det er meget væsentligt, at der er et udviklingsperspektiv på den måde, at vi kan ændre på opgaverne og teksterne, efterhånden som der opstår ny viden", siger Allan Skoven Pedersen.

Men hvad så hvis selve modellerne eller indholdsområderne i faget ændrer sig?

"Så må vi supplere eller skifte plancherne ud. Det har vi allerede aftalt med ledelsen. Heldigvis, for tingene skal jo udvikle sig. Det er ikke farligt overhovedet", slutter Rikke Klokker Grønning.