Tre enkle mål står centralt i delstaten Ontarios succes: Høje elevresultater, mindre forskel på svage og stærke elever og øget tillid til folkeskolen.

De scorer højt i Pisa år efter år. McKinseyrapporten nævner Ontario som eksempel på et godt system, der hele tiden bliver bedre.

Forskellen på elever i den socioøkonomiske top og bund er halvt så stor som OECD-gennemsnittet.

De interne testresultater er gået støt opad de seneste otte år.

Samtidig er der stor fokus på trivsel og bløde værdier. Immigrantbørn såvel som specialundervisningselever er integreret i folkeskolen og bliver omtalt som en resurse. Og de er også med i testresultaterne, for der er ingen undskyldning for at fritage dem.

Ontario har tre overordnede mål, som blev formuleret i 2003 og flankeret af tre hovedstrategier:

Forbedring af læse- og matematikundervisning: 75 procent af de 12-årige elever skulle have karakteren tre ud af fire imod de daværende 54 procent. 85 procent af de unge skulle bestå afsluttende high school-eksamen, senest fem år efter at de startede i 9. klasse, imod de daværende 68 procent. Og klassestørrelsen i 1.-6. klasse skulle reduceres til 20 elever.

Derudover lå strategier for en lang række andre områder som forældreinddragelse, lederuddannelse, overenskomst, effektiv brug af elevresultater, specialundervisning, lærerefteruddannelse og fysisk og kreativ aktivitet.

På læse- og matematikområdet skabte ministeriet et nyt sekretariat uafhængigt af ministeriet, ledet af en lærer og med 40 særligt dygtige lærere ansat til at arbejde i team med skoledistrikterne og på at designe og implementere strategierne til forbedring.

På high school-området blev der ansat student succes leaders, som har som eneste opgave at hjælpe de unge gennem uddannelsen.

Hvert skoledistrikt skulle have et strategisk lederteam. Samtidig blev der investeret markant i at udvikle ny undervisning, give professionel udvikling til lærere, skabe netværk og få lederne til at arbejde med i den professionelle udvikling.

Klassestørrelsen blev ændret, hvilket betød ansættelse af 5.000 nye lærere, og samtidig gav regeringen i forbindelse med overenskomsten i 2005 200 minutters ekstra forberedelsestid til lærerne og fik ansat 2.000 nye lærere i musik, kunst, idræt og sprog.

Der blev også afsat penge til at uddanne alle i skolesystemet i at bruge testresultater på en pædagogisk måde. Ekstra støtte blev sat ind for de svage grupper med udvikling af strategier for drenges læsning, børn med immigrantbaggrund og specialundervisningselever.

Og der blev lanceret strategier for inddragelse af lokalsamfundet og forældrene.

Alle ændringer skal være baseret på forskning og erfaring, lyder det fra Ontarios regering. Derfor blev der skabt en række ekspertpaneler på de vigtigste områder som læsning, matematik og specialundervisning, som systematisk kunne arbejde på at viderebringe den nyeste forskning til praktikerne.

Alle disse ændringer kostede penge. Derfor afsatte regeringen 80 millioner dollars om året alene til hver af de to strategier om læsning/matematik og high school-gennemførelse (beløbene inkluderer ikke løn til de nyansatte lærere). Det beløb svarer dog til mindre end én procent af det totale forbrug. |

Kilde: Ben Levin: »How to Change 5.000 Schools«