Bogstaverne var der ellers aldrig bøvl med. De stod altid artigt på rad og række, indtil der en dag blev uro i geledderne. Det startede med, at Å frøs nede for enden af bogstavrækken, og snart begyndte de andre også at brokke sig. Q syntes, at A, B og C var nogle divaer, og H følte ikke, at de andre konsonanter hørte en lyd af, hvad han sagde. Til sidst blev bogstaverne enige om at sige op og søge arbejde hver for sig.

Det er jo også rent ud sagt utroligt, hvad bogstaver kan bruges til, for der er job nok at hente: For eksempel bliver L vinkelmåler, J bliver fiskekrog, F bliver skruetvinge, Y kommer i lære som slangebøsse, G bliver øloplukker på en natbodega, M og K slår sig sammen og åbner et center for ligestilling, og W får ansvaret for zigzagkalibrering hos et symaskinefirma med slinger i valsen. P går den slagne vej og bliver parkeringsvagt, mens Å bliver psykolog med speciale i store skuffelser.

Det viser sig imidlertid hurtigt, at tilværelsen som ”singleguitarister” er lidt for ensom og kedelig for bogstaverne, og alt bliver også komplet meningsløst uden bogstaver ude i samfundet. Tallene er helt fortabte uden bogstaver, og det gør også dagligdagen i byen umulig og farlig. Folk demonstrerer og kræver, at borgmesteren træder i aktion, så der igen kan komme ord i bøgerne og på vejskiltene.

Og pludselig en dag ankommer ALFABETET igen til byen, reorganiseret og klar til at indgå og – ikke mindst – føle sig brugbart og nødvendigt igen. A bryder ud í en kammertone så ren, at fuglene i trætoppene holder op med at synge, og ikke et øje er tørt.

Simon Væths illustrationer er både skæve, naive og komplekse og fulde af en vidunderlig humor og poesi, der passer godt til Søren Linds finurlige og sjove tekst. Væth lægger til historien og klæder Søren Linds tekst. Synenergi, så det batter!

Flot og original billedbog til brug i indskolingen.