I øjeblikket har Synscenter Refsnæs 57 elever i sit skoletilbud, og det er én flere, end centret har budgetteret med. Men til sommer forlader ti STU-elever skolen, og der er kun udsigt til en tilgang på tre elever.

"På landsplan stiger antallet af blinde og svagsynede børn og unge svagt, så der nu er 2.000 børn og unge fra nul til 18 år i synsregistret, som er vores målgruppe. Så når vi får færre elever ind, skyldes det, at kommunerne vælger at løse opgaverne selv. Hvis vi skal spare ti millioner kroner til august, kan det ikke undgå at gå ud over lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere", siger vicecenterleder og skoleinspektør Hans Augustesen.

Unikke kompetencer risikerer at gå tabt

Udsigten til fyringer vækker alvorlige bekymringer på centret.

"Vi er bange for, at det ødelægger vores unikke specialkompetencer. De fleste kommuner og regioner har deres egne synskonsulenter, men det er os, der følger udviklingen i blandt andet punktskrift og billedformater til folk med et restsyn. Det er også vores opgave at samle konsulenterne i netværk og invitere dem til erfaringsopsamling, men vi kan blive så små, at vi ikke kan genere den udvikling, som også kommunerne har brug for", siger Hans Augustesen.

Synscenter Refsnæs har både elever, der begynder på skolen i børnehaveklasse, mens andre kommer til senere.

"Vi støder ofte på forældre, som kommer med et barn i teenagealderen, fordi barnet er blevet socialt isoleret i hjemskolen. Nogle gange har barnet skiftet skole en eller to gange, uden at det har hjulpet. Men vi ved aldrig, hvor mange der kommer, og selv om barnet og forældrene synes, det er en god ide at skifte til os, så skal kommunen bevilge det. Men kommunerne er under økonomisk pres", siger Hans Augustesen.

Otte beboere færre end i budgettet

Her og nu skal centret spare syv millioner kroner. Det skyldes en nedgang i antallet af beboere i kostafdelingen, forklarer centerleder Kenn Steen Andersen.

"Lige nu har vi otte beboere færre end, vi har budgettet med, og når de ti STU-elever forlader os til sommer, rammer det igen botilbuddet. Vi har ikke oplevet konkrete udmeldinger, men vi oplever, at det er svært at få kommunerne til at visitere børn hertil. Når økonomien er stram, stiger kommunernes ønske om at inkludere børnene i normaltilbud".

Men inklusion er ikke altid den rette løsning for blinde og svagtseende, mener centerlederen og henviser til en undersøgelse, som SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd, udgav i oktober 2010. Rapporten viser, at blinde børn har svært ved at fastholde kammeratskaber fra de små skoleklasser, når de kommer i teenagealderen.

"Nu har man i 30 år lavet enkeltintegration, men det har slået fejl. De blinde og svagtseende kommer i mindre grad i kompetencegivende uddannelse og job end tidligere, så inklusion stiller dem faktisk ringere".

Vitale kompetencer risikerer at gå tabt

Det aktuelle sparekrav på syv millioner kroner kommer oven i de generelle besparelser på to procent om året, som Region Sjælland har pålagt sine institutioner. Med et budget på cirka 80 millioner kroner svarer det alene til 1,7 millioner kroner for Synscenter Refsnæs.

"Tidligere bestod centret af tre institutioner, som vi fusionerede pr. 1. januar 2009. Tanken var at bruge gevinsten til kompetenceudvikling, men den er ædt op af besparelser. Nu skal vi spare yderligere syv millioner kroner, så det begynder for alvor at gøre ondt, fordi vi er nødt til at nedlægge nogle funktioner", siger centerlederen.

Styrken ved et landsdækkende tilbud er, at viden og kompetencer om en relativt lille målgruppe er samlet ét sted, så de kan spille sammen, mener Kenn Steen Andersen.

"Vi laver ikke andet en at beskæftige os med blinde og svagtseende, og vi integrerer vores tilbud med hinanden. Det giver en merværdi, som kan ikke kan opnå ved at sprede undervisningen. Nu risikerer vi at skrumpe så meget, at der går vitale kompetencer tabt. Vi oplever allerede en usikkerhed blandt medarbejderne med risiko for, at de søger væk", fortæller han.

Blinde og svagtseende bliver de store tabere

I første omgang sparer centret på boområdet, men det rammer også ledelse, administration, fysio- og ergoterapi, sygepleje, kørsel og pasning af grønne områder, som skoledelen også nyder godt af.

"Vi er nødt til at nedlægge to huse og samle eleverne i færre afdelinger, og vi har varslet en halv snes medarbejdere om, at de enten bliver sagt op eller skal gå ned i tid", siger Kenn Steen Andersen.

Det går først og fremmest ud over socialpædagoger, og det har fået deres forbundsformand, Benny Andersen, til at reagere.

"Synscenter Refsnæs blev ved kommunalreformen særskilt nævnt som et landsdækkende tilbud, kommunerne blev forpligtet til at benytte. Derfor er det ekstra frustrerende at opleve, at det meget værdifulde videnscenter nu skal afspecialiseres på denne måde. De helt store tabere er og bliver de her blinde og svagtseende børn og unge, hvoraf mange af dem slås med yderligere handicap", siger Benny Andersen fra Socialpædagogerne.

Centret forsøger sig med øget markedsføring

Centrets bestyrelse og forældreråd har skrevet om problemstillingen til undervisningsministeren og socialministeren, men har endnu ikke hørt fra dem. Imens øger centret markedsføringen af sig selv.

"Vi har blandt andet lavet et materiale, hvor vi præsenterer kommunerne for alle vores tilbud, og vi er på vej med en ny hjemmeside. Men det er svært at sige, om det giver noget", siger centerleder Kenn Steen Andersen.