63 ud af 104 skoler fik en millionudbetaling for deres elevers præstationer ved sidste års prøver i dansk og matematik.

Præmien fik de på baggrund af et fald på mindst fem procent i antallet af elever, der fik under 4 i dansk og matematik - sammenlignet med skolens karakterer i perioden 2014-2016.

Skolernes præstationer har nu været under lup af forskere fra Trygfondens Børneforskningscenter og Via i en evaluering af første puljeår.

Og her kommer forskerne frem til, at præmiepuljen kun har ført til en fortjent gevinst på omkring 20 procent af skolerne. Resten kan i stedet forklares med tilfældigheder.

Folkeskolen har tidligere beskrevet, at skolernes karakterer varierer meget fra år til år. Og det er også årsagen til, at forskerne bag den foreløbige evaluering konstaterer, at præmiepuljen langt fra har været årsagen til et markant elevløft på 60 procent af de deltagende skoler.

Dumpekarakter til Løkkes præmiepulje

I evalueringen sammenligner forskerne præmiepuljeskolernes karakterer i 2017 - altså året før første puljeår - med sidste års karakter, der er det første betydende år i puljen.

40 procent af de deltagende skoler opnåede i 2017 et resultat, der ville have givet dem en præmie, hvis puljen var gået i gang her. Det får forskerne til at konkludere, at 40 ud af de 60 procentpoint formentlig skyldes de årlige variationer i skolernes karakterer:

"På baggrund af resultaterne fra 2017, hvor der ikke var nogen præmie på spil, vurderer vi, at cirka 40 pct. af skolerne ville have opnået præmien som følge af tilfældige udsving mellem årgange af elever snarere end på grund af skolepuljen", fremgår det i rapporten, som herpå konkluderer:

"Omkring 20 pct. af skolerne vurderes dermed at have opnået præmien som en effekt af puljen og inspirationsprogrammet".

Én elevs afgangsprøve afgjorde præmielotteriet på 20 skoler

På baggrund af en række statistiske effektanalyser konkluderer rapportens forfattere, at det "tyder" på, at puljen har "en vis effekt i forhold til at reducere andelen af lavt præsterende elever".

Samlet tyder analyserne på, at præmiepuljen har ført til 3-5 procentpoint færre elever med karakterer under 4 i de to fag på de deltagende skoler. 

Første gang med præmiepuljemodel

Præmiepuljen bygger på en i skolesammenhænge uprøvet model, hvor de deltagende skoler kun får tildelt penge, hvis de lever op til bestemte mål.

Skoleleder: »Det chokerer mig som skatteborger«

Metoden har i Danmark kun været anvendt på sundhedsområdet, hvor modellen ifølge regeringen har ført til, at sygehusafdelinger har udviklet nye metoder til at behandle deres patienter mere effektivt.

Modellen, som blev præsenteret i foråret 2017, modtog hurtigt massiv kritik, hvor både fagfolk og skoleforskere løbende har påpeget, at gulerods-modellen kan have en række negative konsekvenser.

Evaluering forholder sig til mange kritikpunkter

Professor i økonomiske styringsmodeller Per Nikolaj Bukh og professor i pædagogiskstatistik Peter Allerup forudsagde tilbage i 2017, at præmieudskrivningerne ville blive lidt af et lotteri, fordi forskelle i elevsammensætninger fra år til år medfører, at skolernes karakterer hopper op og ned fra år til år.

Ny kritik af præmiepuljen før samråd

Lektor med speciale i udsatte børn og unge og kvantitativ forskning i internationale uddannelsesstudier Christian Christrup Kjeldsen har desuden påpeget, at Lars Løkkes præmiepulje på forhånd var dømt til succes.

Et statistisk fænomen tilsiger nemlig, at dårligst præsterende skoler vil opnå bedre resultater med tiden, imens nye vil overtage bundplaceringen. Forfatterne bag evalueringen konkluderer i rapporten, at effektanalysen viser "tegn" på det fænomen.

Forsker: Sådan burde præmiepuljen have set ud

Per Nikolaj Bukh har også peget på, at skolerne kan have en interesse i enten at skille sig af med elever, der ikke står til at opnå et samlet 4-tal i netop dansk og matematik eller få tiltrukket fagligt stærke elever, som kan trække andelen af 'beståede' elever op.

Forskerne ser her et lille fald i andelen af drenge på præmiepuljeskolerne. Udviklingen er imidlertid så lille, at der ifølge forfatterne ikke er noget, "der tyder på omfattende strategisk adfærd fra skolernes side, når det handler om at indskrive eller flytte elever", lyder det i rapporten.

Mere teaching-to-the-test kan ikke afvises

Det har også været diskuteret, om puljens karakterkrav har ført til et markant større eksamensfokus på skolerne, fordi det er elevernes præstationer i eksamenslokalerne, der afgør, om de får en millionpræmie.

Diskussionen opstod på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse af Folkeskolen, som viste, at en stor andel af skolerne havde indført tiltag, der skulle optimere elevernes eksamenspræstationer.

Svage elever har øvet eksamen hver uge i et år

På baggrund af interviews med skoleledere og lærere på et mindre udsnit af puljeskolerne, konkluderer forfatterne, at det ikke kan afvises, at præmiepuljen har ført til "en målforskydning i retning af 'teaching-to-the-test'".

De interviewede påpeger imidlertid også omvendt, at eksamensforbedrende undervisning "betragtes som helt almindelig på skolerne, og at denne praksis også eksisterede før skolepuljen".

Elever har ikke mærket ekstra pres

Meldingen fra nogle af lærerne er til gengæld, at puljen har medført et større pres på dem og eleverne, og at puljen er "en stempling af deres arbejde som 'ikke godt nok'", og at det kan være "potentielt fagligt demotiverende" for dem.

Omvendt lyder det i rapporten, at interviews med elever ikke tyder på, at de har oplevet et yderligere pres af, at deres skole har deltaget i puljen.

Der har også været bekymringer ude om, at puljens fokus på de fagligt svage elever vil gå udover de fagligt stærke elever.

Evalueringen viser, at skolernes samlede karaktergennemsnit i henholdsvis dansk og matematik tyder på at være stort set upåvirket.

Tidslinje: Præmiepuljens korte og turbulente historie