Er det svært at komme i puberteten samtidig med, at man opdager, at ens far er homoseksuel? Svaret er et rungende 'ja'.

”Det har været en fantastisk sommer, selvom vores fædre er blevet bøsser. Det har været så varmt”…, fortæller 13 årige Arvid.  Han ligger ved en sø omgivet af dunhammere og skriver dagbog. Her er grønt, søen er spejlblank, og det er bragende varmt. Arvids far er blevet skilt og de holder ferie i campingvognen et ”dødsygt” sted langt ude på landet. Alt tegner til at blive kedeligt for pubertetsdrengen, der lider af indadvendte følelser og hæmninger.

Ind i hans liv træder den 12-årige, friske Indiane. Hun kommer i badedragt og inviterer ham med på en svømmetur. Hun er mere moden og erfaren end han, og trods deres forskelligheder udvikler de et venskab. Indianes far er homoseksuel og lægger an på Arvids far ved utallige grillmiddage med rødvin, og de to mænd tager på fisketure i fjeldet og nyder livet, forstår man.

Scenografien er farvemættet: søen, stof-dumhammerne, bagtæppet er holdt i kølige grønne og blå farver, mens alle figurer er i rustrøde, orange og solgule farver.

Teater HILS DIN MOR har siden 2010 specialiseret sig i at beskrive kærlighed mellem personer af samme køn. Denne gang er det en dramatisering af norske Endre Lund Eriksens ungdomsbog ”Den sommer far blev homo”, og det er teatret sluppet godt fra.

Vi forstår, at de to unges spirende seksualitet udvikler sig mellem skam og stolthed, som da Indiane får sin første menstruation og Arvids jubelskrig, da han opdager et hår på kønsdelene. Indiane er den mest udviklede af de to og i ly af dunhammerne onanerer hun sig til orgasme. Men trods deres optagethed af egen seksualitet er det svært at acceptere, hvad deres fædre foretager sig, og de lægger en plan for at få Arvids far interesseret i en nabo med store bryster. Men ikke alt går, som de to teenagere ønsker.

I Mia Lipschitz`s instruktion udfylder Peter Schlie fortællefiguren, Arvid, fint. Det er med hans sårbare og usikre sind, vi ser hans overraskelse og afstandtagen over farens seksualitet. Han har læst "at homoseksuelle skal behandles med respekt", men hvad skal han stille op, når hans bedste ven kommer med de mest slibrige bøsse-vittigheder?

Den 12 årige Indiane er eneste hunkøn, hun spilles af Julie Jezioerski Jensen med et sundt overskud: tager initiativ, siger sin mening og udfordrer Arvid både fysisk og psykisk. Som stærk rollemodel for unge piger, er hun med til at sætte spørgsmålstegn ved indgroede fordomme.

Det er udviklingen i de to unges forhold, der fanger, mens fædrene er gestaltet en anelse stereotypt. Ikke sådan at de to homoseksuelle taler med fistelstemme og har løse håndled, men hvad er deres undertekster? Arvid nægter at høre på faren, da han forsøger at fortælle, hvad der sker. På den måde holder forestillingen fast i sin synsvinkel: det er de unges usikkerhed og fordomme, vi skal leve os ind i.