Kortere skoledage. Sådan lyder svaret, hvis man spørger Det Konservative Folkeparti, hvad de ser som den vigtigste ting at gøre noget ved på folkeskoleområdet efter valget.

Børnene skal have tid til fritidsinteresser og familielivet, og de lange skoledage har hverken ført til højere karakterer eller bedre scorer i de nationale test, understreger undervisningsordfører Brigitte Klintskov Jerkel.

"Fokus skal være på kvalitet frem for kvantitet. Vi havde gerne set, at den seneste justering af folkeskolereformen medførte kortere skoledage på alle klassetrin og ikke kun i indskolingen. Men det handler også om, at der skal flere fagtimer på skemaet i stedet for, at eleverne bare skal være i skole så længe som muligt", siger hun.

Desuden peger hun på afskaffelse af tvungne lektiecaféer og en styrkelse af læreruddannelsen som mærkesager for partiet i den kommende valgperiode.

"Fagligheden på læreruddannelsen skal styrkes, og vi vil gerne være med til at gøre den akademisk. Vi skal forberede nye lærere på virkeligheden i folkeskolen, og det kræver øget fokus på at håndtere inklusion, seksualundervisning, klasserumsledelse og praksisfaglighed", siger Brigitte Klintskov Jerkel.

Blå skolepolitik: Flid, neonationalisme og lidt frihed til lærerne 

Hvordan synes du, balancen er mellem skolens forberedelse til ungdomsuddannelse og arbejdsliv og så personlig udvikling/dannelse?

"Vi har lavet gode aftaler med både justering af folkeskolereformen og styrkelse af erhvervsuddannelser. Der skal fokus på praksisfaglighed, der kan afhjælpe behovet for, at flere vælger en erhvervsrettet uddannelse. Der er også nedsat en ekspertgruppe, der skal kigge på, hvordan man kan erhvervsrette 10. klasse".

"I 2025 vil vi ifølge Dansk Arbejdsgiverforening mangle 60.000 faglærte. Det er en udfordring, vi skal tage fat i".

"Der har læreruddannelsen igen en vigtig rolle. De nye lærere skal selvfølgelig forberedes på et øget fokus på praksisfagligheden. Og så skal vi naturligvis have implementeret tiltagene i de gode aftaler, vi allerede har lavet".

Er det et problem, at søgningen til friskolerne stiger, og hvad vil du i givet fald gøre ved det?

"På 10 år er andelen af friskolelever steget med fire procentpoint. Vi skal passe på med ikke at overdrive problemet og dermed også er med til at tale folkeskolen ned".

"Der har været udfordringer i forhold til kommunalreformen i 2006, der lukkede mange skoler i tyndbefolkede områder, hvor der så opstod friskoler i stedet. Folkeskolereformen med de længere skoledage har også haft en svær fødsel".

"Det har været medvirkende årsager til, at nogen har søgt væk fra folkeskolen, men forældrene peger lige så ofte på, at der ligger værdimæssige grunde bag. Der kommet ro på folkeskoleområdet nu, så nu skal vi til at tale folkeskolen op".

Hvordan gør man det mere attraktivt at blive folkeskolelærer?

"Det skal bestemt gøres mere attraktivt at være folkeskolelærer. Der er det igen vigtigt, at vi taler folkeskolen op. Og så skal vi have genetableret en respekt omkring læreruddannelsen ved at forbedre den, så det bliver attraktivt at søge ind".

"Vi skal også have skabt mere respekt for det vigtige hverv at være folkeskolelærer. Jeg er ikke i tvivl om, at det ikke altid er et let job. Så vi skal have fokus på, at de hver dag udfører et rigtigt stort stykke arbejde for at lære vores elever både faglig og grundlæggende viden, der gør, at de kan klare sig godt i livet".

"Kommunerne skal sikre gode arbejdsforhold for lærerne. Trivsel blandt lærerne sikrer trivsel og bedre indlæring hos eleverne".

Hvad er din holdning til om lærerne har tilstrækkelig forberedelsestid?

"Her har kommunerne en meget vigtig opgave i at følge med i, hvordan det ser ud ude på deres folkeskoler, både når det kommer til trivsel, sygefravær og forberedelsestid til lærerne. Og nej: Jeg synes ikke, at lærerne har god nok forberedelsestid alle steder".

"Jeg sidder i byrådet i Greve Kommune, og der ville vi meget gerne fra Konservatives side afsætte 12 millioner kroner til at sænke lærernes undervisningstid, men det kunne vi ikke få flertal til. Det er et eksempel på, at det ikke er alle kommuner, der prioriterer folkeskolen så højt, som man bør. Det handler om prioriteringer".

Tidslinje: Fire år med blå skolepolitik

Er der penge nok til folkeskolen - sikrer kommunerne tilstrækkelige skolebudgetter?

"Jeg hører, at lærerne føler sig presset på forberedelsestiden. Jeg synes, man presser citronen for meget i forhold til undervisningstimer. Nogle steder fungerer det sikkert udmærket, men andre steder er der klart plads til forbedringer".

Hvad skal der til, før du synes, man kan sige, at inklusionen er lykkes?

"Der skal fokus på inklusion i læreruddannelsen, så lærerne er rustet til arbejdet med elever med særlige udfordringer. Så er det også vigtigt, at der fra alle sider er rummelighed over for de elever med særlige udfordringer. Det gælder fra andre elever, fra forældre og fra skolen som helhed. Der skal være en forståelse for, at nogle skal tackles på en anden måde end andre".

"Endelig er det vigtigt, at de elever, der har særlige behov, får den støtte og hjælp i undervisningen, som skal til. Det er med til at give ro i undervisningen. Alle elever skal trivsel. Både dem med og uden særlige behov. Det kræver blandt andet ro i undervisningen, og derfor er man nødt til at give dem med støttebehov den nødvendige støtte. Og kan man ikke rumme dem, skal der selvfølgelig være et andet undervisningstilbud til dem".

"Men der skal ikke være et måltal. Jeg er glad for, at vi er kommet væk fra det, og i stedet fokuserer på hver enkelt elevs individuelle behov".