Annette Lind er Socialdemokratiets undervisningsordfører.  Hun læreruddannet og har arbejdet som lærer i 14 år og som afdelingsleder på en skole i tre år. Hun har ønsket at svare på Folkeskolens spørgsmål på mail.

Hvad er de maksimalt to ting, du vil ændre på folkeskoleområdet?

"For det første skal vi have løftet vores folkeskoler økonomisk. I de seneste år har mange kommuner valgt at nedprioritere udgifterne til folkeskolerne pga. en presset økonomi. Det er alt imens regeringen har øget privatskolestøtten til en historisk høj koblingsprocent, som i dag giver privatskolerne i omegnen af 371 mio. kr. ekstra årligt. I en tid, hvor flere og flere folkeskoler lukker, ressourcestærke forældre vælger folkeskolen fra og der ugentligt er historier om problemer med vold i skoletiden, mener vi ikke tiden er til at forgylde de mest velfungerende privatskoler. Derfor vil vi i stedet bruge de penge på at løfte vores folkeskoler, bl.a. med et læse-, skrive- og regneløft af de mindste klasser. For det andet vil vi gerne gøre op med det præstationspres som mange af vores børn og unge desværre føler sig underlagt af i dag. Derfor vil vi fjerne de nationale test for indskolingsdelen og nytænke testene for de øvrige klassetrin. Det er på tide, at vi får lettet lidt på speederen for vores elever, så de oplever en lykkeligere skolegang. Det kan vi gøre ved ikke lade dem forholde sig til tests hele tiden".

Alternativet: Lad lærere og ledere bestemme over folkeskolerne 

Hvordan synes du, balancen er mellem skolens forberedelse til ungdomsuddannelse og arbejdsliv og personlig udvikling/dannelse?

"Der er sket rigtig meget de seneste par år for at forbedre de unges forberedelse til tiden efter skolen. Vi har hele tiden gået ind for, at der skulle være mere praksisfaglighed i folkeskolen, så undervisningen blev mere interessant for eleverne, men også så flere elever får øjnene op for, at erhvervsuddannelserne er noget for dem. Det er derfor meget positivt, at man nu har styrket tiltagene i selve folkeskolen, så eleverne i højere grad får lov til at prøve kræfter med f.eks. sløjd. Men det er også godt, at vi har fået samlet junglen af de mange forberedende uddannelsestilbud til unge i form af en ny uddannelse (FGU'en). Det vil forhåbentlig betyde, at vi ser en forskel i optagetallene til erhvervsuddannelserne de kommende år".  Er det et problem, at søgningen til friskolerne stiger, og hvad vil du i givet fald gøre ved det? "Det er ikke et problem i sig selv, at nogle forældre vælger en friskole over en folkeskole til deres barn. Der kan være mange fornuftige og sunde grunde til at vælge en friskole. Det har vi sådan set hele tiden sagt. Friskolerne udgør et godt pædagogisk alternativ til folkeskolen. Men samtidig mener vi også, at folkeskolen helst skal være det naturlige førstevalg for størstedelen af forældrene. Og når vi over en årrække har set antallet af folkeskoler systematisk falde, så er det et problem for vores ide om det frie skolevalg. For mange af de nye friskoler er jo netop kommet til, fordi der er blevet centraliseret for meget, og små folkeskoler i tyndtbefolkede områder er lukket. Den udvikling skal vi have vendt igen. Det skal vi f.eks. ved at tilføre folkeskolerne flere midler, så de igen bliver et attraktivt tilvalg". Hvordan gør man det mere attraktivt at blive folkeskolelærer? "Heldigvis er der rigtig mange, der i dag vælger at søge ind som folkeskolelærer. De sidste par år har tallene ligget forholdsvist stabilt. Derfor tror jeg også, at det er vigtigt, at vi som politikere ikke skaber usikkerhed om folkeskolens rammer f.eks. med forslag om nye selvstyrende skoletyper. Men vi bliver også nødt til at give vores lærere mere lokal frihed og stole mere på deres faglighed. Det gælder sådan set for alle vores offentligt ansatte. Derfor har S også foreslået en ny selvstyrereform af den offentlige sektor, hvor vi i højere grad vil lade det være op til den enkelte skole selv at træffe beslutninger, som de selv har de bedste kompetencer til at træffe". Hvad er din holdning til om lærerne har tilstrækkelig forberedelsestid? "Det er jo op til arbejdsmarkedets parter, når det omhandler lærernes forberedelsestid, og jeg ved, at KL og lærerne for nyligt har indgået en aftale om en ny start. Det er selvfølgelig enormt positivt, at begge parter nu har forpligtet sig vedrørende arbejdstid og samarbejde om udvikling af folkeskolen. I den forbindelse har de jo også nedsat en kommission, som skal kigge nærmere på overenskomstforholdene frem mod 2021. Det synes jeg er en meget fornuftig håndtering fra begge parters side". Er der penge nok til folkeskolen - sikrer kommunerne tilstrækkelige skolebudgetter? "Det er min overbevisning, at kommunerne gør alt hvad de kan for at sikre en økonomi, der hænger sammen. Men kommunerne har de seneste år også været presset af regeringens grønthøsterbesparelser, som har udhulet kassen med penge. Derfor hører vi også om de forfærdelige historier, hvor ældre kun må få rengøring én gang hver femte uge eller at nogle kommuner må spare markant på børne- og ungeområdet. Det er problematisk. Og desværre planlægger regeringen at skære yderligere i den kage frem mod 2025. For de vil ikke lade økonomien følge det øgede antal børn og ældre, som rammer samfundet om få år. Det betyder, at man med deres økonomiske prioriteter kun vil få penge til én ældre for hver gang der kommer to nye. Og det vil alt andet lige også få store konsekvenser for vores folkeskoler. Det er meget bekymrende. Hvad skal der til, før du synes, man kan sige, at inklusionen er lykkedes?   "Vi skal have flere lærere og pædagoger ind i de klasser, hvor der er problemer med inklusionen. Derfor kæmpede vi også hårdt for, at kommunerne skulle have udvidet muligheden for at bruge § 16 b i folkeskoleloven i den nyligt indgående aftale om folkeskolen. Det lykkedes vi heldigvis med. Regeringen lagde ellers op til at stramme den. Det giver i højere grad skolerne mulighed for at konvertere noget af den understøttende undervisning til to-voksenordninger i klasser, hvor der er behov for en ekstra pædagogisk indsats. Samtidig har vi også foreslået, at der skal flere pædagoger og lærere ind i skoler, hvor der er mange udsatte børn. Det er altafgørende, at vi får flere hænder ind til at løfte de udfordringer, som nogle skoler står overfor i dag".