Det var egentlig ret simpelt. Årsagen til, at Nina Palesa Bonde gik på gaden under overenskomstforhandlingerne sidste forår. Det var i slutningen af februar, og hun blev simpelthen så vred. 

"Hvis der er noget, jeg kan lide ved Danmark, så er det vores offentlige sektor. Jeg har indtryk af, at alle i den offentlige sektor gør alt, hvad de kan. Så jeg blev så indigneret af at vi skulle have at vide, at vi er dovne og grådige og skyldte for en lønfest, vi ikke har været med til. Hvis der var en masterplan, jeg ikke kendte, hvor en ny lov 409 skulle give alle offentlige ansatte et drag over nakken, så skulle det ikke sket uden, at jeg havde kæmpet imod", fortæller Nina Palesa Bonde.

Politikerne skulle ikke bare komme ud fra Forligsinstitutionen og tro, at alle andre var ligeglade. Samtidig syntes hun, at pressen gik op i en masse småting, som fx om en eventuel konflikt kunne gå ud over konfirmationerne, når det i virkeligheden handlede om, at hele den offentlige sektor på sigt kunne blive trynet.

Derfor gik hun på gaden. Og mødte på Dronning Louises Bro pædagoger, akademikere, ambulanceførere - og lærere.

"Der var skolelærerne og pædagoger, som havde prøvet det før. De gav slagsange og gode tip. Jeg lærte af de bedste og tog det med mig".

Hun tog det med sig til Forligsinstitutionen, hvor hun stod dag efter dag - og nat med en stor hvid megafon og holdt slagsange og kampråb i gang, og helt af sig selv blev hun hurtigt den, der råbte for. Der blev indgået væddemål om, hvor længe hendes stemme holdt efter hånden som den blev mere og mere ru.

"Jeg har ikke selv børn endnu, så jeg må sige, at det nærmer sig noget af det største i mit liv. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sammenligne det med, så andre forstår følelsen. Måske frivillige på festivaller. Men det er med fornemmelsen af, at man står der med fuldstændig det samme ønske om at gå i en bestemt retning. Det var benhamrende hårdt og alt, alt for spændende, men det var også helt fantastisk".

Lærerne følte sig bakket op

Nomineringen til Årets Sveske kom som noget af en overraskelse for Nina Palesa Bonde. Svesken uddeles hvert år af en gruppe lærere, Sveskens Venner, til en debattør, der på markant vis har lagt svesken på disken med vægt på åbenhed om sin dagsorden, sine meningers mod og forbindelse til folkeskolens virkelighed. Og endnu mere overraskende var det, at vinde over de andre nominerede Lene Tanggaard, Knud Aarup, Geo Clausen og Mikael Wulf og Anders Morgenthaler.  

Komikere, forskere og en dommerfuldmægtig nomineret til Årets Sveske

"Jeg forstår det ikke rigtigt selv. Med de navne jeg var oppe imod blev jeg fuldstændig paf. Men jeg er bare glad", siger hun.

Men for Sveskens Venner giver det god mening

"I aprildagene foran Forligsen i 2018 formulerede Nina budskaberne med føling og klarhed. Der var ikke den mindste tvivl om indholdet, som blev fremført ikke alene med ord, men med liv og sjæl og smittende begejstring. Reaktionerne fra de fremmødte viste, at Nina ramte plet, og at der her blev sagt og ikke mindst vist noget nødvendigt - noget, der havde ulmet, og som kom frem netop nu. Svesken kom på disken!", siger Niels Kjeldsen fra Sveskens Venner.

Skuespiller Peter Larsen gav begrundelsen i pristalen:

"Med Nina Palesa Bondes personlige mod til at stille sig i spidsen for den daglige demonstration og råbekoret foran Forligsen og med vedholdende fastholdelse af kravet om "En løsning for alle" følte man sig som lærer bakket op af de andre offentligt ansatte! Ingen tvivl om, at Nina Palesa Bondes enorme energi og klare budskaber trængte igennem, også ud på arbejdspladserne og i offentligheden generelt".

Og næstformand i DLF Dorte Lange holdt også en tale for Nina Palesa Bonde, og beskrev, hvordan bjerget, man skulle over i 2018 så nærmest uoverstigeligt ud. Men det sammenhold, der var under forhandlingerne, gjorde, at arbejdgiverne ikke kunne komme i gennem med deres, og så beskrev hun, hvordan det så ud inde fra Forligsinstitutionen.

"Uanset på hvilket tidspunkt af døgnet, vi kom ud, var I der. I havde lys med. Der var du, Nina, jo ikke bare et flot symbol - du var et flot symbol - men du gav også den indsats og den gejst, der gjorde, at motivationen blev ved med at være der. Der er nogle, der skal gå forrest. Du blev kaldt et megafon-ikon - men du er meget mere end det. Det med at være forbillede, at give den en ordentlig skalle, det betyder alverden. Og det der råb 'Nok er nok' der gjaldede inde på Skt. Annæ Plads, det står der endnu, og det skal blive ved ved næste overenskomst. Tusind tak for indsatsen, Nina!", sagde Dorthe Lange.

Se Nina Palesa Bondes takketale fra prisoverrækkelsen, der fortæller, hvorfor lærerne og folkeskolen betyder noget særligt for hende.

Vi er for hurtige til at løbe med på trollehistorierne

Lærernes kamp er da også kommet tæt på Nina Palesa Bondes hjerte i løbet af det seneste år. Hun talte med mange forskellige faggrupper foran Forligsen, men lærerne fyldte mere i hendes bevidsthed på grund af forløbet om lov 409 og lockouten. Hun kendte ikke til detaljerne tidligere, men de mange historier fra lærere, som var blevet råbt af og havde fået kastet kaffekopper efter sig i 2013, fordi folk troede, at lærerne var skyld i konflikten, gjorde stort indtryk:

"Det var jo branduretfærdigt. Så jeg tænkte, at vi skal passe på lærerne denne gang, for de har båret så rigeligt. Vi er ofte for hurtige til at løbe med på trollehistorierne. Der skal man lige huske at trække vejret og overveje, om ikke vinklen er drejet for skarpt".

Hun understreger, at der for hende under forhandlingerne ikke var nogen faggrupper, der var vigtigere end andre, for det er jo vigtigt, at alle får ordentlige forhold.

"Men så alligevel. For vi får jo ikke den dygtige læge eller bioanalytiker eller advokat, hvis ikke starten i folkeskolen har været god. Jeg har altid ment, at Danmarks ultimative rigdom er, at vi har folkeskolesystemet. Og når jeg står overfor en politiker eller økonom, som siger, at der er lidt for mange penge i folkeskolen, så tænker jeg, at det er okay, for hvis der ikke er et lille overskud i uddannelsessystemet, så er der heller ikke overskud til at give den dannelse som der skal til. Det kommer ikke af sig selv, og derfor fylder lærerne ekstra for mig".  

Min folkeskolelærer Ulla gjorde en kæmpe forskel

Også på det personlige plan har lærerne været vigtige for hende.

"Jeg kommer fra et ret simpelt hjem, og det stod ikke skrevet nogen steder, at jeg skulle blive dommerfuldmægtig. Men det, jeg oplevede, da jeg havde det svært som barn og ung var, at lige efter mine forældre, stod lærerne. Helt konkret var der Ulla", siger hun, og bliver lidt tyk i stemmen.

"Hun greb fat i mig, da jeg syntes, det var allersværest. Et voksent menneske uden aktier, som ikke får noget igen. Hun trak mig til side, så mig ind i øjnene og sagde: "Det her handler ikke om skolebøger, men er DU okay?". Hende tager jeg frem en gang i mellem, for det lille menneskelige greb gjorde en kæmpe forskel".

Derfor er det også Nina Palesa Bondes store frygt, at vi sparer så meget, at vi kører de superkompetente mennesker i sænk, som vi overlader vores børn til.

"Tænk hvis de mange afsindigt dygtige lærere står over for børn, som de kan gøre noget for, men tænker: Det har jeg simpelthen ikke tid eller overskud til. Det vil jo være en katastrofe".

Nina er klar igen næste gang

Resultatet i Forligsen oplevede Nina Palesa Bonde som et kæmpe antiklimaks efter så mange dages kampgejst. Hun mener, at der selvfølgelig skal være respekt om lærerkommissionens arbejde, men hun mener bestemt ikke, at kampen er færdig. Til gengæld kan lærerne tage med sig,  at langt flere er klar til at kæmpe for dem nu, end de var i 2013.

"Og så har vi jo alle sammen en forpligtelse til at gå hjem og spørge vores lokalpolitikere til lærernes aftaler. Sådan indledte jeg samtalen med alle de borgmestre, jeg mødte på Folkemødet i sommer; 'Jeg vil bare lige høre, hvordan virkeligheden ser ud for folkeskolelærerne i jeres kommune'.

"Og så må vi få gjort det så godt vi kan for alle i næste forhandlinger, og der er vi med igen".