Illustration: Louise Thrane Jensen
Forfatter: Der er ingen rigtige svar i etik
Mange lærere er usikre på, hvordan de skal diskutere etik med deres elever. Men at filosofere med børn er en del af lærernes grundfaglighed, mener forfatter til bogen »Praktisk filosofi med børn«.
SYV GODE RÅD OM AT TALE ETIK MEDELEVER
1. Man skal som lærer være bevidst om, at ens rolle er en anden,når der diskuteres. Man er den, der spørger, ikke den, der harsvaret. Det kan tage tid for både elever og lærere at vænne sigtil.
2. Filosofiske diskussioner, herunder også dem om etik, ernoget, man kan invitere sine elever til, men man kan ikke tvingedem til at deltage. Hvis ikke eleverne er med på diskussionen, måman lade den fare. Nogle gange er eleverne med på den i femminutter, nogle gange en hel lektion.
3. Muligheden for etiske diskussioner opstår ofte spontant, såvær parat til at gribe den.
4. Det kan være lettere at diskutere emner, hvor man som lærerikke selv har en fasttømret holdning. På den måde er man mere åbenfor debat.
5. Flyt emnet, der diskuteres, fra det nære til det almene.Ellers kommer det let til at blive en psykologisk diskussion fremfor en etisk.
6. Husk, at målet med diskussionen ikke er at blive enige, menat blive klogere.
7. Elever, der giver udtryk for ekstreme eller usympatiskeholdninger, står selv til ansvar for at argumentere for dem. Deskal udfordres på argumenterne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forskere vil have lærere til at diskutere etik med elever
»Jeg har arbejdet med en lærer, der tog en hat på og gik baglæns ind ad døren, når hun skulle filosofere med sine elever. Det var hendes måde at signalere på, at nu skulle der ske noget andet, end der plejede«, fortæller forfatter Michael Højlund Larsen, der har en master-grad i filosofi og ledelse.
Men mindre kan også gøre det, siger Michael Højlund Larsen, der blandt andet arbejder med at vise lærere, hvordan man kan filosofere, herunder tale om etik, med sine elever. Det handler blandt andet om, at både lærere og elever skal acceptere, at læreren ikke er en »vidensbank«, hvor man altid kan hente det rigtige svar. For der er nok ikke ét svar, som er det rigtige.
»Det er noget, alle parter skal vænne sig til, og det kan godt tage tid«, fortæller han. Men det skal nok komme. »For evnen og viljen til at lære børn selv at tage stilling er en del af lærerens grundlæggende faglighed«, siger Michael Højlund Larsen, der har arbejdet med skolerne i Guldborgsund Kommune om at gøre filosofi med eleverne til en naturlig del af skolens hverdag.
Anmeldelse: Flere skæve ideer
Tre slags etik
Michael Højlund Larsen, der har skrevet bøgerne »Praktisk filosofi med børn« og »Når de voksne er nysgerrige«, anbefaler, at lærerne, når de taler etik med deres elever, introducerer dem for tre måder at tænke etik på: dydsetik, nytteetik og pligtetik.
»Når man kender de tre slags etik, har man et værktøj til dels at analysere et etisk dilemma, dels at forstå, hvad ens egen etik er sammensat af«, mener han. »Selvfølgelig skal det formidles på en måde, der er alderssvarende. Men det kan lærerne sagtens. Det vigtigste er, at de husker at være nysgerrige sammen med eleverne«.
