Som underviser på læreruddannelsen i madkundskab er det en stor glæde at madkundskab nu bliver en del af folkeskolens afgangsprøve. At styrke madkundskab i grundskolen har også været en central anbefaling fra Madkulturen og det tværministerielt nedsatte 'Advisory board for mad, måltider og sundhed', som kom med sine anbefalinger i april 2018. Nu sker det. Efter flere årtiers ensidige fokus på de boglige fag i folkeskolen er der nu endelig politisk vilje til at styrke de praktiske fag. I dag tirsdag d. 5. februar 2019 udvalgsbehandles lovforslaget om styrket praksisfaglighed i Folketingets Undervisningsudvalg. Det betyder at alle landets 7. klasser efter sommerferien starter på deres to-årige afgangsprøvefag i enten håndværk & design, madkundskab, billedkunst eller musik. Men lærerne og skolerne er ikke klar på trods af politikernes intentioner.

Mange lærerne er helt uforberedte på de nye afgangsprøvefag i udskolingen Kun 52 skoler havde i 2018 prøve i valgfaget i madkundskab. Det vil derfor være helt nyt for mange madkundskabslærere at have faget i udskolingen og som en del af elevernes afgangsprøve.

I mit møde med madkundskabslærere på efteruddannelse og i udviklingsprojektet møder jeg mange folkeskolelærere, som overhovedet ikke føler sig klædt på til at undervise i madkundskab som afgangsprøvefag efter sommerferien.

Det er derfor vigtigt, at skolerne nu skrider til handling og skaber gode rammer for at lærerne kan planlægge de nye fag og skolerne får opgraderet faglokaler og indkøbt materialer og læremidler.

I dag er madkundskab obligatorisk på mellemtrinnet, mange steder i 5. og 6. klasse. Men kun meget få lærere har erfaring med at undervise i valgfaget, som er på et langt højere og mere krævende niveau. Mange af de lærere som jeg taler med føler sig ikke kvalificerede til at undervise i valgfaget og efterspørger kollegial sparring og kompetenceudvikling for at kunne undervise i valgfaget. Hertil kommer at mere end hver fjerde lærer i madkundskab ikke er uddannet i undervisningsfaget og derfor ikke kan tilbyde andet end deres private erfaringer med madlavning som husmor eller -far. For mange af lærerne er grænsen nået. At undervise i 5. - 6. klasse uden uddannelse i faget har været almindeligt på mange skoler, men at skulle stå fagligt og didaktisk på mål for madkundskab som prøvefag på elevernes afgangsbevis går ikke.

Kommuner har kun prioriteret kompetenceudvikling i de boglige fag Hvis ambitionerne om styrket praksisfaglighed i folkeskolen skal blive en succes er der behov for at kommunerne prioriterer planlægning af de nye afgangsprøvefag og giver lærerne mulighed for kompetencegivende efteruddannelse. Mange kommuner har gennemført efteruddannelse af lærere i de boglige fag og kompetencedækningen i fag som dansk og matematik over 90%. Nu må det være de praktiske fags tur. I Region Sjælland har kun én kommune, Roskilde Kommune, prioriteret efteruddannelse af lærere i madkundskab. Landet over vil eleverne altså skulle gå til afgangsprøve i de praktiske fag uden at deres lærere har kompetencer til det og kun med erfaringer i undervisning på mellemtrinnet.

Madkundskab er et nyt fag - fokus på sanselighed, fødevarebevidsthed og etik Når de nuværende 6. klasser lige om lidt skal vælge deres praktiske valgfag tror jeg, at madkundskab vil blive den helt store favorit. Da madkundskab har været et af de små praktiske fag i folkeskolen, har kompetenceudvikling ikke været prioriteret af kommuner og skoleledere. Det er derfor svært for lærerne, at få lov til at komme på efteruddannelse eller at tage undervisningsfaget, selvom de underviser i madkundskab og har gjort det i mange år. Derudover er madkundskab et nyt fag fra 2014, som afløser det tidligere fag hjemkundskab. Med det nye madkundskabsfag er vægten på naturvidenskab, fødevarebevidsthed og innovation skærpet. Som underviser på efteruddannelsen oplever jeg, at lærerne især mangler kompetencer inden for madens fysisk-kemiske egenskaber, fødevareetik samt håndværksmæssig kunnen. Der er derfor behov for at læreruddannelserne og kommunerne skaber mulighed for den nødvendige kompetenceudvikling af lærerne i de praktiske fag og faglig opdatering til de nye afgangsprøvefag.

Praktiske fag forudsætter faglokaler og materialer For at kunne gennemføre god undervisning i de praktiske fag skal faglokalerne være velindrettede og passe til fagenes mål og ambitionsniveau. Madkundskabslokalet skal derfor ikke kun være indrettet med små skamler til børn på 10 år, men være ramme for unge på 15 år til deres afgangsprøve. I madkundskab har de gamle skolekøkkener behov for at blive renoveret og opdateret med tidssvarende udstyr. Til afgangsprøven i madkundskab skal eleverne kunne eksperimentere med madlavningsteknikker. Det kræver rigtige kokkeknive og ikke kun en sløv lille urtekniv. Eleverne skal kunne sammensætte velsmagende retter og vurdere kvalitet af fødevarer. Det kræver budget til råvarer - også kvalitetsråvarer. Ligesom mange naturfagslokaler på landets skoler er blevet ombygget og opdateret, så må det være de praktiske faglokalers tur nu.

Fuld blus på allokering, forberedelse, læremidler og efteruddannelse Det er ikke lang tid, som skolerne har til at forberede opstarten af de nye afgangsprøvefag efter sommerferien. Skoleledelserne får travlt med skemaomlægning og allokering. Mange lærere skal undervise i faget for første gang som afgangsprøvefag. Det kræver forberedelse, kompetenceudvikling og inspiration. En vigtig del af arbejdet med årsplaner og undervisningsplanlægning er at finde og udvælge relevante læremidler. Da de praktiske fag er nye som obligatoriske afgangsprøvefag vil der blive stor efterspørgsel på egnede læremidler, hvilket bliver en ny arena for CFU'er, EMU, forlag og læremiddelportaler.

Tilbage står planlægning af kompetenceudvikling. Jeg vil opfordre kommuner og professionshøjskoler til hurtigt at få planlagt, hvordan lærerne kan klædes bedst muligt på til de nye opgaver. Det vil blive en ny og stor opgave at styrke praksisfagligheden i folkeskolen og at få de politiske intentioner omsat til praksis, derfor skal der blus på skolerne nu!

Malis Ravn er adjunkt, underviser i madkundskab på læreruddannelsen i Roskilde Professionshøjskolen Absalon