Lærerne skal opleve, at de bliver inddraget i arbejdstidskommissionens arbejde.

Sådan lyder det fra formand for lærernes arbejdstidskommission Per B. Christensen. Han fortæller, at kommissionen er en undersøgelseskommission, og at medlemmerne for tiden er ved at indhente viden, som de skal sikre ikke har et specifikt partsperspektiv.

»Det er grundigt. Det er redeligt. Og det er ordentligt. Det er understøttet af viden, og det skulle også helst være sådan, at lærerne og skoleledelserne oplever, at de på en eller anden måde bliver inddraget i den proces«, siger han.

Den viden, som kommissionen indsamler, kommer fra en lang række skolebesøg og fra både kendte undersøgelser og undersøgelser, som kommissionen selv sætter i gang. Og undervejs har skolebesøgene ændret karakter.

Da Per B. Christensen var på Sakskøbing Skole, kom en lærer hen til ham og sagde: »Det er meget godt, at du taler med skolelederen og tillidsrepræsentanten, men skulle du ikke også tale med helt almindelige lærere?« spurgte læreren. Og det har Per B. Christensen taget til sig.

»Nu ved jeg ikke, hvordan helt almindelige lærere er. Med mit kendskab til lærere, så findes der ikke helt almindelige lærere, men spørgsmålet var, om vi ikke skulle snakke med nogle, der ikke er præget af det samspil, som skal være mellem tillidsrepræsentant og skoleleder. Det har vi taget til os«, siger Per B. Christensen og uddyber:

»Det vil sige, at vi taler med lærere, der har lang anciennitet, nogle nyuddannede, nogle med en særlig fagkombination, nogle, der har særlig mange undervisningstimer. Vi taler med dem for at høre, hvordan problemerne løses«.

Arbejdsro

Normalt er kommissionsformanden meget afdæmpet i medierne. Per B. Christensen giver helst ikke interview, og han forsøger i det hele taget at skabe arbejdsro for kommissionens otte medlemmer. Men kort før jul var han inviteret til at tale for kredsformænd i Danmarks Lærerforening. Og fagbladet Folkeskolen fik lov til at lytte med.

»Jeg giver helst ikke interview om vores arbejde andet end om processen. Fordi processen og arbejdet i sig selv er så spændingsmættet, at stoffet ikke egner sig til mere. Det egner sig heller ikke til delrapporter. De kunne undervejs måske blive anvendt i en forkert sammenhæng. Vores arbejde skal først og fremmest vurderes på helheden i de anbefalinger, vi kommer med om cirka et år«, forklarer han.

Lærernes arbejdstidskommission udvides med en lærer og en skolechef 

Borende dommer

KL og DLF har sammen peget på Per B. Christensen som formand for kommissionen. Per B. Christensen har derefter i et vist samarbejde med DLF og KL udpeget medlemmerne. Undervejs er der sket en udskiftning og en tilføjelse. I dag består den fulde kommission foruden Per B. Christensen af to lærere, to skolechefer, to forskere og en højesteretsdommer.

»Den gruppe er valgt på, at den skal repræsentere noget viden. De to lærere repræsenterer ikke DLF. De repræsenterer viden set med en lærervinkel om skolen. Det er vigtigt at sige det. Det samme gælder de to skolechefer. De repræsenterer ikke KL. De repræsenterer en skolechefvinkel ind i vores arbejde«, fortæller Per B. Christensen og løfter sløret for, hvorfor der er en højesteretsdommer i gruppen:

»Det er nu primært, fordi han også er dommer i Arbejdsretten. Han er rigtig god til at stille spørgsmål, som i vores sektor er selvfølgelige, når man har været lærer eller skoleleder eller skolechef i mange år, men det er nyttigt for kommissionen at få de spørgsmål. Og så er han god til at holde fast og bore lidt. Han accepterer ikke bare de første vendinger, man kommer med. Det er rigtig godt for kommissionens samlede arbejde«.

Arbejdstempoet

Foreløbig har kommissionen haft fem møder, og der har været en igangsætningskonference, hvor både KL og DLF deltog. Der er blevet gennemført en forundersøgelse i ti kommuner og på ti skoler. Per B. Christensen regner selv med at besøge cirka 20 skoler og kommuner, og hele kommissionen skal besøge tre til fire skoler. Og så kommer han til at snakke med eksperter og se på de erfaringer, der er med arbejdstidsregler og arbejdstidsaftaler i kommunerne.

Per B. Christensen har delt opgaven op i felter. Det første felt er at »fremlægge anbefalinger og forslag til løsninger med det formål at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital«. Det andet er at »fremlægge anbefalinger og forslag til løsninger, der indgår i de efterfølgende arbejdstidsforhandlinger mellem de centrale parter med henblik på at indgå en arbejdstidsaftale senest ved overenskomstforhandlingerne i 2021«.

Træning af DLF og KL

For at nå dertil vil han i løbet af foråret træne medlemmerne i kommissionen i at se det andet perspektiv.

»Jeg tror, at det er vigtigt, at både KL og DLF og også kommissionens medlemmer beskæftiger sig lidt med, hvad der kunne være den anden parts eller andre kommissionsmedlemmers interesse i det her. Nogle gange er det interessant at sætte sig i modpartens sted, når man skal se, hvad der kunne være interessant i en aftale. Det vil jeg træne kommissionens medlemmer i hen over foråret. Og jeg vil træne KL og Lærerforeningen i det, hvis de er friske på at være med til det, for at vi får det lidt lettere med den vanskelige opgave, det er at komme med anbefalinger«.

Det tredje felt af kommissionens arbejde er i randområdet af opgaven, fortæller Per B. Christensen. Det handler om samarbejdet omkring Ny start, hvor KL og DLF også som en del af overenskomstresultatet i 2018 har forpligtet sig til at samarbejde. Desuden vil kommissionen blandt andet se på kompetenceudvikling, udfordringer for nye lærere, og hvad skoler og kommuner gør for at fastholde seniorerne.

Lærer i arbejdstidskommission stiller op til DLF-valg

Men opgaven er stor - og en ting er Per B. Christensen sikker på, og det er, at ikke alle bliver tilfredse, når han afleverer de endelige anbefalinger næste år.

»Succeskriteriet er ikke, at alle klapper og er glade, når vi afleverer vores rapport. Jeg kan have en bekymring om, at alle de rosende ord, jeg fik, da jeg startede, bliver vigtige at huske, den dag vi afleverer. For der vil formentlig være enkelte, der synes, at vi skulle have gjort det på en anden måde«, siger Per B. Christensen og tilføjer:

»Succeskriteriet er, at KL og Lærernes Centralorganisation efterfølgende kan lykkes med en ny arbejdstidsaftale og andre initiativer, som kan skabe bedre forhold for lærere og ledelser - og ikke mindst en bedre skole«.