Minister: "Pædagogerne skal løse de opgaver, der ligger på kanten af skolen" 

Med henvisning til både tidligere landsdækkende rapporter og de første observationer på de fire nordjyske skoler, hvor forskningsprojektet finder sted, fortæller lektor Niels Rosendal, DPU, at det fire år efter reformen stadig ikke er lykkedes at få samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen til at fungere på en måde, hvor pædagogerne for alvor har fundet deres egen professionelle platform.

"Vi havde egentlig troet, at man så småt var begyndt at finde formen og fået stemt faglighederne af med hinanden. Og der er da også forskel mellem skolerne - der er nogle steder, hvor afdelingslederen lægger meget vægt på, at pædagoger og lærere skal samarbejde og arbejde med at afklare deres faglige profiler, hvor det ser ud til at gå bedre. Men vi mangler altså de store solstrålehistorier", fortæller Niels Rosendal.

Han har sendt den foreløbige rapport til lærerne og pædagogerne på de fire nordjyske skoler, hvor han og hans kolleger har observeret og interviewet.

Pædagoger føler sig ikke kompetente til opgaverne i skolen 

"Og så skal vi have nogle refleksionsmøder, hvor de først og fremmest skal fortælle os, om de synes, det er en rimelig fremstilling, vi har givet. For det er klart, at vi har jo kun oplevet det, der foregik, da vi var på besøg".

"Og så skal vi i gang med udviklingsdelen og se på, om der er noget, der inspirerer til at ændre noget", siger Niels Rosendal, som først og fremmest mener, at man kan arbejde med, at pædagogerne i højere grad får italesat, hvad det er, de i særlig grad kan bidrage med - og det skal man selvfølgelig så også vise, at man faktisk kan.

"Og skal lærere og pædagoger i højere grad sammen planlægge, udvikle og evaluere, for det har vi heller ikke rigtig oplevet sker".

Læreren har styringen

For Niels Rosendal er det ikke overraskende, at det er læreren, der har styringen på den undervisning, vedkommende har ansvar for. Men pædagogerne skal i højere grad byde ind med deres egen faglighed frem for at efterligne den lærerrolle, de selv oplevede, da de gik i skole, i gymnasiet og på pædagoguddannelsen, mener han.

Nyt materiale: Pædagogernes potentiale i skolen er uforløst 

Som led i den første del af projektet har forskerne interviewet pædagogerne om de børn, de oplever som lavtpræsterende, og mange af pædagogerne har et klart billede af nogle drenge, der har brug for deres hjælp til blandt andet det sociale og til at blive 'læringsparate', men også at pædagogerne selv ofte mere får til opgave at forhindre, at drengene forstyrrer undervisningen for de andre.

Er der en tendens til, at lærere og pædagoger forventer lave præstationer fra bestemte grupper - tosprogede og børn af fattige familier for eksempel - og dermed måske sætter for lave forventninger til de børn?

"Det er da helt sikkert et problem, som nok i høj grad stammer fra, hvad man får med fra uddannelserne. Tidligere var Kari Killens bøger om omsorgssvigt pensum på alle seminarier, og nu er det i høj grad arbejdet med at mindske betydningen af negativ social arv", siger Niels Rosendal.

Kan stor udskiftning blandt pædagoger, der ikke helt føler sig hjemme i den nye rolle samt stigende sygefravær blandt både pædagoger og lærere være medvirkende til, at der går så lang tid, før de to grupper får fundet sammen i et frugtbart samarbejde?

"Der er meget svingdør", bekræfter Niels Rosendal Jensen.

Minister: "Pædagogerne skal løse de opgaver, der ligger på kanten af skolen"

Han håber, at pædagoger og lærere i fællesskab kan nå frem til, at pædagogerne går til undervisningen i for eksempel tabeller og læsning på en anden måde end den, klassens lærer bruger, og på den måde give de elever, der har svært ved at finde sig til rette i undervisningen noget andet end det, læreren giver dem.

"Vi har da set nogle små trin og små succeser, som forhåbentlig kan inspirere".

Projektet skal til sommer munde ud i en række bud på udvikling af skolepædagogernes praksis.