Den betalte spisepause var én af tre store knaster ved forårets overenskomstforhandlinger, der var tæt på at sende store dele af det offentlige arbejdsmarked ud i en lammende storkonflikt.

Konflikten blev imidlertid afblæst, da parterne blev enige om en løsning, som alle var enige om.

Men trods håndtryk, underskrifter og store smil er der pludselig opstået tvivl om aftalen.

Moderniseringsstyrelsen har nemlig meddelt Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der forhandler for de statsansatte, at forårets aftale ikke sikrer alle en betalt spisepause.

Ifølge Moderniseringsstyrelsen står cirka 1 procent af de statsansatte stadig uden retten til betalt spisepause. Det drejer sig om i alt 1.150 ansatte på seks skoler.

Statsforlig: Lærere i staten får heller ikke en arbejdstidsaftale

Moderniseringsstyrelsen begrunder udmeldingen med, at de pågældende faggrupper havde fået frataget deres spisepause allerede inden overenskomstforhandlingerne.

Men CFU anfører på sin side, at overenskomstforhandlingerne netop var en forhandling om, hvorvidt det skulle være muligt at kvitte den betalte spisepause uden at kompensere medarbejderne for det.  

Bondo: Vi fik ikke en aftale, men vi fik brudt 'den ekstreme styring'

Den nye udmelding betyder, at CFU vil have sagen prøvet i voldsgiftsretten, for at få afgjort, hvem af parterne der har ret.  

DLF: Det er en svinestreg

I Danmarks Lærerforening kalder formand for foreningens overenskomstsudvalg Gordon Ørskov Madsen Moderniseringsstyrelsens nye udmelding for en svinestreg.

"Moderniseringsstyrelsen løber fra det, vi har aftalt. Det er en svinestreg i forhold til hele den danske aftalemodel og til de forhandlinger, vi nåede i mål med efter meget lang tids forhandling", siger han og tilføjer, at han mener, at de berørte faggrupper fik frataget deres spisepause ulovligt.

Bondo: "Det har ikke været et mål i sig selv at undgå en konflikt"

"Det var egenhændigt arbejdsgiverne, der gik ind og tog spisepausen fra dem, selvom det var en del af overenskomsten. Og en meget stor del af forhandlingerne under OK18 handlede jo netop om, at vi fik sikret os, at det kunne man ikke. Så vi kan slet ikke acceptere det her", siger han.

DLF: Nyt angreb på kollektive overenskomster

Ifølge Gordon Ørskov Madsen vil det have fatale konsekvenser for den danske model, hvis det ender med, at Moderniseringsstyrelsen får ret i sin tolkning af aftalen.

"Det vil betyde, at det er helt umuligt at vide, hvilke regler der gælder inden for områder, der ellers ligger under samme overenskomst. Hele ideen med kollektive overenskomster er jo, at de gælder for alle. Men her siger man, at de skal tolkes forskelligt fra institution til institution".

De kommunale forhandlere er enige: Nu ligger der et forlig

Gordon Ørskov Madsen anklager Moderniseringsstyrelsen for at snige "endnu et angreb mod de kollektive overenskomster ind ad bagdøren".

"Det er den samme drejebog, som Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen har brugt siden 2013. De forsøger at jorde de kollektive overenskomster".

Fagbevægelsen må rykke sammen igen

Forårets overenskomstforhandlinger var kendetegnet ved et historisk stærkt sammenhold mellem fagbevægelsens mange organisationer.

Alle de faglige organisationer havde på forhånd givet hinanden håndtryk på en musketer-ed, hvor lønnen, en arbejdstidsaftale til lærerne og en sikring af den betalte spisepause var de tre vigtigste krav.

Overblik: Hovedpunkterne i det kommunale overenskomstforlig

Ifølge Gordon Ørskov Madsen kan der nu igen blev brug for, at lønmodtagerorganisationer står skulder ved skulder.

"Vi bliver nødt til at rykke sammen i hele fagbevægelsen igen. Og så er vi også nødt til at bruge vores nye og større hovedorganisation til at sætte tryk på. For det her er meget principielt", siger han.

OK18 på museum: I Forligsen er tavshed guld