Anmeldelse

Sæt spor i tiende

Nye spor i inspirerende og alternativt danskmateriale

Uden udpenslede målformuleringer og omfattende evalueringsbatterier lever dansk som dannelsesfag sit liv i dette materiale inden for de officielle bestemmelsers rammer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En målstyringsfanatiker må tage sig til hovedet, når hun stifter bekendtskab med dette materiale. Ingen udpindede mål og delmål og ingen test og evaluering ved hvert skridt, eleverne tager. Målformuleringerne lyder for eksempel sådan: ”I dette afsnit skal du arbejde med præsentation af dig selv og andre. Du skal undersøge forskellige portrætter”. Blødt formulerede angivelser af retningen i undervisningen og af, hvad eleverne skal arbejde med. Ved afslutningen af kapitlet evalueres eksempelvis på følgende måde: ”Se på målene for dette kapitel. Vurder, i hvilket omfang du har nået dem”. Opfordringer til refleksion og eftertanke.

Fakta:

Titel: Sæt spor i tiende

Forfatter: Birgitte Therkildsen, Birthe Christensen, Lise Stadelund

Pris: 223,75

Sider: 120

Type: Grundbog

Forlag: Dansklærerforeningen

Pris: 630

Sider: 72

Type: Lærervejledning

Materialet er primært bogligt med henvisninger til multimodale indslag på en hjemmeside. Elevbogen består af farverige sider med tekst, fotos, illustrationer og faktabokse, instruktioner, definitioner og opgaver. Undertiden virker helhedsindtrykket lidt flimrende, men i store træk fungerer layoutet som en støtte for undervisningen, og billedmaterialet er udtryksfuldt og understøtter materialets faglige linje.

Af både elevmaterialet og den tilhørende lærerguide fremgår det tydeligt, at forfatterne har styr på deres fag og dets systematik. Fra fokus på temaet ”Hvem er du?” med dyrkning af selfies, portrætartikler og cv'er bevæger vi os i bogen videre til afsnit om journalistiske genrer, herunder pressefotoet.

Forfatterne har bestræbt sig på at vælge tekster, som eleverne højst sandsynligt ikke har set før. I det følgende afsnit om autofiktion giver det sig udslag i, at der er bragt ret nye tekster af Thomas Korsgaard og Caspar Eric. Et afsnit med titlen ”Når medier mødes" beskrives de forskellige mediers sammensmeltning i forskellige variationer. Her kommer åbenlys og skjult styring gennem medierne og ikke mindst den skjulte censur i de sociale medier på dagsordenen.

I et afsnit med titlen ”Litteraturens spejl” kommer Henrik Pontoppidan og Emilie Skram i spil. De æstetiske og fiktive genrer kommer også til deres ret i afsnit om kortprosa og om æstetik og kunst.

Opgaverne er varierede, men trods mangfoldigheden og de mange tilgange til teksterne er der en indbygget systematik. De veksler mellem klassesamtale, gruppearbejde, arbejde to og to og arbejde alene. Dialogen har gode vilkår.

Der er dog også i dette materiale stadige påmindelser om dommens dag: afgangsprøven. "Teaching to the test" stikker også diskret hovedet frem i dette materiale. Der er stadige henvisninger til, hvad stoffet kan bruges til ved afgangsprøven, og til slut er der en række brugsanvisninger til, hvordan man kan beherske forskellige faglige teknikker.

Men alt i alt et vellykket danskmateriale af fagligt høj standard. Lærere kan vælge at bruge det slavisk som lærebog eller støtte sig til det eller bruge det som idemateriale til at udvikle lignende forløb sammen med deres elever. Der er både meningsfuld og effektiv tilegnelse af færdigheder og viden og arbejde med væsentlige etiske, historiske og æstetiske problemstillinger på elevniveau.