Der synges med på foreningssangen
»I tidens strøm« ved åbningen af
Lærerforeningens kongres i København.
Foto: Thomas Arnbo
Mindre Grundtvig og mere medlemsinddragelse i folkeskoleidealet
Danmarks Lærerforening vil præsentere sit folkeskoleideal i 2019. På lærernes kongres diskuterede de, hvad idealet skal indeholde, og hvordan lærerne kan inddrages mere.
FOLKESKOLEIDEALETS NI TEMAER
1 Skoleliv og barndom: Barnets ret til en barndom, og at skolener en helt afgørende tid i barndommen og ungdommen.
2 Demokratisk deltagelse: Et bud på skolens brede demokratiskebetydning.
3 Forskellighed og overgang: Skolens funktion og skolens rolle iat sikre, at eleverne kommer videre i et uddannelsesforløb efterskolen.
4 Social lighed: Folkeskolen er betydningsfuld med hensyn til atmodvirke den negative sociale arv og sikre alle elever udfordringerog god undervisning.
5 Fællesskab og kulturel deltagelse: Skolens betydning forsociale fællesskaber, kulturlivet og det kulturelle engagement.
6 Verdensborgerskab og globalt udsyn: Skolen peger ud mod englobal og international verden og et ansvar for en fælles globalfremtid.
7 Skolens viden og faglighed: Skolen formidler viden og dannergennem undervisning.
8 Et mangfoldigt undervisningsbegreb: Skolens undervisningforegår på mangfoldige måder - med forskelligeorganisationsformer.
9 Profession og samarbejde: Skolen løfter sit formål isamarbejde med forskellige fagprofessioner.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Vi må give vores bud på, hvordan skole og undervisning skal udvikles. Det går ikke, at det alene er andre parter, der formulerer, hvad der skal ske i skolen i en tid, hvor skolen er under stor forandring«. Sådan lød det fra formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF) Jeanette Sjøberg, da hun tog hul på en diskussion af Lærerforeningens kommende folkeskoleideal på foreningens kongres i København.
Arbejdet med at udarbejde et såkaldt folkeskoleideal har stået på siden kongressen i 2016, og på kongressen i 2019 præsenteres et færdigt ideal.
I år kunne de cirka 300 delegerede på kongressen forholde sig til ni temaer (se faktaboks), som er formuleret af en ad hoc-gruppe under Lærerforeningen på baggrund af medlemsmøder og i samarbejde med prorektor på University College Syd Alexander von Oettingen.
Mindre Grundtvig, mere Marx
Generelt udtrykte de delegerede, som gik på talerstolen, stor opbakning til arbejdet med folkeskoleidealet. Men der var også lærere, som mente, at processen bør gribes anderledes an. Niels Munkholm fra Odense Lærerforening undrede sig over, at hovedstyrelsen vil udføre en så stor del af arbejdet selv:
»Jeg synes, at der er behov for mere direkte medlemsengagering end de meget topstyrede aktiviteter. Man kan diskutere, om det er den bedste måde at nå ud til medlemmerne på. Jeg vil i stedet foreslå, at kredsene etablerer fokusgrupper med åbne og konkrete spørgsmål til folkeskoleidealet«, sagde han og kritiserede, at visse af formuleringerne i de ni temaer lugter for meget af Grundtvig, som han beskrev som en økonomisk liberalist i 1800-tallet, der modarbejdede statslige bestemmelser i grundloven og afviste enhver statslig forsørgelsespligt.
»Er det virkelig det bedste grundlag for folkeskolens udvikling? I stedet for liberalismen ville det pynte med lidt mere af Karl Marx' tænkning. Jeg vil foreslå, at de bedste sider af både Grundtvig og Marx indgår«.
Hertil svarede udvalgsformand Jeanette Sjøberg, at hun gik ud fra, at det var formuleringerne og ikke indholdet, han var uenig i, og det ville hun gerne være med til at se på. I forhold til medlemsinddragelsen mente hun, at kredsene bedst selv kan afgøre, hvordan og hvornår de har overskud og mulighed for at udføre aktiviteter.
En anden bekymring, som flere delegerede rejste, vedrørte emner, som de mente mangler i de ni temaer. Lise Vadsager fra Ringsted-Sorø Lærerforening efterlyste en pind i idealet om de udfordringer, der er i skolen i dag - for eksempel sygefravær og elevernes opførsel. Niels Munkholm vil gerne have nævnt elever med handicap og have mere om fagene. Mens Rikke Jørgensen fra Brøndby Lærerforening efterlyste, at man forholder sig til udfordringerne med inklusion.
