Anmeldelse
Pædagogisk engagement og relationel musikalitet
Magi i klasseværelset
Denne bog kræver selvransagelse. Er du en af dem, der siger: ”Det har vi prøvet” eller ”Han er uden for pædagogisk rækkevidde”? Så kan bogen være et kærkomment los i retning mod det pædagogiske selvrefleksionsspejl. Kunne det måske være mig selv, der skulle ændre noget i relationen, og ikke barnet?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De der magiske læringsøjeblikke vil vi gerne fastholde. Når det hele kører og går op i en højere enhed. Hvordan kan man arbejde med relationer og skabe vedvarende vitale læringsfællesskaber? Det tænker jeg, at jeg rigtig gerne vil lære med denne bog. Jeg leder efter vitalitet, mening og vitalisering i de øgede dokumentationskrav.
Fakta:
Titel: Pædagogisk engagement og relationel musikalitet
Forfatter: Anne Linder, Jørgen Lyhne
Pris: 373,75
Sider: 180
Forlag: Dafolo
Arbejdet med relationer kommer derfor ofte på nederste hylde i en skoledagligdag. Jeg tænker at jeg skal have fokus på det faglige. Men bogen får alligevel leveret en lige højre. Sætningen: ”Kedsomheden er en af trivslens store fjender i den pædagogiske sektor”. Den fik mig op af stolen og til at gentænke mit eget mindset omkring engagement og relationsarbejde. For trivsel i skolesystemet starter med relationerne.
Forfatterne søger at supplere det eksisterende system. Et system, hvori der er modsatrettede tendenser: For eksempel det frie, lærende, legende og det målstyrede. Oplevelsen af gode fællesskaber og relationer er afgørende for, hvordan børn trives, lærer og udvikler sig personligt i skolen.
Vi skal arbejde mere frem mod de magiske læringsøjeblikke. Den positive psykologi er her et af de bærende elementer i bogen. Musikken bruges også som omdrejningspunkt, fordi musikken kan vitalisere og ændre vores humør og dermed påvirke fællesskabet. Bogen lancerer et nyt begreb: Relationel musikalitet: Det kan være den lærer eller pædagog, som kan rumme alle elever og skabe den her helt særlige, gode stemning.
Det er befriende med en bog, der forholder sig til virkeligheden. Forfatterne vil ikke vælte et eksisterende system, men være med til at præge skolen i en mere engageret vitaliserende retning. Det gør forfatterne nænsomt og kompetent. Samtidig er bogen nyskabende på den måde, at den tager et måske lidt ”selvudviklingsperspektiv” med musikken og lancering af en ny begrebsverden.
For at ramme bogens musikalske tema ind kommer jeg til at tænke på jazzmusikeren Miles Davis, som ganske nytænkende i 50'erne tog udgangspunkt i zentraditionen. Han tvang på pladen ”Kind of Blue” sine musikere til at improvisere inden for to skalaer Det kom der noget magisk ud af. Så vi må krydse fingre for, at de to forfatteres ærinde havner der. At læreren får redskaber til at få flere magiske læringsøjeblikke. Det trænger skolen til.