John Illum mener, at det lægger et pres på de DLF-medlemmer, der både skal vejlede, godkende og kontrollere fødevarevirksomheders emballage
Fødevaremyndigheder skal kontrollere sig selv
Fødevaremyndighederne vil af med vildledende markedsføring på etiketter og emballage ved at tilbyde en forhåndsgodkendelse. Krydspres, at de tilsynsførende på en og samme tid skal vejlede, godkende og kontrollere, mener DLF.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fødevarestyrelsen kan fra nytår forhåndsgodkende fødevarevirksomheders emballage. Indtil videre har styrelsen blot været kontrolmyndighed, mens rådgivning af virksomheder har været overladt til private konsulentfirmaer. Den nye ordning betyder, at de samme personer hos myndighederne skal kontrollere de produkter, som de selv har godkendt. Det lægger ifølge hovedstyrelsesmedlem i DLF John Illum pres på de medlemmer, som arbejder som tilsynsførende i regionerne.
"Det er en kæmpe udfordring for den ansatte. Man stiller den tilsynsførende i et dilemma. Det smitter af på vejledningen, når man selv er en del af kontrollen. Alt viser, at der kan opstå problematiske situationer, når man har kontrollen selv. Der skabes et krydspres i arbejdet, og det kan give problemer med kontrollens troværdighed", siger John Illum til ernaeringogsundhed.dk.
Forbrugerrådet: Kan forværre forbrugersikkerheden
Forbrugerrådet mener heller ikke, at fødevaremyndighederne behøver den nye beføjelse. Forbrugerrådet frygter, at den nye model forværrer forbrugersikkerheden, fordi de samme personer hos myndighederne skal kontrollere de produkter, som de selv har godkendt.
"I dag kan virksomheder få privat konsulenthjælp til fødevaremærkning, og det fungerer fint efter vores overbevisning. Det problematiske i den nye model er, at den samme instans, der forhåndsgodkender en pakning, skal ud og kontrollere den bagefter. Vi frygter, at det vil påvirke helhedsvurderingen", siger fødevarepolitisk medarbejder Camilla Udsen til Politiken.
Fødevarestyrelsen mener ikke, der er risiko for inhabilitet i sagsbehandlingen.
"Hvis vi har forhåndsgodkendt mærkningen af en leverpostej, står forhåndsgodkendelsen ved magt, så længe mærkningen bevares i samme form. Hvis nogen så vil klage, har vi stadigvæk Sekretariatet for Fødevare-og Veterinærklager, som er uafhængigt af Fødevarestyrelsen", siger Ulrich Pinstrup, leder af det juridiske sekretariat i Fødevarestyrelsen.
Fødevareministeren: Forhåndsgodkendelse en god idé
Fødevarestyrelsens nye ansvarsområde er blevet til på initiativ af daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Baggrunden er en række sager om vildledende markedsføring af mad- og drikkevarer. Nuværende fødevareminister Henrik Høeg forsvarer den nye beføjelse.
"Sagen er nemlig, at der de i senere år har været for mange tilfælde af vildledende markedsføring på etiketter og emballage. Eksempler, hvor virksomhederne simpelthen har lovet mere, end produktet holder. I dag findes ingen mulighed for forhåndsgodkendelse, og en eventuel vildledning bliver derfor først opdaget og sanktioneret af fødevarekontrollen, når varerne allerede er i butikkerne - og dermed hos forbrugerne", skriver fødevareminister Henrik Høegh i et debatindlæg i Politiken.
"Men det ville da ærligt talt være bedre for både forbrugere, virksomheder og myndigheder, hvis produkter med vildledende etiketter og emballage kunne stoppes, før de ender i kølediske og indkøbskurve", skriver Henrik Høegh.