Selvtilliden i matematiktimerne falder, og færre elever kan lide faget, fortæller Hedda Søhol Amdam og Sebastian Reetz i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.

Fra 2007 til 2015 faldt andelen af danske elever med høj selvtillid i matematik fra 70 til 34 procent, mens andelen af elever, der meget godt kan lide matematik, er faldet fra 55 til 38 procent.

Hvorfor så mange elever har matematikangst, og hvorfor faget er det, som flest elever har svært ved, har vakt Hedda Søhol Amdam og Sebastian Reetz´ nysgerrighed.

"Hvad er potentialet i at undervise elever i mindset-teori, og hvordan adskiller klasser, der har modtaget mindset-baseret undervisning, sig fra klasser der ikke har i matematikundervisningen?" spørger de i projektets problemformulering.

En person med et fixed mindset ser på resultatet af en indsats som en vurdering af, hvor klog pågældende er. Det betyder, at hvis vedkommende ikke præsterer så godt, er det lig med at være mindre klog. Den indstilling blokerer for at klare sværere udfordringer. Modsat ser en person med et growth-mindset en opgave som en læreproces, trives med det og ser det som en mulighed for at blive klogere, skriver Hedda Amdam og Sebastian Reetz med reference til forskning af Carol Dweck og Jo Boaler. De arbejder med begrebet neuroelasticitet, idet det viser sig, at hjernens synapser udvikles ved træning. Jo Boaler vurderer ud fra studier af 400 5.-klasses elever, at deres præstationer kan forbedres ved at give dem growth-mindset gennem struktureret træning. Når arbejdsindsatsen prises, frem for at eleven bliver rost for sin kløgt, fører det til, at eleverne får lyst til at udfordre sig selv, og dermed bliver de klogere. Tankerne bag denne forskning, har Amdam og Reetz afprøvet i en dansk kontekst.

Pålidelige resultater

Deres teoretiske tilgang bygger på Design-Based Research, hvor viden tilegnes gennem forskellige processer, der samtidig udvikler, afprøver og forbedrer et design. De anvender elevinterviews, observationer i klasser og optælling samt behandling af konkrete data som led i en metodetriangulering for at belyse problemstillingerne på forskellig vis. Selv om det er i mindre skala, mener de, at deres undersøgelser har såvel validitet som reliabilitet.

Projektets kvalitative undersøgelse bestod af to dybdegående elevinterviews og den kvantitative del af indsamling af data i flere udskolingsklasser. Den ene påtog sig lærerrollen, mens den anden iagttog og skrev noter. Opgaven var at registrere, hvordan eleverne tog imod matematikopgaver, hvor arbejdsvillige de var, samt hvor hurtigt de gik i stå (hvis de gik i stå), når de stødte på udfordringer.

Growth-mindset i 8. klasser

Forfatterne udviklede et undervisningsforløb, der introducerede tankerne bag et growth mindset, samt hvilke neurologiske virkninger svære opgaver og fejl har på hjernen hos elever i seks 8. klasser. Målet var at sammenligne de seks klasser i forhold til arbejdsmotivation og håndtering af svær matematik. Der blev arbejdet med fire forskellige klassekategorier - en almen klasse, der ikke var introduceret til mindset-teori, en anden, en udviklende

klasse, der først for nyligt havde hørt om teorien, en tredje, mindset-kursus- klasse, hvor eleverne tidligere var introduceret til teorien, men hvor den ikke var vedligeholdt, og en fjerde, mindset-klassen, hvis undervisning grundlæggende var præget af mindset-filosofien.

De fire grupper præsterede forskelligt. De almene klasser gav hurtigere op end de andre klasser. I mindset-klassen og i de udviklende klasser gav de fleste elever aldrig op, og korrektheden af deres svar reflekterer deres arbejdsvilje og dermed deres mindset. Mindset-klassen blev observeret som den mest engagerede og fik også den højeste score.

"Vores undersøgelser viser, at potentialet i mindset-baseret undervisning er, at eleverne bliver mere aktivt-deltagende i undervisningen. Desuden virker eleverne klar over, at de svære opgaver, hvor de kommer til at fejle, også er de opgaver, hvor de lærer mest", konkluderer Hedda Søhol Amdam og Sebastian Reetz.

Et velfungerende klassemiljø modvirker matematikangst

Forløbet betød, at de ud over at vurdere effekten af iværksættelse af mindset-teorien blev opmærksomme på betydningen af et godt klassemiljø. Det fik de øjnene op for blandt andet gennem elevinterviewene. De vurderer derfor, at mindset-teorien ikke bør stå alene som undervisnings-kultur. Der er behov for trygge rammer, tydelighed i kommunikation, afstemthed fra læreren samt en genkendelig skolehverdag. "På denne måde kan man også til en vis grad gøre op med den stigende tendens til matematikangst, som plager det danske skolesystem", konkluderer de.

Se hele projektet her: