Eleverne i 2.a på Vonsild Skole smiler, da Gitte Clausen træder ind i klassen. Selv om hun ikke er ansat på skolen, kender de hende rigtig godt. Hun har nemlig som lærerstuderende været på skolen både i praktik og for at forberede sin bacheloropgave om regnestrategier i indskolingen.

»Hvordan går det med at regne med minus?« spørger Gitte Clausen ud i klassen.

»Det går godt, vi er blevet bedre, fordi du hjalp os«, lyder det fra en af eleverne. En anden elev mener, at Gitte Clausen skal komme tilbage og undervise på skolen, når hun er færdig med sin læreruddannelse.

Vonsild Skole: Universitetsskolen løfter os 

»Det var rigtig sjovt at lege købmandsbutik«, siger en anden elev efter at have markeret ivrigt længe med armen helt i vejret.

Flere af eleverne er gentagne gange blevet interviewet af den lærerstuderende, både da de gik i 1. klasse og nu i 2. klasse. Som studerende på Vonsild Skole, der har status af universitetsskole, har hun arbejdet med flere undersøgelser og skrevet en såkaldt Bachelor 1, som er en slags forløber for den bacheloropgave, Gitte Clausen har skrevet i år. Afsættet er hendes undersøgelser og interview af eleverne, altså en bachelor, der i den grad tager afsæt i hendes erfaringer og undersøgelser fra praktiktiden.

Det særlige med universitetsskolesamarbejdet ligger i, at lærerne på skolerne er med til at udpege områder, de ønsker undersøgt og udviklet. Lærerne på Vonsild Skole i Kolding har altså fundet de kernefaglige udfordringer sammen med underviserne og studerende fra læreruddannelsen på UC Syd og Syddansk Universitet. For eksempel i matematik, hvor det på Vonsild Skole handler om regnestrategier i et treårigt forsøg med UC Syd. To andre skoler deltager også, og de får altså hjælp af både forskere og lærerstuderende, så de didaktiske udfordringer bliver grundigt undersøgt. På den måde tilføres både læreruddannelsen og de lokale folkeskoler forskningsbaseret viden.

Forskning: Naturfagsprøven og styring i mundtlig dansk 

»Jeg synes, der er et supergodt samarbejde mellem læreruddannelsen og skolen her, og man har som lærerstuderende rigtig mange muligheder for både at blive inspireret og få hjælp fagligt. Jeg har fået samlet en masse empiri til min bachelor samtidig med mit praktikforløb«, siger Gitte Clausen, som ofte kommer på Vonsild Skole, mens hun arbejder på sin bacheloropgave.

Undervejs i sin uddannelse har hun flere gange fremlagt sine undersøgelser på Vonsild Skole for de andre deltagere i universitetsskoleprojektet.

Barren skal løftes

Ideen er, at alle skal blive klogere i samarbejdet, der involverer både læreruddannere, lærere, skoleledere og ph.d.-studerende i partnerskabet mellem skole, uddannelse og forskning, som er tanken bag universitetsskolerne.

Viltert, samskabende og handlingsorienteret. Disse udtryk bruger initiativtager og prorektor ved UC Syd Alexander von Oettingen om projektet, som nu er gået ind i sit andet år.

Undersøger, hvordan eleverne lærer

Gitte Clausen ser i sit bachelorprojekt nærmere på, hvordan eleverne lærer matematik.

»Man står og underviser i noget, og så regner man med, at eleverne lærer det på en eller anden måde. Men jeg har undersøgt, hvordan eleverne lærer. Det har været rigtig spændende at interviewe de samme elever flere gange både i 1. klasse og i 2. klasse«, siger Gitte Clausen.

Hun fandt hurtigt ud af, at eleverne udvikler deres egne metoder til at regne.

»En af eleverne talte på fingrene, når hun skulle lægge sammen. Altså hvis jeg sagde 'otte plus fem', så talte hun først til otte og dernæst til fem på fingrene. Men ved næste interview et halvt år senere sagde jeg '28 plus fem', her talte hun blot fra 28 op til 33 uden problemer. Der har både været udvikling og progression«, siger Gitte Clausen.

»En anden elev brugte fra starten udelukkende hovedregning. Han gør det stadigvæk, og det kan han bare. Men ham har jeg udfordret og forklaret, at det er vigtigt at lære andre måder at regne på. Jeg fandt ud af, at han meget hellere ville arbejde med penge frem for centicubes, så når han skal have nogle sværere regnestykker, skal det være med penge i stedet for, tænker jeg«.

»Jeg kan godt lide at lave aktiviteter med dem, og nogle af dem har det også nemmere og bliver mere motiverede, når der sker noget«. Hun har dog også oplevet, at bevægelsesaktiviteter i matematik som matematikstolelegen »frugtsalat« godt nok motiverer flertallet, men også kan virke forvirrende for enkelte elever, som har brug for andre tilgange til deres regnelæring.