Det statslige tilskud til friskolerne er et beløb svarende til 76 procent af kommunernes udgifter til driften af folkeskolerne, mens resten dækkes ved forældrebetaling. For hver folkeskoleelev får en kommune 38.017 kroner i bloktilskud fra staten.

Alligevel kan det nogle gange svare sig økonomisk for en kommune at lukke en folkeskole og i stedet lade eleverne fortsætte på en friskole. Det fremgår af et notat, som Folketingets økonomiske sekretariat har udarbejdet for Folketingets undervisningsudvalg.

Forklaringen er, at friskoler får en række tilskud, hvor nogle gives på baggrund af antallet af elever på skolen. Dermed får små friskoler højere tilskud per elev end store friskoler og i visse tilfælde altså også mere økonomisk statsstøtte end små folkeskoler.

Hver sjette elev starter i fri- eller privatskole

Kommunerne kan derfor "opnå besparelser ved at lukke små (dyre) folkeskoler, hvis de erstattes af frie grundskoler", konkuderes der i svaret til det politiske udvalg.

I de senere år har man set talrige eksempler på, at forældrene opretter en friskole, hvis kommunen nedlægger en folkeskole - typisk i et tyndt befolket område af kommunen.

Mister stordriftfordele

Af notatet fremgår det, at andelen af elever i privatskole i otte kommuner er kommet over 30 pct. siden 2010/11. For otte år var det ikke tilfældet i en eneste kommune.

En af de kommuner, der har krydset den grænse, hvor mere end tre ud af ti elever går i friskole, er Bornholm. Formanden for den lokale lærerkreds, Christian Faurholdt Jeppesen, mener dog ikke, at det har noget med kassetænkning fra kommunens side at gøre.

Når flere forældre sender deres børn i friskole, går kommunen nemlig også glip af de økonomiske fordele der er ved at få flere elever i klasserne på kommunens øvrige folkeskoler. Derfor havde kommunen gerne set, at eleverne var flyttet med til en ny folkeskole i stedet for, at der oprettes en friskole, forklarer han.

"Forklaringen på de mange friskoleelever skal primært findes i, at børnetallet er dykket, og at man har eksperimenteret med en organisering, hvor én folkeskole lå på op til fem matrikler. Det er man lykkeligvis gået væk fra nu", siger Christian Faurholdt Jeppesen og tilføjer, at øens geografi gør, at der visse steder bliver langt mellem folkeskolerne.

Slut med matrikelskoler på Bornholm

 "Men nu har man sat gang i et stort stykke arbejde med at gøre folkeskolerne mere attraktive, så vi har en forhåbning om, at der kommer ro på området, så folkeskolerne på Bornholm igen kan trives", siger han.

Formand i Danmarks Lærerforenings Undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg mener, at de nye tal bidrager til bekymringen for, at kommunerne primært tænker på økonomi, når de nedlægger folkeskoler.

"Vi har ikke haft en tese om, at det er med i overvejelserne, men vi har haft en bekymring for, at der er en skævhed, der gør, at det kan betale sig, og den bekymring bakker notatet jo op", siger hun.

S: Nedsæt friskolestøtten

I et tænkt eksempel i notatet laves følgende regnestykke:

En lille folkeskole har en udgift på 100.000 kroner per elev. Hvis eleverne flytter til en større naboskole, lyder udgiften på 85.000 kroner, og så sparer kommunen 15.000 kroner per elev.

Oprettes der til gengæld en fri grundskole, går kommunen godt nok glip af 38.017 støttekroner per elev, som kommunerne får for hvert barn i folkeskolen via bloktilskuddet fra staten, men slipper for den oprindelige udgift på 100.000 kroner. Altså en besparelse på 61.983 kroner per elev.

Notatet forholder sig dog ikke til den eventuelle besparelse en kommune kan opnå ved at slå skoler sammen eller på anden vis opnå større elevgrundlag på sine folkeskoler.

Annette Lind er skoleordfører for Socialdemokratiet og har som medlem af Folketingets Undervisningsudvalg været med til at bestille beregningen.

"Vi vil have svar på, om det kan betale sig for kommunerne at spekulere i, at der oprettes friskoler, når de nedlægger folkeskoler", siger hun.

'Som at stjæle slik fra børn at hente børn og forældre fra folkeskole til friskole'

Det svar har udvalget nu fået, og Socialdemokratiet har allerede meldt ud, at man ønsker at nedsætte den såkaldte koblingsprocent, som er den andel af prisen på en folkeskoleplads, friskolerne får i støtte, fra 76 til 71 procent.

"Regeringen ser gerne, at den bliver endnu højere, og vi vil gerne belyse, at tilskuddet allerede er historisk højt, og hvilke konsekvenser det har. For eksempel at kommunerne kan spekulere på denne måde", siger Annette Lind.

Partiet har som mål, at maksimalt 10 procent af alle elever skal gå i friskole. Hvis det skal lykkes, er friskolestøtten dog kun ét element af mange, påpeger ordføreren:

"Vi skal også have styr på sammenhængen mellem det antal opgaver, folkeskolen skal løse, og den økonomiske ramme, den skal gøre det inden for. Hvis det skal lykkes, skal vi både genoprette tilliden til, at det pædagogiske personale kan løse deres opgaver og have tilført folkeskolen flere økonomiske resurser".

Jeanette Sjøberg bakker op om udmeldingen og hæfter sig ved, at man i hele det politiske spektrum giver udtryk for, at man vil styrke folkeskolen.

"Og derfor er det da tankevækkende, at man løbende har givet friskolerne bedre vilkår i form af højere koblingsprocent og gør det stik modsatte med folkeskolen", siger hun.  

Forsker: Friskoler løfter også en samfundsopgave

Socialdemokratiets forslag møder kritik fra Brian Degn Mårtensson, ph.d. ved Aarhus Universitet. For det første kritiserer han tankegangen om, at friskolestøtten tages fra folkeskolens budget. For det andet tegnes der ofte et fejlagtigt billede af, at privatskolerne drives med økonomisk profit for øje, mener han.

"Tværtimod er der for alle skoleformers vedkommende tale om en civil varetagelse af et fælles ansvar på samme måde som velgørende organisationer ofte supplerer den offentlige sektor inden for eksempelvis sociale spørgsmål, kultur, folkeoplysning, sundhedsfremme og forebyggelse", skriver han på sin blog på folkeskolen.dk.

Blog: Den evige sang om de såkaldt "private" skoler