Til august bliver alle folkeskoler på Bornholm atter herre i eget hus. Øens sidste matrikelskole - Rønneskolen med to afdelinger - bliver nu igen to selvstændige skoler med henholdsvis 600 og 700 elever.

Se danmarkskortet - 309 færre skoler på 10 år

I kølvandet på kommunalreformen lagde politikerne på Bornholm i 2008 som nogle af de første i landet skoler sammen i stor stil. På Bornholm blev 13 skoler reduceret til fire distriktsskoler med i alt 13 undervisningssteder. Formålet var at bevare et skoletilbud i de små lokalsamfund, men drypvis er de mindre afdelinger blevet lukket. I dag er Rønneskolen den sidste skole med flere adresser - og det slutter nu.

Lærerne på Rønneskolens to matrikler ser frem til, at skolerne bliver selvstændige.

»Vi får mere ledelse og dermed mere sparring, fordi vores leder vil være til stede. Der vil også være kortere vej fra ide til handling. Jeg har oplevet min daglige leder sige: 'God ide, jeg vender tilbage, når jeg har talt med de andre ledere', og så blev ideen ikke til noget«, siger Signe Ballegaard Schmidt, tillidsrepræsentant på afdeling Åvang.

Hendes kollega på afdeling Søndermark, Pernille Brandt, stemmer i: »Vi har i de senere år haft en del rokeringer af lærere mellem afdelingerne, og det tager et år at lære et nyt team og en ny skole at kende. Vi får god ro på, når vi kun skal forholde os til os selv, og vi kan skabe vores egne traditioner, så eleverne kan føle, at vi er én skole«, siger hun.

Forældre flygter til friskoler

Formand for Bornholms Lærerforening Christian Faurholdt Jeppesen har aldrig været tilhænger af matrikelskoler, og han mener, at modellen har spillet fallit.

»Tanken med matrikelskoler var fin set fra lokalsamfundenes side, men politikerne tilførte aldrig den økonomi, der skal til for at drive undervisningssteder med klasser ned til 10-11 elever. Allerede efter det første år smuttede den første matrikel, for selv om skolerne fik et grundtilskud, et beløb per afdeling og et beløb per elev, hang det ikke sammen. Det er fint nok, at man vil holde skoler åbne i lokalsamfundene, men så skal hele kommunen betale og ikke kun skolevæsenet«, siger han.

Matrikelskolerne har snarere overlevet sig selv, mener formanden for børne- og skoleudvalget i Bornholms Regionskommune, Margrethe Kjellberg (Socialdemokraterne).

»Modellen blev indført for at holde liv i de små skoler. Det lykkedes ikke, fordi børnetallet faldt. Samtidig bakkede forældrene ikke de små afdelinger op, fordi de var usikre på, om skolerne ville bestå. Det kunne vi se, da vi lukkede en afdeling med 100 elever i 2015. Da den genåbnede som friskole efter sommerferien, havde den 130 elever«.

I alt går 31 procent af eleverne på Bornholm i privatskole. Kommunen spurgte på et tidspunkt borgere, som benytter et privat tilbud frem for et offentligt, om baggrunden for deres valg. På skoleområdet svarede de netop, at de ikke følte sig sikre på, at den lokale folkeskole ville være der i hele barnets skoletid. Forældrene efterlyser med andre ord ro om skolestrukturen.

»Nu har vi foretaget en strukturændring, som forhåbentlig kan holde i mange år, så vi fjerner forældrenes usikkerhed. Vi investerer i ombygninger, så de to nye skoler i Rønne får moderne læringsmiljøer, bedre indeklima og bedre toiletforhold, og vi har sat penge af til at skabe tidssvarende lokaler på andre skoler. Vi har også en til en-løsninger til eleverne på it-området, og lærerne har fået mere tid til forberedelse«, siger Margrethe Kjellberg og forklarer, at kommunen har råd til at investere, fordi den ikke længere skal holde liv i så mange undervisningssteder.

Lærere nyder selvstændigheden

Når samtlige skoler på øen gradvis har fået deres selvstændighed tilbage, handler det om at skabe nærhed og ejerskab for både lærere og forældre.

»Skolelederne skal implementere skolereformen med de forandringsprocesser, det kræver i forhold til lærerne. Derfor skal skolerne ikke være afdelinger. Forældrene skal heller ikke sidde i et afdelingsråd. Hvis vi vil have lokalsamfundet til at involvere sig i skolen, skal den have sin egen bestyrelse, så forældrene føler ejerskab til skolen. Folk vil gerne kæmpe for deres skole og gøre den mere attraktiv«, siger udvalgsformanden.

Op til dette skoleår blev Svartingedal Skole i Hasle og Kongeskærskolen i Allinge skilt fra hinanden og gjort selvstændige, og netop nærhed er den store gevinst for lærerne, oplever tillidsrepræsentant Cindy Dellgren fra Kongeskærskolen.

»Vi har fået vores øverste leder tæt på og kan hurtigt vende en konflikt med en elev, inden den vokser sig stor. Vi får ordnet mange ting, fordi vi kan komme i kontakt med vores ledere. De kommer på lærerværelset i pauserne og kan koncentrere sig om os, så vi kan rykke i den retning, vi vil. Mentalt er det godt at være én skole i en tid med skolereform og nye arbejdstider«, siger hun.

På Rønneskolen ser skoleleder Andreas Grosbøll frem til, at han »kun« skal stå spidsen for den nye Søndermark Skole. Lige nu er han reelt leder af tre matrikler, da Rønneskolen indtil sidste skoleår havde en tredje afdeling, der fortsat bruges til undervisning i en overgangsperiode.

»Som overordnet leder har jeg skullet fordele mig mellem tre afdelinger, samtidig med at jeg er daglig leder af den ene. Fremover kan jeg koncentrere min tid ét sted«, siger han.

Konkurrencen fra fri- og privatskolerne har ikke givet politikerne andet valg end at gøre øens skoler selvstændige, mener den lokale lærerformand. Han håber, at Bornholm igen vil danne præcedens.

»På et tidspunkt blev matrikelskoler kaldt for bornholmermodellen. Nu kan Bornholm forhåbentlig blive foregangskommune for en ny udvikling ude i landet«, siger Christian Faurholdt Jeppesen.