Denne bog mangler du. Nu ved du det.

Bogens undertitel, ”Nye perspektiver på gamle historier”, angiver tydeligt, hvad vi har i vente, og efter en hurtig granskning af indholdsfortegnelsen kan man ikke komme i gang hurtigt nok.

Konceptet er egentlig enkelt: Der præsenteres ti eventyr af H.C. Andersen, hvorefter man perspektiverer til fem-seks tekster af andre forfattere. Men hvis bare det var så simpelt, var det hurtigt overset, og måske også lidt banalt. Det er det så langtfra.

Forud for hver tekst af Andersen præsenteres de etiske problemstillinger, som teksten indeholder. Herefter læses de andre tekster intertekstuelt med særligt henblik på selve etikken. Det er den etiske H.C. Andersen, vi møder, og for mit vedkommende blev jeg præsenteret for nye læsninger af tekster, der gør dem anvendelige ikke bare i danskfaget, men så sandelig også i kristendomsfaglig og måske endda samfundsfaglig kontekst.

Det er kendetegnende for helheden, at bogens to forfattere, lektor i dansk og engelsk Tony S. Andersen og ph. d. og lektor Anne-Marie S. Christensen, udviser et virkeligt nuanceret kendskab til dansk- og international litteratur på tværs af tid og landegrænser. Ældste tekst er Shakespeares ”Hamlet” fra 1601, og nyeste er ”Mor” af Maja Lucas fra 2016. Vi spænder bredt, og formidlingen er på højt niveau. Man er fanget fra forord til litteraturliste.

Fælles for alle bogens tekster er, at de med forfatternes ord har ”et etisk potentiale”, det vil sige, at de kan læses med etiske briller, uden at der gøres krav på sådanne læsninger. I nogle tilfælde er det ganske vist svært at komme uden om etikken, men i andre er den en ud af flere vinkler ind i de fiktive universer. Litteratur er tolkinger og møder mellem bevidstheder.

Bogens første tekst er ”Den lille pige med svovlstikkerne”, der her læses fra en almenmenneskelig etisk vinkel og en kristenreligiøs vinkel, som måske i højere grad er den relation, teksten, og særlig dens slutning, er tænkt i. Som perspektiveringer til denne historie ses blandt andet ”En indføring i principperne for moral og lovgivning” af Jeremy Bentham fra 1789 og Jeppe Aakjærs ”Jens Vejmand”. Førstnævnte giver en indføring i utilitarismen eller konsekvensetikken, og i ”Jens Vejmand” vises, hvordan man både i fortid og nutid har en tendens til at overse samfundets svageste og overlade dem til egen skæbne. Der gives ingen løftede pegefingre, men derimod et bud på tekstlæsninger i konsekvensetiske perspektiver. Det giver stof til eftertanke.

Andet teksteksempel er min egen personlige Andersen-favorit, ”Historien om en moder”. I denne tekst ses på den uoverstigelige sorg, det er at miste et barn, og samtidig moderens umenneskelige valg, da hun skal vælge, om hun vil frelse sit barn fra døden på bekostning af et andet barns liv. Særlig interessant er en ny læsning af historiens slutning, som ikke skal afsløres her.

Kapitlet byder på læsninger af K.E. Løgstrups ”Den etiske fordring” fra 1956 og et uddrag af ”Mor” af Maja Lucas fra 2016. Vidt forskellige tekster med lige så forskellige tilgange til etikken. Kapitlets og bogens styrke ligger netop i teksternes forskellighed.

Dette er ikke kun en bog for folkeskolen. Niveauet i flere af teksterne er højt. Det betyder dog ikke, at den ikke kan anvendes. Det kræver blot, at læreren er selektiv med hensyn til tekstvalget. Det er afgjort tekster til folkeskolen, men forfatternes hensigt har været at skrive en bog til alle med interesse for H.C. Andersen, etik og litteraturens dannende virkning. Bogen indledes med et afsnit om, hvordan vi kan møde etikken og etiske standpunkter og problemstillinger i litteraturen. Hvordan litteraturen kan bidrage med viden, erfaringer og etisk opdragelse.

Nogle af disse tekster vil være at finde i min årsplan i dansk og kristendomskundskab næste år. Stoffet er velskrevet, velvalgt og dybtgående. Ypperligt arbejde, og det er ganske vist.