28 anbefalinger. Det er antallet af anbefalinger, som kommissionsformand Allan Søgaard Larsen i dag havde med til præsentationen af Ledelseskommissionens arbejde.

Kommissionen har i 14 måneder haft til opgave at kigge på ledelsen af den offentlige sektor med henblik på at udvikle en række anbefalinger, der skal lægge til grund for regeringens kommende sammenhængsreform, der bliver præsenteret til efteråret.

Anbefalingerne er målrettet alle dele af den offentlige sektor, og derfor var der ikke meget fokus på folkeskolen ved dagens præsentation. Alligevel valgte Allan Søgaard Larsen nogle få gange at bruge skolen som eksempel.

Ros til Tåsingeskolen

Kommissionen anbefaler blandt andet, at de offentlige institutioner bliver bedre til at bruge data lokalt. Og her roste han Tåsingeskolen i Svendborg Kommune, hvor han pegede på, at skolens har udnyttet data om eleverne til at løfte andelen af elever, som tager en ungdomsuddannelse med fem procentpoint.

Undersøgelse: Skoleledere druknes i dokumentationskrav

Sammen med de 28 anbefalinger er kommissionen i dag kommet med en rapport. Her fremgår det, at Tåsingeskolen bruger data om den enkelte elevs læring og trivsel som en integreret del af den faglige opgaveløsning og udvikling af kerneopgaven.

Det sker ifølge rapporten ved, at afdelingsledelsen og det enkelte årgangsteam to gange om året diskuterer resultater og udarbejder en handlingsplan for eleven.

Tåsingeskolen: 
Lektiefag kræver forberedelse


 God økonomi bør give mindre detailstyring

Allan Søgaard Larsen sagde ved dagens præsentation, at "ledelse gør en forskel", og at "pladsen til ledelse i den offentlige sektor er trang". Særligt sammenlignet med den private sektor, fortalte han. Samtidig roste han den offentlige sektor for at være økonomisk ansvarlig.

Ifølge kommissionen er der derfor heller ikke længere brug for at detailstyre i samme grad som hidtil.

"Risikoen for, at økonomien 'løber løbsk', er dæmpet markant, og det giver mulighed for at gå skridtet videre i forhold til udviklingen af den offentlige sektor gennem en mindre detaljeret styring af processer og aktiviteter og en mere aktiv ledelse baseret på data om, hvad der kommer ud af ressourcerne i form af værdiskabelse til borgerne", står der blandt andet i kommissionens rapport.

Forvaltningerne skal ud på skolerne

I fredags anbefalede Lektor på institut for Statskundskab på Københavns Universitet Caroline Howard Grøn - der blandt andet har bistået kommissionen med en spørgeskemaundersøgelse af 2.000 offentlige ledere - at forvaltningerne i højere grad skal fokusere på at lede nedad.

Forsker før ledelseskommission-anbefalinger: Skoleforvaltninger skal lære at tale lærer'sk

Og den pointe havde Allan Søgaard Larsen også med til dagens præsentation.

"Jeg synes, at vi kunne spørge os selv, hvad er mest meriterende? Er det at kigge opad og understøtte det politiske system i forhold til, at man skal blive forfremmet, eller er det at have fingrene i suppen? Arbejde med skolelederne, arbejde med dagsinstitutionslederne, arbejde med hospitalslederen for at få bedre resultater for borgerne derude, hvor det foregår", sagde han.

"Hvis svaret på det er, at der er en tendens til, at man kigger opad. Så skal der gøres noget ved det", fortsatte kommissionsformanden.

Institutionsledere får ikke nok støtte

I den forbindelse fortalte han også, at kommissionen har oplevet, at institutionsledere undervejs i kommissionens arbejde har fortalt, at de ikke føler, at de får den nødvendige støtte fra forvaltningerne.

Til det genfortalte han, hvad kommissionen har hørt ude på institutionerne:

"Når vi går i gang med vores forandringsopgaver, er vi alene. Vi ved godt, at der foregår en række tilsvarende ting på en række øer rundtomkring i vores eller andre kommuner. Men det er om at få det orkesteret, så vi arbejder sammen. Det er vi alene om", sagde han og fortalte, hvad kommissionens modsvar er til det.

Kommission: Mere ledelse og mindre styring

"Derfor siger vi, at de (forvaltningerne, red) skal lede og udvikle driften", fortalte han og sagde, at kommissionen også mener, at der er brug for, at der skal mere fokus på at udfolde fagligheden hos de fagprofessionelle blandt andet via mere dialog med personalet ude på skolerne.

Skolelederformand: Gode overordnede intentioner

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal glæder sig over kommissionens overordnede konklusioner og visioner.

"Det er fantastisk at se, at de har fået øjnene op for, at de offentlige ledere gør det godt, og det er en god dagsorden, at de ønsker mere ledelse og mindre styring. ", lyder hans reaktion.

"Og det er godt, at man i højere grad vil i dialog med personalet ude på skolerne. Så langt hen ad vejen er det noget smukt, som der overordnet er sat fokus på", siger Claus Hjortdal.

MED-system skal til servicetjek

En af kommissionens anbefalinger går på, at der bør laves et eftersyn af MED-systemer ude i kommunerne, hvor faggrupper diskuterer forhold sammen med de politiske og administrative ledere. Og så mener kommissionen blandt andet også, at det skal gøres lettere at fyre dårligere ledere.

Riisager: Skolelederen skal træde mere ind i rollen som pædagogisk leder

Claus Hjortdal roser begge forslag for at være konkrete. Til gengæld giver han ikke meget for kommissionens anbefaling til politikerne om at have mere tillid til de offentlige ledere.

"Når du går ind og ser det politiske område, er der ingen konkrete håndtag. De skal 'betragte', 'være bevidste om', 'anerkende' og 'have respekt'. Det er bare ord, ord, ord. Der bliver ikke stillet krav om, at politikerne ændrer adfærd", siger han og kritiserer, at der ikke i kommissionens anbefalinger er mulige sanktioner mod politikerne.

Samtidig fortæller han, at han ikke har den store tiltro til, at Christiansborg-politikerne er klar til at løsne deres politiske styring af den offentlige sektor.

"På det kommunale område har jeg en tro på, at vi via et samarbejde og en stærk forvaltning kan justere nogle ting. Jeg ved ikke, hvor lang tid det varer, og om vi kommer i mål i alle kommuner. Men jeg må indrømme, at jeg har en meget svag tiltro til de folkevalgte politikere", siger han og fortæller, at han mener, at regeringens Ghettopakke, der blandt andet indfører fængselsstraffe til lærere og ledere for manglende underretninger af sociale svigt, er et udtryk for, at politikerne ikke har i sinde at følge kommissionens råd.

Fik du læst alt om projektitis? Her er et overblik

"Regeringen har længe kendt til kommissionens anbefalinger. Alligevel er Ghettopakken så langt fra de her anbefalinger, som de overhovedet kan være. Så jeg har meget ringe tiltro til, at de overhovedet har lyst til at forandre deres politik", siger han.

Kommissionsformand Allan Søgaard Larsen udtaler i dag i Politiken, at han gerne ser færre nationale mål på skoleområdet.

"Der skal være færre nationale mål. Men lokalt kan man ikke udelukke, at der kommer flere mål. Forhåbentlig vil det være rettet mod noget, der er vigtigere at måle end processerne", siger han til avisen.