Anmeldelse

Villads fra Valby i O.V

Villads fra Valby i O.V

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den første bog om Villads, "Villads fra Valby", var nomineret til Orla-prisen 2010. Nomineringerne foretages af læserne selv og er dermed et vigtigt pejlemærke for, hvad børnene synes er godt. Nu har Anne Sofie Hammer udsendt en efterfølger, "Villads fra Valby i 0.V.". Børnene var begejstrede for den første Villads-bog og bliver det med garanti også for denne bog.

Fakta:

Titel: Villads fra Valby i O.V

Forfatter: Anne Sofie Hammer

Illustrator: Dina Gellert

ISBN: 9788763814508

Pris: 199,95 kroner

Sider: 104 sider

Type: Bog

Forlag: Høst og Søn

Bogens tolv kapitler strækker sig over godt og vel et halvt år. Villads skal begynde i børnehaveklasse og i skolefritidsordning. Vi følger ham og hans familie og venner fra købet af skoletaske og penalhus, til Villads får en lillesøster i januar.

Ind imellem hører vi om Villads' forventninger til skolen og om hans møde med den. Villads er fuld af gode idéer, men det er ikke altid, skolen tager vel imod dem. Vi hører også om en misforståelse, der udvikler sig til et røveri, om dinosaurer, om snegle, om drengefødselsdag, om orker og om lus.

Villads udvikler sine idéer og udfører sine handlinger i allerbedste mening og ofte som gode gerninger. Det ender dog for det meste med, at de voksne har svært ved at gennemskue dette, og Villads får skældud, selvom han bestemt ikke har fortjent det - synes han selv.

Det er herlige historier skrevet i et underfundigt sprog, der vil fornøje børnene. Det samme vil Dina Gellerts fornøjelige illustrationer, der understøtter og udvider teksten. En fin oplæsningsbog for de fire-otteårige.