Arbejdstid overtid
En kort gennemgang af de rammer, som i nyere tid har spillet enrolle i lærernes hverdag:
Før 1993:
Lærerne var ansat i kommunen, men efter statslige regler somtjenestemænd.
Lærerne havde en ugenorm. Da arbejdstiden blev sat ned til 37timer om ugen, var ugenormen 24,43 undervisningstimer. Det betød,at 24 rene timer (af 45 minutter) i skemaet var undertid, mens 25timer var overtid. Man fik dengang reduceret sin skematid, hvis manrettede opgaver i 9.-10. klasse, som klasselærer havde rådgivning i7.-10. klasse, underviste i hjemkundskab eller stod forspecialundervisning og skoleledelse.
Ud over at tilrettelægge og planlægge arbejdstiden var lærerneforpligtet til at varetage kontakten til forældrene og deltage ilærermøder, skoleårets planlægning, sociale opgaver med elever ogalle former for prøver.
U-F-Ø-tid:
I 1993 gik lærerne over til, at en undervisningstime (U) udløsteen forberedelsestime (F). En forberedelsestime skulle bruges til atplanlægge timen og efterbehandle den. Heri også bedømme elevernesarbejde. Pauser og frikvarterer var med i den ene time. Alleklasselærere fik 75 timer om året til at løse opgaver i forbindelsemed den enkelte klasse.
Alle øvrige opgaver (Ø) skulle afregnes konkret. 1993-1995 fikalle lærere årligt 100 timer til en række uforudsetearbejdsopgaver. I 1995 blev puljen ændret til 70 timer og lidtfærre opgaver. Det skulle aftales, hvor meget tid der skulle brugestil den enkelte opgave. Hvis det ikke skete, skulle der afsættestid til opgaven på mødeplanen sammen med undervisningstimerne.
Arbejdstidsaftalen 1999: I 1999 bliver derindgået en aftale, som sikrer hver lærer 400 timer betroet tid.Desuden får den enkelte skole 125 timer per lærer til samarbejde ogskoleudvikling. Af puljen på 125 timer er lærerne centralt sikret50 timer, mens de resterende 75 timer aftales lokalt. (tilføjet23/4 - 2018)
Arbejdstidsaftalen fra 2005:
Aftalen blev indgået i 2005. Aftalen gav alle lærere 375 timerom året til individuel forberedelse, efterbehandling samt løbendeforældrehenvendelser.
Alle skoler skulle i gennemsnit per lærer bruge 155 timer tilekstra forberedelse til lærere med mange timer, lærersamarbejde ogskoleudvikling. Alle klasselærere fik fortsat 75 timer.
Alle opgaver blev afregnet konkret. Hvis tillidsrepræsentantenog skolelederen kunne blive enige, kunne hele eller dele aflærernes arbejdstid aftales som en helhedsaftale, hvilket betød, atlærerne fik et vist antal timer til alle opgaver og derfra selvstyrede tiden. Alle opgaver, der ikke var sat klart defineret tidaf til, skulle være aftalt enten i en helhedsaftale eller på enledelsesbestemt mødeplan.
Arbejdstidsaftalen 2008
Arbejdstidsaftalen fra 2008 byggede på en professionstankegang.Her skelnedes der mellem tid til 'undervisningsopgaven' og 'andreopgaver'.
Forberedelsestid var således ikke knyttet i et bestemt omfangtil undervisningstimerne, men indgik i den samlede'undervisningsopgave'.
A08 havde ikke et maksimalt undervisningstimetal eller enbestemt omregningsfaktor mellem undervisningstid ogforberedelsestid.
De enkelte lærerkredse og kommunerne skulle ifølge aftalenfastsætte en maksimal undervisningstid, som gjaldt alle lærere ikommunen.
Blandt 'andre opgaver', som ikke regnes for en del afundervisningsopgaven hørte fx fællesmøder (pædagogisk råd ogpædagogiske dage), klasselærerfunktion, skolebiblioteksvirksomhed,efter- og videreuddannelse. Ifølge A08 skulle lærerkredsen ogkommunen lokalt aftale en omregningsfaktor for disse opgaver, somskulle bruges til at nedsætte undervisningstimerne med, når lærerenhavde 'andre opgaver. Kunne kreds og kommune ikke blive enige varder aftalt en tilbagefaldsregel - i så fald arbejdede lærerne efterarbejdstidsaftalen fra 2005.
Lov409:
Lov 409 ophævede alle lokale aftaler, men gav også mulighed for,at der kunne indgås nye lokale aftaler. Det er sket i 72kommuner.
I Lov409 er det skolens ledelse eller kommunen, der fastsætterantallet af arbejdsdage og dermed den ugentlige arbejdstid ud fra,at lærerne ligesom alle andre arbejder 1924 timer inklusiv ferie oghelligdage om året.
Lærerne har pligt og ret til at være på arbejdsstedet i denfulde arbejdstid.
Skolens ledelse skal udarbejde en opgaveoversigt. Den skalindeholde de opgaver, læreren har det kommende skoleår. Lærerenskal have at vide, om samtlige opgaver fremgår af opgaveoversigten,eller om ledelsen lader noget arbejdstid være ubeskrevet.
Loven fastlægger, at man skal have udbetalt etundervisningstillæg for det antal undervisningstimer, man har på etskoleår. Man får et tillæg for de timer, der er ud over 299 timerårligt. Og et højere tillæg for timer ud over 750 timer årligt.Arbejde i weekender og helligdage skal man have overtid for.Overtid udløser et tillæg på 50 procent.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Spørger man lærere, hvad de savner mest i deres lærerarbejdsliv, svarer mange: tid til at forberede undervisningen. Alligevel er det ikke forberedelsestid, der er på bordet, når KL og lærerne forhandler om en ny overenskomst.
Det krav, som skiller parterne i den nuværende situation, og som er en af tre knaster, der kan sende hele Danmark i storkonflikt, er Lærerforeningens krav om en aftale for lærernes arbejdstid. Lærernes forhandlere har stillet en række forslag til, hvordan en arbejdstidsaftale kan skrues sammen. Og flere af dem handler om de såkaldte normperioder - at lærernes arbejdstid skal opgøres oftere end en gang om året.
Overblik: Lærernes arbejdstid har længe været en kampplads
I dag bliver lærernes arbejdstid opgjort én gang om året. Det gjorde den også før lovindgrebet i 2013, men dengang var der en række arbejdstidsaftaler, som på forskellige måder gav lærerne sikkerhed for, at de havde tid til forberedelse og alle de andre ting, som ligger ud over undervisningen. Men den sikkerhed røg med lovindgrebet, siger formand for Overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen:
"Årsnorm er at bevare hele fleksibiliteten uden at sætte andre sikkerheder for lærerne. Før var der et maksimalt undervisningstimetal, i 2005 fik vi en pulje til forberedelse på 375 timer plus 30 timer til dem, der havde mange timer, og en pulje til samarbejde. Dermed havde man sikkerhed for, at der var timer til forberedelse. Det har man ikke i dag", siger Gordon Ørskov Madsen.
At få opgjort arbejdstiden en gang om måneden eller en gang i kvartalet sikrer heller ikke lærernes forberedelse, men Gordon Ørskov Madsen mener alligevel, at en kortere normperiode er at foretrække frem for Lov 409:
"En kvartalsnorm betyder, at arbejdstiden bliver opgjort og bliver planlagt. Den giver en sikkerhed for, hvornår man skal møde og skal gå og nogle varslingsbestemmelser. Den sikrer ikke forberedelse, men i og med der sker en planlægning, vil det blive meget mere synligt, hvornår man har tid til at planlægge sin undervisning. Det er helt nødvendigt i stedet for, at man har den der helt åbne planlægning, der er i dag", siger han.
Det har lærerne tilbudt KL
Gordon Ørskov Madsen fortæller, at kvartalsnormen blot er en af mange veje, lærernes forhandlere har prøvet at gå, for at få aftalte rammer for arbejdstiden.
"Allerhelst ville vi have en professionsaftale, hvor man har en årsnorm. Her har man mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden, så man har tid til at forberede undervisningen. Det kan ske gennem en pulje timer til forberedelse eller ved at have et maksimalt undervisningstimetal og måske også samarbejdstid. Men det vil KL ikke have. De vil ikke have resursebindinger i en aftale", siger Gordon Ørskov.
Netop sådan en såkaldt professionsaftale havde lærerne før indgrebet i 2013. Men ingen tror på, at det kan lade sig gøre at vende tilbage. I stedet var et af de første udspil, som DLF-formand Anders Bondo præsenterede KL's topforhandler Michael Ziegler for i overenskomstforhandlingerne, at lærernes arbejdstid blev opgjort en gang om ugen. Udspillet tog udgangspunkt i de regler, som skolesekretærerne har og er derfor tilpasset arbejdet i et skoleår.
Men KL afviste ugenormen, og så kom kvartalsnormen på bordet.
"Vi har kigget på aftaler hos eksempelvis sygeplejerskerne og HK, hvor man har en strammere planlægning af arbejdstiden og stramme opgørelsesbestemmelser. Her har man typisk en månedsnorm eller kvartalsnorm. Det giver en tydelig opgørelse af arbejdstiden og afregning af overtid", siger Gordon Ørskov.
12 timer til deadline: Arbejdsgiverne præsenterer fælles udspil
Kvartalsnorm bedre end L409
Flere medier beskriver, at det er kvartalsnormen, som parterne lægger arm om i Forligsinstitutionen. Men da der er tavshedspligt om forhandlingerne i Forligsen, vil Gordon Ørskov ikke kommentere på den del.
Men han vil gerne forklare, hvorfor en kvartalsnorm er bedre end Lov 409.
"I Lov 409 er der stort set ikke er nogen regler. I Lov 409 er vi ikke sikret tid til forberedelse, vi har ikke sikkerhed for, at vores tid bliver opgjort. Vi har ikke ret til, at arbejdsgiverne varsler ændring af planlægningen, som andre grupper har", siger han.
Men ifølge Gordon Ørskov er Lov 409 det, som KL helst vil beholde.
"Vi vil gerne have en professionsaftale. Men KL har sagt, det kan ikke lade sig gøre. Så derfor vender vi os mod den anden type aftale. Men det vil KL heller ikke, fordi de siger, at det ikke passer til skolen. Det er for bureaukratisk. De vil fastholde det nuværende, som er ingenting".
Hvis afgangsprøverne bliver konfliktramt…
Men ikke alle lærere arbejder efter Lov 409. I 72 kommuner har lærerkredsen og kommunen indgået en lokalaftale, som sætter forskellige andre rammer for lærernes arbejde. Altinget.dk har skrevet, at KL frygter en kvartalsnorm, fordi det vil blive så bureaukratisk, at flere kommuner vælger at forhandle lokale aftaler hjem med kommunerne.
"Vores argument har hele tiden været, at lærerne skal have en aftale. Og med en kvartalsnorm har man tre måneder til at passe de udsving, der måtte være, ind", siger Gordon Ørskov.
I 2013 var en del af arbejdsgivernes argumentation, at lærernes arbejdstid skulle normaliseres, så de havde samme arbejdstidsrammer som andre grupper i kommunerne. Ved disse overenskomstforhandlinger har lærernes forhandlere forsøgt at holde fast i den dagsorden:
"Det er ligesom om, KL har skiftet holdning. I 2013 skulle vi normaliseres, så vores arbejdstid lignede andre grupper inden for den kommunale sektor. Nu skal vi ikke længere sammenlignes med alle andre kommunalt ansatte. Nu skal vi sammenlignes med andre undervisere, som er akademikere", siger Gordon Ørskov.
Presset på lærernes arbejdstid smitter
Og her er en af grundene til, at de andre organisationer, der repræsenterer ansatte inden for det offentlige, står bag lærernes krav om aftalte rammer for arbejdstiden. Flere grupper mærker nemlig arbejdsgivernes pres for at få mere fleksible rammer, når det gælder planlægning af arbejdstid. Eksempelvis er et arbejdsgiverkrav til sygeplejerskerne ved disse overenskomstforhandlinger, at deres arbejdstid ligesom lærernes skal gøres op en gang om året.
"Ved en årsnorm afskaffer man stort set udbetaling af overarbejde, fordi man har 52 uger til at afvikle det. Så lang en periode betyder også, at de ansatte kan få tilrettelagt deres arbejde, så der kan være store ophobninger af arbejde i nogle perioder, der så bare skal udlignes inden året er gået. Det har blandt andet en betydning, hvis medarbejderen vil skifte job. Hvis man har arbejdet rigtig meget inden opsigelsen, så får man aldrig 'friheden', og det udbetales heller ikke, når man rejser", lyder et argument mod årsnorm fra Dansk Sygeplejeråd.
OK18: Sygeplejerskerne skal på lærerarbejdstid
Og også akademikernes chefforhandler Lars Qvistgaard føler et pres på akademikernes vilkår, som han sammenligner med presset på lærernes arbejdstid.
"Det handler om, at først så tog man lærerne, så fridagene, nu tager man frokostpausen næste gang og så tager man seniorerne eller et eller andet. Det er derfor, vi står her sammen", har Lars Qvistgaard tidligere sagt.
Det er ikke lykkedes folkeskolen.dk at få en kommentar fra Michael Ziegler, KL.
