Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og topforhandler for de kommunalt ansattes Forhandlingsfællesskab

Hvor er den største forskel på forhandlinger uden for og i Forligsinstitutionen?

»Når forligsmanden tager over, er man sat under administration, og så er det forligsmanden, der fuldstændig styrer slagets gang. Det har vi oplevet i de nuværende forhandlinger, hvor Mette Christensen siger: 'Nu stopper vi her, vi går i gang på statens område. Bum bum bum'. Som forligsmand har hun ingen som helst mening om, hvad der er ret og rimeligt. Hendes fokus er ikke, at lærerne skal have en god arbejdstidsaftale, eller at vi skal have nogle rimelige lønstigninger. Hvis hun formår at undgå en konflikt, har hun opfyldt sit mål«. 


Hvad er styrken ved at forhandle i Forligsinstitutionen?

»At vi har en neutral opmand, som kigger på det hele med friske øjne, og som kan udfordre os på områder, vi ikke selv kan gøre over for os selv og over for hinanden«.

Hvad er det værste ved at forhandle i Forligsinstitutionen?

»Jeg synes selv, at jeg i årenes løb har været god til at tænke kreativt og været god til at finde løsninger. Jeg siger om mig selv, at jeg ikke er stædig, men at jeg har viljestyrke. Jeg bliver ved med at tænke nye veje; det er ikke min kop te at blive sat under administration«.