Forskning

Instrument-undervisning forbedrer elevers evner

Børns kognitive evner forbedres inden for flere fagområder, hvis de bliver undervist i et instrument, viser nyt hollandsk studie. Forskere har over to år fulgt 147 skolebørns udvikling, skriver Pacific Standard. Halvdelen af eleverne fik instrumentundervisning ved siden af de almindelige fag, fra de var 6 år gamle, den anden halvdel gjorde ikke. Undersøgelsen viser, at eleverne, der modtog musikundervisning, forbedrede deres sproglige argumentation, evnen til at planlægge og gennemføre opgaver samt deres faglige standpunkt.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pacific Standard: There's new evidence that music lessons boost kids'' cognitive skills